45-årige Tim Larsen står uden for sit hjem ved Faxe på Midtsjælland, iført en sort hættetrøje, som er påtrykt budskabet ’Be Like Nick’ (Vær som Nick, red.) i stærke farver.
Trøjen, som Tim Larsen selv har designet og fået sat i produktion, er en hyldest til hans søn, 15-årige Nick Larsen. Denne blev landskendt, da han i marts udtrykte sin protest mod statsminister Mette Frederiksen ved diskret at række en ”fuck-finger” imod hende, da der blev taget et billede under hendes besøg i hans klasse.
Jeg tror, det er for at få lukket os lidt ned i vores ytringsfrihed. Få presset os lidt ned. Det er derfor, jeg går til demonstrationer. Det er for at oplyse folk om vores rettigheden
- Nogle siger, det er uopdragent, men det mener jeg bestemt ikke. Jeg er stadigvæk stolt af, at Nick har gjort det, og jeg støtter ham 100 procent i, at det var hans måde at ytre sig på, siger Tim Larsen om sin søn i TV 2 PLAY-programmet ’Bramfri’.
Klassebilledet fra 9.A på Bavneskolen blev samme eftermiddag lagt på Mette Frederiksens sociale medier, hvor det affødte en storm af kommentarer.
Der var både ros til Nick Larsen, men også harske hadkommentarer til den 15-årige skoleelev. Kommentarer, der var så grove, at Nicks far nogle dage senere bad Socialdemokratiet om at fjerne billedet.
Efterfølgende har Tim Larsen indbragt sagen for Datatilsynet som et brud på persondataloven, fordi hverken han eller hans søn havde givet samtykke til, at billedet skulle bruges i forbindelse med politisk kampagne.
Bramfri
I TV 2s 'Bramfri' møder vært Thomas Buch-Andersen en række danskere, der er optændt af en vigtig sag, har oplevet modgang eller en livsforandrende begivenhed.
Målet er at lave et interview i en bramfri og uhøjtidelig tone og komme tættere på de mennesker, som fylder i det danske nyhedsbillede.
Men hvordan hænger det så sammen med, at Tim Larsen nu selv bruger sin søn til at promovere sine egne budskaber blandt andet via protestgrupper på Facebook?
Dét og meget andet svarer han på i ugens udgave af debatprogrammet ’Bramfri’ på TV 2 PLAY, hvor NEWS-vært Thomas Buch-Andersen besøger ham og hans søn hjemme på familiens landsted øst for Næstved.
Tror ikke på corona
Tim Larsen lægger under interviewet med ’Bramfri’ ikke skjul på, at han er indædt modstander af Mette Frederiksens og regeringens coronarestriktioner.
Faktisk tror han slet ikke på, at corona findes.
- Jeg har haft corona, eller sundhedssystemet kaldte det corona. Men jeg mener ikke, man kan kalde det corona, jeg havde influenza, siger Tim Larsen, der er overbevist om, at de mange coronarestriktioner kun har ét formål.
- Jeg tror, det er for at få lukket os lidt ned i vores ytringsfrihed. Få presset os lidt ned. Det er derfor, jeg går til demonstrationer. Det er for at oplyse folk om vores rettigheder, siger han.
For at give udtryk for sin coronaskepsis har Tim Larsen oprettet sin egen gruppe på Facebook, ’Retten til frihed’, som har lidt over tusind følgere. Ligesom han er medlem af en række andre protestgrupper og sympatiserer med den regeringskritiske modstandsgruppe Men In Black.
I forbindelse med sine ytringer på de sociale medier har Tim Larsen ved flere lejligheder bragt billeder af sin søn og med stolthed omtalt hans statement ved Mette Frederiksens mundbindsbeklædte besøg på den lokale skole.
Han har også tilladt, at sønnen figurerede på Men In Blacks Facebook-side.
Nogle vil sige, at det er hyklerisk, at du anklager statsministeren for at bruge Nick i en politisk kampagne, når du selv står bag en Facebook-gruppe, går til demonstrationer, laver t-shirts og også bruger Nick til en politisk kampagne?
- Jamen, jeg har ikke brugt Nick, før hun (statsministeren, red.) har misbrugt min søn, forklarer Tim Larsen.
