I dag bebrejder hun stadig sig selv.
Hvorfor lod hun et andet menneske trampe på sig så længe uden at sige fra? Hvorfor gik hun ikke bare fra ham, har hun spurgt sig selv igen og igen.
- Jeg kunne bare ikke. Jeg var alt for usikker på mig selv, og jeg var rigtig bange for, at han havde ret i de ting, han sagde, når han fortalte mig, at der ikke var nogen andre, der ville elske mig igen, fortæller 22-årige Ditte Johansen.
Jeg havde ikke mig selv med mere. Der var ikke noget 'Ditte' tilbage, og det er der heller ikke nu
Gennem to år var hun sammen med en kæreste, der udsatte hende for både fysisk og psykisk vold.
I oktober blev han som den første i landet dømt ved Retten i Nykøbing Falster efter en ny bestemmelse i straffeloven, der gør det muligt at straffe psykisk vold.
Men loven er blevet kritiseret for at være for ukonkret, så det er op til fortolkning, hvornår der er foregået noget kriminelt. Ditte Johansens sag er derfor også den første, hvor man har fået et konkret eksempel på, hvad en domstol vurderer som strafbar psykisk vold.
Ekskæresten blev blandt andet dømt for at have skadet hendes selvfølelse med "groft nedværdigende og krænkende adfærd", så hun til sidst oplevede hans behandling af hende, som om det var hendes egen skyld.
Ekskæresten var kriminel, det vidste hun godt. Men han var en anden, når han var sammen med hende. I hvert fald i begyndelsen. På et tidspunkt ændrede han sig dog. Hun husker det som værende omkring 14 dage efter, de var flyttet sammen, at han slog hende første gang.
Da kæresten senere blev anholdt og dømt i en anden sag, blev det samtidig begyndelsen på det, der med tiden udviklede sig til psykisk vold. Kæresten krævede under sin fængsling, at hun kom og besøgte ham så meget som muligt, og alt kom til at handle om ham og hans behov.
Hele tiden skulle hun vise, at hun var loyal, og at hun var der for ham.
- Jeg måtte ikke tage ud. Jeg skulle hele tiden fortælle, hvad jeg lavede. Jeg skulle skrive det i breve, og det var som om, jeg sad med min telefon 24 timer i døgnet, så jeg var klar til at tage den, når han ringede. Jeg skulle sidde klar hele tiden. Jeg måtte ikke barbere mig, og da det var sommer, måtte jeg ikke gå i shorts.
- Jeg glemte fuldstændig mig selv, så jeg måtte droppe min uddannelse for ligesom at have overskud til at fokusere på ham, fortæller Ditte Johansen.
Kæresten ville vide alt
Men Ditte Johansen kunne ikke få sig selv til bare at sige, at hun ikke ville mere, for hun havde lovet at være der for ham gennem den svære tid.
Og det var heller ikke kun skidt, for samtidig med de mange krav viste kæresten også sin gode side og opførte sig kærligt over for hende.
Når de var sammen, var det som om, det bare var ham og hende mod resten af verden. Han sagde alle de rigtige ting, lovede at han var færdig med kriminalitet, og at det skulle være dem for altid, når han kom ud af fængslet.
Men sådan gik det ikke. Da kæresten kom på fri fod, og parret igen flyttede sammen, fortsatte både de fysiske og psykiske overgreb.
Nu fortæller hun selv sin historie i et interview med TV 2.
Mistede sig selv
Ditte Johansen blev meget hurtigt forelsket, da hun for to år siden mødte den nu dømte ekskæreste. Han var sød og kærlig, og de flyttede hurtigt sammen. Med egne ord blev hun allerede fra begyndelsen "afhængig af ham".
- Han var meget hurtigt ligesom alt, hvad jeg havde, husker hun.
- Jeg skal hele tiden fortælle, hvor jeg er, hvad jeg laver, og hvem jeg er sammen med. Hvis ikke jeg svarer, så er jeg sikkert sammen med en anden, er ham utro, eller laver noget, jeg ikke må. Jeg skal bevise noget hele tiden - sende billeder og tage billeder af, hvad jeg laver, fortæller hun.
Hvis hun var på arbejde og ikke kunne svare med det samme, husker Ditte Johansen, at kæresten kunne råbe og skrige af hende, når hun endelig tog sin telefon. Han var overbevist om, at hun løj for ham.
