Få overblikket over det nye folkeskoleforlig

Her kan du få overblikket over ændringerne af folkeskolen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folkeskolens mindste klasser skal fremover mindre i skole.

Det er resultatet af en justering af folkeskolereformen fra 2014, som er blevet aftalt onsdag morgen. Bag ændringerne står de tre regeringspartier samt Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF.

Folkeskolereformen fra 2014 medførte markant længere skoledage for alle klassetrin, og det har fået kritik fra både elever og forældre. Mange politikere har ønsket at gøre noget ved skoledagenes længde, men modsat regeringens oprindelige udspil er det som udgangspunkt kun eleverne i 0. til 3. klasse, der får færre timer.

Dyhrs skole
Læs også
Skoleelever får kortere skoledage: Børnene bliver ikke så trætte, siger skoleleder
Dyhrs skole
Læs også
Skoleelever får kortere skoledage: Børnene bliver ikke så trætte, siger skoleleder

De skal tre lektioner mindre i skole hver uge.

- Vi har lyttet til eleverne, lærerne og alle skolefolkene derude. Vi har forkortet skoledagen - især for de små, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Finansminister Kristian Jensen (V) er også godt tilfreds med aftalen.

- Justeringerne betyder, at vi får skabt mere frihed, en kortere skoleuge og større faglighed, siger han.

Få overblikket

Her kan du få overblikket over hovedelementerne i aftalen.

 
  Foto: TV 2 Grafik
 
  Foto: TV 2 Grafik

Sådan ændres folkeskolen:

  • Kortere skoleuge for de mindste

    Skoleugen bliver kortere for de mindste klasser. Det skyldes, at der skæres i den understøttende undervisning. Formålet med undervisningen er at give eleverne et afbræk – eksempelvis i form af fysisk aktivitet, lektiehjælp og projektforløb.
     

    Der skæres i den understøttende undervisning på alle klassetrin, men da der samtid kommer mere fagundervisning, er det som udgangspunkt kun 0. til 3. klasse, der samlet får en kortere skoleuge.
     

    Skoleugens længde bliver fremover således:
     

    0. til 3. klasse: Fra 30 timer til 27,8 timer.

    4. til 6. klasse: Forbliver på 33 timer.

    7. til 9. klasse: Forbliver på 35 timer.
     

    Den resterende del af den understøttende undervisning skal styrkes med flere lærere og pædagoger.
     

  • Mulighed for mindre undervisning
     

    Selvom klassetrinenne fra 4. klasse og op som udgangspunkt ikke skal mindre i skole, er der alligevel en mulighed for en kortere skoleuge.
     

    Allerede i dag kan skolerne - ved hjælp af folkeskolelovens paragraf 16b - afkorte skoleugen ved at konvertere den understøttende undervisning til undervisning med to lærere. Det gør omkring halvdelen af landets folkeskoler allerede, men med aftalen bliver det lettere at gøre brug af den mulighed. 
     

    Der vil være mulighed for at konvertere op til to timer af den understøttende undervisning. Hvis den mulighed bruges til fulde, kan skoleugen komme til at se sådan ud for de ældre klassetrin:
     

    4. til 6. klasse: Fra 33 timer til 31 timer. 

    7. til 9. klasse*: Fra 35 til 33 timer.
     

    *Der er mulighed for at afkorte den understøttende undervisning med yderligere 1,5 timer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen foregår. Det vil sige 7. eller 8. klasse.
     

  • Mere fagundervisning

     

    Der indføres mere fagundervisning. Der kommer 90 timer mere om året til tysk eller fransk i 5. klasse, billedkunst i 6. klasse og historie i 9. klasse.
     

  • Styrket læseindsats

     

    Flere elever skal være bedre til at læse. Derfor skal der lanceres en tre-årig læseindsats, som skal reducere antallet af svage læsere. Indsatsen målrettes 1. til 9. klasse.
     

  • Færre vikarer

     

    Der skal være færre, men bedre kvalificerede vikarer i folkeskolen. Vejen dertil er ikke specielt konkret, men aftaleparterne vil lave en undersøgelse af vikarforbruget, som derefter skal drøftes i forligskredsen.
     

  • Forenklede elevplaner

     

    Underviserne skal have mere tid til at fokusere på undervisning, og derfor skal elevplanerne forenkles. Aftaleparterne har ikke noget konkret bud på, hvordan det skal ske, men der nedsættes en rådgivningsgruppe med brugere af elevplanerne, som skal komme med anbefalinger.
     

  • Evaluering af nationale test


    Det skal være lettere for lærerne at følge elvernes faglige udvikling. Derfor vil aftalepartierne følge den evaluering, som undervisningsministeren igangsatte i januar 2018. Der vil blive taget stilling til eventuelle ændringer af de nationale test, når evalueringen er færdig.

Den kortere skoleuge, større mulighed for at bruge paragraf 16b samt løftet af den understøttende undervisning træder i kraft fra skoleåret 2019/2020. Den øgede prioritering af udvalgte fagtimer sker fra skoleåret 2020/2021.


Nyhedsoverblik