Den britiske mutation af coronavirus spreder sig i Danmark, og det har fået flere eksperter til at efterlyse nye restriktioner for at inddæmme smitten.
- Man må ikke tabe de her uger, for så risikerer man, at problemet vokser sig så stort, at det bliver umuligt at kontrollere - at toget er kørt, sagde Astrid Iversen, som er professor i immunologi på Oxford Universitet, lørdag til TV 2.
I den seneste tid har det danske samfund dog allerede på ny været lukket ned på grund af coronapandemien.
Skolerne holder lukket, mange arbejder hjemme, der er krav om mundbind indendørs på offentlige steder, og forsamlingsforbuddet er sat til ti personer.
Restriktioner, som statsminister Mette Frederiksen ved indførslen 16. december kaldte "en reel nedlukning af Danmark".
Så hvad er der egentlig tilbage at stramme på, hvis der skal nye restriktioner på bordet?
Stadig restriktioner i værktøjskassen
Det har Sundheds- og Ældreministeriet givet et bud på gennem det varslingssystem, som blev præsenteret i oktober.
Heri fremlægger ministeriet fem risikoniveauer samt en værktøjskasse med mulige tiltag, der kan anvendes i forskellige situationer.
De fem risikoniveauer
Niveau 1: Lav og lokal smitte med mulighed for opblussen.
Niveau 2: Lokale og regionale udbrud af smitte, der kan brede sig.
Niveau 3: Udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal.
Niveau 4: Udbredt samfundssmitte og begyndende pres på kapacitet på sygehusene.
Niveau 5: Udbredt samfundssmitte og risiko for, at kapaciteten på sygehusene overstiges.
Lige nu ligger risikoniveauet i Danmark på fire ud af fem, og der er stadig forskellige restriktioner, som endnu ikke er taget i brug for at inddæmme smittespredningen i landet.
Her er de nogle af de restriktioner, som ligger klar i regeringens værktøjskasse:
- Forsamlingsforbud på under ti eller decideret begrænsning af udgangsforhold
- Forsamlingsforbuddet ligger lige nu på ti personer i hele Danmark og har gjort det siden 26. oktober, hvor det blev sænket fra 50. Det kan dog skrues endnu længere ned, hvis regeringen vurderer, at der er behov for det. I yderste konsekvens kan der blive tale om et udgangsforbud, som vi blandt andet har set det i lande som USA og Frankrig.
- Brug af mundbind generelt i det offentlige rum
- Siden 29. oktober har der været mundbind på danskernes ansigter, når vi har færdedes på indendørsområder, hvor offentligheden har adgang. Det gælder blandt andet i detailhandelen, kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og i offentlig transport. Der kan dog skrues yderligere op for påbuddet, så det gælder for al færden i det offentlige rum generelt. I Italien er det eksempelvis obligatorisk at bære mundbind udendørs, når man færdes steder, hvor der er andre mennesker, end dem man bor sammen med.
- Lukning af dagtilbud
- Både grundskoler og ungdoms- og voksenuddannelser er lukket for fysisk fremmøde og overgået til fjernundervisning. Landets dagtilbud holder dog stadig åbent for pasning af samfundets yngste. En ordning som kan lukkes helt, hvis regeringen vurderer, at det er nødvendigt.
- Fuldstændig lukning af restauranter og caféer
- Siden 9. december har det ikke været muligt at indtage hverken vådt eller tørt på landets restauranter og caféer. Men stederne har stadig haft mulighed for at sælge takeaway. Det kan dog ændres til en fuldstændig lukning, hvis landets risikoniveau stiger.
- Hjemsendelse af privatansatte, som ikke varetager kritiske funktioner
- På nuværende tidspunkt opfordres offentligt ansatte, som ikke varetager kritiske funktioner, til at arbejde hjemmefra. Samtidig opfordres privatansatte, som har mulighed for at løse deres arbejdsopgaver hjemmefra, til at gøre det. Det kan dog strammes yderligere til hjemsendelser, hvis risikoniveauet stiger.
- Lukning af professionelle idrætsbegivenheder
- Idrætshaller og fitnesscentre er lukket helt ned. Det er dog stadig muligt for landets sportsglade personer at deltage i udendørs idrætsarrangementer med op til 500 siddende personer. Men også det kan ændre sig.
- Begrænsning af belægningen i offentlig transport
- DSB kører allerede nu med et nedsat antal pladser og sælger kun 70 procent af deres pladsbilletter til Intercity-tog. Regeringen kan også gribe ind og indføre krav om en begrænsning i antallet af passagerer i den offentlige transport, hvis de vurderer, at det er nødvendigt. På nuværende tidspunkt opfordres danskerne til at rejse uden for myldretiden og tage cyklen på kortere ture.
Professor: - Den skal tages alvorligt
Den engelske virusvariant er ifølge Statens Serum Institut vurderet til at være mellem 50 og 74 procent mere smitsom end de allerede kendte varianter, og ifølge myndigheden er omkring 800 mennesker i Danmark smittet med den muterede virus.
Det er derfor vigtigt, at der allerede nu gøres en indsats for at reducere spredningen af sygdommen så meget som muligt. Det mener Jens Lundgren, som er professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet.
- Den her variant skal tages meget alvorligt. Vi skal tænke os om nu, for at imødegå det smittepres der kommer til at være fremadrettet, siger han.
Det kan ifølge professoren blandt andet ske ved at fastholde de allerede gældende restriktioner eller ved at indføre nye. Han peger på, at der eksempelvis flere steder i udlandet er indført et forbud mod at mødes med andre end folk fra sin egen husstand.
Hvilke restriktioner, der bør tages i brug, vil Jens Lundgren dog ikke forholde sig til, men han peger på én oplagt vej til at knække smittekæderne.
- Hvis vi skal reducere smittespredningen yderligere, gælder det om, at vi i høj grad fjerner os fra hinanden, siger han.
Knæk kæderne
Det er dog ikke kun restriktioner, der skal til for at komme smittespredningen til livs, siger Hans Jørn Kolmos, som er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.
Ifølge ham bør der sættes ind med en endnu mere målrettet smitteopsporing, hvor smittede personer aktivt bliver ringet op af fagpersonale, der kan hjælpe med opsporingen.
- Vi har en stor testkapacitet, men vi har endnu ikke optimal smitteopsporing. Det er virkelig vigtigt, at vi får brudt de her smittekæder, siger professoren.
Lørdag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en mail til TV 2, at han ikke vil afvise, at der kommer nye restriktioner, eller at det bliver nødvendigt at forlænge de nuværende efter 17. januar.
Samme dag blev det meldt ud, at 1611 mennesker var smittet med coronavirus inden for det seneste døgn.
Og selvom smittetallet umiddelbart er faldet markant sammenholdt med den seneste tid, skal der tages højde for, at antallet af foretagne prøver var tilsvarende lavt. Positivprocenten lå nemlig på 3,65.