Her er Danmarks mest usælgelige hus

Ejendomsmægler mener, at realkreditinstitutterne holder på pengene, når det kommer til at låne til folk, der vil bo i landområderne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Åbne vidder, højt til himlen og masser af natur på den anden side af hækken.

Det lyder dejligt.

Men det er lige her uden for Gedser på Falster, at Danmarks mest usælgelige hus ligger. Hele 12 år og syv måneder – eller 4596 dage – har den røde murstensvilla været til salg, skriver Jyllands-Posten.

- Jeg fatter det ikke, siger ejendomsmægler Peter Askholm, der har huset til salg, til TV 2.

Stigende boligpriser

Det danske ejendomsmarked er ellers i strålende form med stigende huspriser. Ifølge boligsiden.dk nåede den gennemsnitlige kvadratmeterpris på huse i juni op på 14.316 kroner.

Danmarks mest usælgelige hus ligger uden for Gedser på Falster
Danmarks mest usælgelige hus ligger uden for Gedser på Falster Foto: TV 2

Dermed koster et gennemsnitligt dansk hus på 140 kvadratmeter over to millioner kroner. Det er den højeste kvadratmeterpris på huse i den tid, boligsiden.dk har lavet prisstatistik.

Det er samtidig første gang siden begyndelsen af 2011, at det gennemsnitlige hus på 140 kvadratmeter ramte to millioner kroner.

Én fremvisning på tre år

Prisen på omkring på to millioner kroner gemmer selvfølgelig på prisforskelle, alt efter hvor i landet du befinder dig.

Læs også
Glostrup-politiker udlejer billige boliger på Lolland: Nu trækkes minister ind i sagen
Læs også
Glostrup-politiker udlejer billige boliger på Lolland: Nu trækkes minister ind i sagen

Prisen for 112 kvadratmeter i Gedser med udsigt ud over Østersøen?

650.000 kroner. Desværre for sælgerne ligger huset direkte ud til en trafikeret landevej, hvor der hver anden time kommer 450 biler kørende til og fra færgeoverfarten til Tyskland.

- Det er tre år siden, at jeg sidst har haft en fremvisning på det, siger Peter Askholm.

Det følgende bud ville sælger dog ikke acceptere.

Ingen lyst til udlån

Peter Askholm mener, at den manglende interesse også skyldes, at realkreditinstitutterne ikke vil yde lån til interesserede på grund af beliggenheden.

Sælger er i gang med at renovere husets trappeopgang.
Sælger er i gang med at renovere husets trappeopgang. Foto: TV2

Det afviser direktør i Finans Danmark – bankernes og realkreditselskabernes interesseorganisation – Peter Jayaswal over for Jyllands-Posten.

- Realkreditten er i høj grad til stede i landdistrikterne og er gennem sit udlån med til at støtte op om en positiv udvikling, siger han.

Sælger er i gang med at renovere husets trappeopgang.
Sælger er i gang med at renovere husets trappeopgang. Foto: TV 2

Langt over gennemsnittet

Med en liggetid på et godt stykke over 4000 dage er den røde murstenshus uden for Gedser langt over den gennemsnitlige liggetid for villaer, parcelhuse og rækkehuse i Guldborgsund Kommune.

 
  Foto: TV2

Ifølge Finans Danmark er den gennemsnitlige liggetid 265 dage.

hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Faldefærdige huse rives ned på stribe - men prisen på nabohuset forbliver den samme
hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Faldefærdige huse rives ned på stribe - men prisen på nabohuset forbliver den samme

Kommunen med den længste liggetid er Lemvig Kommune med en gennemsnitlig liggetid på 411 dage. Morsø Kommune følger tæt efter med 402 dage.

Kommunerne med kortest liggetid ligger i og omkring hovedstadsområdet. Salget af villaer, parcelhuse og rækkehuse går bedst i Egedal Kommune, hvor boligerne i gennemsnit bliver solgt på 84 dage. I Brøndby Kommune er liggetiden 87 dage.

Til TV 2 fortæller Peter Askholm, at artiklen i Jyllands-Posten har generet masser af omtale af Danmarks mest usælgelige hus.

- Hvis jeg nu sagde til dig, at huset var solgt inden for 14 dage, så var jeg fuld af løgn. Men jeg tror faktisk, at det kommer, siger Peter Asklund.


Nyhedsoverblik