Emma og William topper - se listerne over navne på nyfødte her

Navnene Asta og Anker er højdespringere i den seneste statistik over populære navne til nyfødte i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Emma er tilbage i toppen, efter i fire år at være skubbet ned fra førstepladsen som det mest populære pigenavn.

Hos drengene holder William sig på førstepladsen, hvilket han har gjort siden 2010 – kun slået af Noah i 2016.

Det viser en netop offentliggjort liste fra Danmarks Statistik over de mest populære navne at give nyfødte i 2019.

Opgørelsen over nyfødte i Danmark offentliggøres hvert år i juli. Det betyder, at de seneste tal er fra juli 2020 og dækker nyfødte i 2019.

I alt fik 486 navnet Emma, mens 568 fik navnet William. Det svarer til henholdsvis 16 og 18 per 1000 nyfødte.

Nye navne på listen

Danmarks Statistik skriver, at selvom Emma og William er mest populære på landsplan, er det ikke gældende for hele landet.

Men i Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger navnene i top.

Ida og Lucas topper listen i Region Nordjylland, mens det er Nora og Arthur i Region Hovedstaden.

Flere navne har taget store spring på listen, og hos pigerne har Asta således taget et spring på 26 placeringer til en placering som nummer 16.

Hos drengene er det Anker, der er hoppet 14 pladser frem til en placering som nummer 33.

Der er også blevet plads til helt nye navne i top 50. Men det er kun hos drengene, hvor Matheo, Erik og Walter er blevet populært med henholdsvis 195, 182 og 163 navngivne.


Nyhedsoverblik