Ifølge hans søn, Nick Larsen, er det da heller ikke faren, der har opfordret ham til at give udtryk for en manglende tiltro til regeringens coronapolitik ved at række en strakt langemand mod Mette Frederiksen.
- Det var noget, der kom lige i sidste sekund, da de tog billedet, lyder det fra Nick Larsen, som dog ikke er bleg for også at sætte ord på, hvad han mener om Mette Frederiksen.
- Jeg syntes ikke, det var okay, at hun skulle komme i vores klasse. Jeg syntes, det var et lille problem for mig selv, at jeg skulle være på et billede med en person, jeg ikke kunne lide, siger Nick Larsen, som er iført en hættetrøje med teksten ’Ungdommen for frihed’.
Men hvorfor gav du så dit samtykke til, at billedet blev taget?
- For ellers var jeg ude af fællesskabet, ligesom hvis det var et normalt skolefotobillede. Jeg havde regnet med, at det kun var til klassen og måske lærerne, siger Nick Larsen.
Se video fra statsministerens besøg på Bavneskolen her:
Vil hindre misbrug af andre unge
4. april indsendte Tim Larsen en klage til Datatilsynet over, at hans søn ufrivilligt blev eksponeret på Mette Frederiksens Facebook- og Instagram-profil, da klassebilledet blev postet 18. marts i anledning af skolernes genåbning for de ældste elever.
- Min søn er jo blevet et omdrejningspunkt i hendes politiske agenda. Jeg synes, det er at gå over stregen. Jeg synes, det er at misbruge de unge mennesker. Jeg synes ikke om det, fastslår Tim Larsen.
Formålet med klagen er da heller ikke, ifølge Tim Larsen, at hævne sig på Mette Frederiksen, men snarere at hindre, at andre unge fremover misbruges i en kampagnemæssig sammenhæng.
- I mine øjne er det meget vigtigt, at man spørger de unge mennesker, om de vil optræde på en politisk side, siger han.
Men du bruger jo stadigvæk Nick i din egen kampagne?
- Jamen, det gør jeg for at få det vendt om fra negativ til positiv. Og fremhæve, at Nick bare har haft sine egne meninger og holdning, argumenterer Tim Larsen.
Har du på noget tidspunkt spurgt Nick: Helt ærligt, har du lyst til at få al den opmærksomhed? Har du lyst til, at vi fortsætter med det her?
- Vi har snakket om alt det her med, at hun (Mette Frederiksen, red.) har brudt loven om persondatabeskyttelse, ifølge hvad jeg mener. Så jeg tror, at Nick vil føre den her til ende.
En principiel sag
Klagesagen mod statsminister Mette Frederiksen kan, ifølge eksperter, gå hen og blive principiel. Hvis Tim og Nick Larsen får medhold i deres synspunkt, kan det betyde, at spillereglerne for politisk agitation og kampagneførelse ændres for altid.
Datatilsynet har nemlig ikke tidligere behandlet en sag af denne type.
Advokat Catrine Søndergaard Byrne, som er specialist i persondataret, mener, at klagerne i det aktuelle tilfælde har en god sag.
- Reglerne kræver helt generelt, at alle er tilbageholdende med at bruge oplysninger om børn og unge. Når man alligevel vælger ligefrem at offentliggøre billeder af børn og unge, og særligt i en politisk sammenhæng, så skal man have fået samtykke, og der er strenge krav til samtykket, som skal være klart, tydeligt og informeret, vurderer Catrine Søndergaard Byrne, og fortsætter.
- Man skal helt grundlæggende kunne gennemskue, hvad ens personoplysninger bruges til, og hvad man siger ja til.
Datatilsynets sagsbehandlingstid for klager ligger i gennemsnit på 101 dage. Hvis sagen efterfølgende skal behandles af en domstol, vil afgørelsen trække yderligere ud.
TV 2 har bedt Socialdemokratiet kommentere på kritikken om mulig overtrædelse af persondatalovgivningen.
Men partiets pressetjeneste henviser til tidligere udtalelser i medierne om, at Bavneskolen har stået for at indhente mundtligt samtykke fra forældrene til, at der kunne tages billeder og video i forbindelse med statsministerbesøget.
Du kan se 'Bramfri' lige nu på TV 2 PLAY.