Der er sat dato på ankesagen mod livstidsdømte Philip Westh

Philip Westh blev ved Retten i Næstved idømt livstid for drabet på Emilie Meng, overfaldet på en efterskoleelev og kidnapningen af en 13-årig pige.

Lidt over et år skal der gå, før Østre Landsret skal behandle ankesagen mod Philip Westh.

Mere konkret begynder sagen 28. oktober 2025.

Det oplyser Østre Landsret til TV 2.

Læs også
Hun blev overfaldet af Philip Westh: - Jeg troede ikke, jeg ville slippe levende derfra
Læs også
Hun blev overfaldet af Philip Westh: - Jeg troede ikke, jeg ville slippe levende derfra

Landsretten oplyser, at der er afsat 13 retsdage til sagen, som forventes afsluttet 19. november næste år.

Der blev sat et foreløbigt punktum i sagen 28. juni, da Retten i Næstved idømte Philip Westh livstid for henholdsvis drabet på Emilie Meng, overfaldet på en 15-årig efterskoleelev og kidnapning, voldtægt og drabsforsøg på en 13-årig pige fra Kirkerup.

Vil frifindes

Hele vejen igennem har Philip Westh nægtet sig skyldig i forholdene, der vedrørte Emilie Meng og den 15-årige efterskoleelev.

Læs også
Drab kaster lange skygger over gymnasium: - Helt igennem forfærdeligt
Læs også
Drab kaster lange skygger over gymnasium: - Helt igennem forfærdeligt

Han erkendte dog flere forhold vedrørende den 13-årige pige.

Allerede efter skyldkendelsen gjorde hans forsvarer, Karina Skou, det klart, at han ville anke sin dom til landsretten med påstand om frifindelse for de forhold, der ikke allerede er erkendt i forvejen – subsidiært formildelse.

Han ønskede heller ikke at være til stede under domsafsigelsen.

Knap 14 dage senere valgte Statsadvokaten at kontraanke dommen.

I sagen om drabet på Emilie Meng mente retten nemlig kun, at der var bevis for forsøg på langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt.

Anklagemyndigheden ønsker ham derfor dømt i fuldt omfang – og altså ikke kun for forsøg – når landsretten skal tage stilling til sagen.

Det er Philip Patrick Westh kendt skyldig i:

  • Mod Emilie Meng: drab, forsøg på langvarig frihedsberøvelse, forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje samt usømmelig behandling af lig. Det er en justering i forhold til tiltalen, der lød på voldtægt.

  • Mod 15-årig efterskoleelev i Sorø: trusler, vold, forsøg på langvarig frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje. Desuden overtrædelse af knivloven.

  • Mod 13-årig pige i Kirkerup, Sorø og Korsør: vold, forsætlig påkørsel, langvarig frihedsberøvelse, forsøg på manddrab, voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang.

  • Desuden overtrædelse af knivloven og besiddelse af overgrebsmateriale med børn.


Nyhedsoverblik