Her blev Danmark vækket af regn og torden

Regn- og tordenbyger er drevet ind over dele af landet siden de sene nattetimer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis ikke man vågnede til lyden af vækkeuret her til morgen i store dele af Jylland, så er det ganske sandsynligt, at tordenbrag rev en op af sengen.

Lige fra klokken 4 i nat drev flere regn- og tordenbyger ind over dele af Jylland fra sydvest.

Siden midnat er der registreret over 800 lynnedslag over dansk område, og flere steder er regnen faldet med skybrudsagtig intensitet, selvom der ikke er officielle meldinger om skybrud i nat.

Regn- og tordenbyger til resten af landet

Selv om bygeaktiviteten her til morgen og formiddag for en overgang er aftagende, så dannes der i løbet af dagen adskillige nye regn- og tordenbyger, som kan give store mængder nedbør på kort tid til en stor del af landet. 

Dog ser det ud til, at det overvejende vil holde tørt på Bornholm - også i eftermiddagstimerne.

KRAFTIG REGN OG SKYBRUD