Lov bekymrer advokater
Siden loven om psykisk vold trådte i kraft 1. april i år, har den ført til 27 sigtelser, hvoraf der er blevet rejst tiltale i tre af sagerne.
FAKTA: LOV MOD PSYKISK VOLD
Således lyder straffelovens paragraf 243:
"Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil tre år."
Kilde: Retsinformation.
I Landsforeningen af Forsvarsadvokater har man udtrykt bekymring for lovændringen, da foreningen finder lovteksten for upræcist beskrevet. For eksempel står det ikke klart, hvad der skal til, før kravet om "gentagne gange over en periode" er opfyldt.
- Det er meget svært at trække en linje for, hvornår det her er overtrådt, hvornår man gør noget kriminelt, og hvornår man ikke gør, siger foreningens formand, Kristian Mølgaard.
Uklarheden kan gøre sagerne svære at håndtere i retssystemet, og forsvarsadvokaten frygter, at de kan blive vurdereret vidt forskelligt fra sag til sag.
Social kontrol
I Ditte Johansens tilfælde udviklede forholdet sig til en form for social kontrol, hvor kæresten fortalte, hvem hun kunne snakke med og ikke snakke med. Han ville ikke have, at hun tog til for eksempel en venindes fødselsdag, da der ville være andre mænd til stede i form af venindernes kærester.
- Han kørte på mig hele tiden. Jeg var en luder. Jeg måtte ikke rede mit hår, for så gjorde jeg mig pæn for nogen.
Ifølge dommen fra oktober tog kæresten jævnligt Ditte Johansens telefon for at tjekke, hvem hun havde været i kontakt med. Det kulminerede 21. maj i år, hvor kæresten blev vred over, at hun havde sms'et med mandlige bekendte.
Samme dag udsatte han hende for vold, hvor han slog hende med knyttet næve, en kæp og et bælte, fortæller hun. Hun tog efterfølgende flere billeder og videoer på sin mobiltelefon for at dokumentere sine skader.
Men hun sagde ikke fra. Kæresten nedbrød Ditte Johansen psykisk, og han fik hende til at føle, at hun selv var skyld i den behandling, han udsatte hende for.
- Jeg havde ikke mig selv med mere. Der var ikke noget 'Ditte' tilbage, og det er der heller ikke nu. Det er også det, jeg prøver at finde igen. Han har ligesom taget al værdighed og selvrespekt fra mig, siger hun.
Idømt 2,5 års fængsel
I og med at loven om psykisk vold først har haft virkning fra 1. april i år, blev ekskæresten kun dømt for psykisk vold begået i perioden fra det tidspunkt og frem til midten af juli.
Han blev meldt til politiet, efter Ditte Johansen havde modtaget hjælp på et krisecenter.
MANGE RAMMES AF PSYKISK VOLD.
Cirka 1 ud af 25 kvinder bliver udsat for psykisk vold, viser en kortlægning fra 2018.
For mænd er tallet cirka 1 ud af 100.
Kilde: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Hos organisationen Danner, der er et af landets ældste og største rådgivnings- og krisecentre for voldsramte kvinder og børn, er direktør Lisbeth Jessen glad for, at lovgivningen nu også gør det muligt at straffe for psykisk og ikke kun fysisk vold.
- Loven skal afspejle det samfund, vi gerne vil have, og derfor er det vigtigt, at vi signalerer, at det er en totalt uacceptabel adfærd, som vi sætter ind overfor. I en strafferetlig kontekst er det ekstremt vigtigt, at den her langvarige nedbrydning af nogen ikke bare bliver noget, man nævner i en politirapport, men at det bliver noget, der falder dom for, siger hun.
Ved dommen 8. oktober blev Ditte Johansens ekskæreste foruden psykisk vold fundet skyldig i at have mishandlet hende med spark og slag. Straffen blev sammenlagt udmålt til ubetinget fængsel i to år og seks måneder. Retten oplyste ikke, hvad den psykiske vold isoleret medførte af straf.
For Ditte Johansens var dommen en lettelse. Hun håber, at hun ved at stå frem med sin historie kan hjælpe andre i samme situation.
- Der er ikke nogen, der fortjener at blive hånet og nedgjort og blive slået på. Uanset hvad man har gjort, er det ikke ens egen skyld, siger hun.
Ditte Johansens ekskærestes advokat oplyser til TV 2, at den dømte fortsat nægter sig skyldig i psykisk vold, men at han har valgt ikke at anke dommen.