Butiksansatte og callcenter-medarbejdere bliver overfuset, billetkontrollørerbliver truet og børn sviner hinanden til i onlinespil.
Den seneste uge har TV 2 sammen med TV 2-regionerne dokumenteret, at tonen mellem danskerne er blevet grovere i det offentlige rum.
Men selvom danskerne synes, at vi taler grimmere til hinanden, så er det kun 11 procent af de adspurgte, der har tilkendegivet, at de er med til at skærpe tonen, viser en Megafon-måling lavet for TV 2.
Tonen ødelægges af mindretallet
Og det er der en ganske særlig grund til, mener adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet.
- Der skal ikke mange mennesker til at skabe en dårlig stemning, siger Pelle Guldborg Hansen til TV 2.
Han forklarer, at det ofte er små gruppe mennesker, der er primus motor for tendenser i samfundet - uanset om det er en stigning i kriminalitet, seksuelle overgreb eller udviklingen i tonen.
Det skyldes, at det ofte er de samme personer, der gentager adfærden om og om igen. I visse tilfælde kan det ses ved, at de er meget til stede i kommentarsporet ved debatstof på de sociale medier.
- Når de begynder at sætte agendaen ved at tale grimt, så er det klart, at det flyder ud til os andre, der bliver ofre eller tilskuere til udviklingen. Det er også der, vi ser de her tal, siger Pelle Guldborg Hansen.
Forsker: Du kan ikke få en lussing, når du er online
Og det er øjeblikket, hvor det grimme sprog, verbale overgreb og hård tone flyder ud til andre, at det begynder at være skadeligt, mener forskeren.
Det er der en ganske simpel årsag til: Grimt sprog og hård tone smitter.
Når de begynder at sætte agendaen ved at tale grimt, så er det klart, at det flyder ud til os andre, der bliver ofre eller tilskuere til udviklingen
- Vi bliver private aftagere på sproget, siger Pelle Guldborg Hansen.
Han forklarer, at mennesker oftest tager den hårde tone til sig, når de er online, fordi afstanden og relationen til personen, man er i en social kontekst med, er stor. Her er det også lettere at svine en fremmed til på den anden side af skærmen end en person, som man forventer at støde ind i, hver gang man er ude at handle ind.
- En anden årsag er, at tingene, som gør at hatten falder af, ikke er til stede, og derfor bliver det også lettere at tale grimt og sige "du skal også bare dø" til personen, siger Pelle Guldborg Hansen og fortsætter:
- Der er jo ikke nogen, som kan give dig en lussing, og der er heller ikke fem andre mennesker, der lytter og kan tage personens forsvar, fordi de nedværdigende bemærkninger ofte bliver sendt i en privatbesked.
Ukendte intentioner
Og det er her, det begynder at gå helt galt.
For ude i det offentlige rum har offeret eller andre, der er til stede ved det verbale overgreb, mulighed for at stille spørgsmålstegn ved den grove bemærkning. Her kan en sætning som "undskyld, men hvad sagde du lige?" få 'gerningsmanden' til at overveje, hvad han lige har gjort og måske endda undskylde, fortæller forskeren.
Men sådan fungerer det ikke helt online. Her er der oftest ikke ansigt på afsenderen af de hårde ord, og så er det også sværere at afkode, om bemærkningerne blot var skrevet i sjov eller faktisk ment alvorligt.
Derfor kan følgevirkningerne også være større, når den grove tone foregår bag en skærm.
- Vi begynder at blive bange, når vi ikke kender afsenderens intentioner. I den lange ende skaber det et utrygt samfund, siger Pelle Guldborg Hansen.
Derfor mener han, at der bør sættes grænser for tonen. Institutioner som skoler skal have regler for sproget, og så skal danskerne blive bedre til at sige fra, når de lægger øre til grimme ord.
Selv deltager Pelle Guldborg Hansen ikke i debatter, og spiller også kun spil under pseudonymer.