Med 1127 smittede det seneste døgn og en positivprocent på knap to, er der ingen tvivl om, at vi stadig lever midt i en epidemi.
Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer danskerne synderligt. Det forklarer Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ansvarlig for Hope-projektet.
- Der er ingen tvivl om, at der er sket et markant skifte siden januar. På trods af at vi ser en stor stigning i infektionsrelaterede symptomer som hoste og ondt i halsen, er der klart færre, der bliver testet, siger han til TV 2.
Afstand og hygiejne
Ændringen i mentaliteten startede allerede i januar, hvor antallet af indlæggelser toppede, og siden er det kun gået én vej.
Det er dog ikke kun med hensyn til at lade sig teste, at vores coronavaner har ændret sig, det er også i forhold til de generelle anbefalinger og retningslinjer, der ellers skal beskytte os.
- Vores data viser, at der er sket et mindre fald i danskernes hygiejne, men i forhold til afstand har faldet været massivt, siger Michael Bang Petersen.
Opmærksomhed på afstand
Ifølge Hope-projektets rapport, der er lavet med data fra Gallup, om danskernes smitteforebyggende adfærd var næsten 90 procent af danskerne i januar opmærksomme på at holde afstand til hinanden. I oktober er det tal under 60.
- Helt generelt gælder det, at jo yngre man er, desto mindre opmærksom er man på de generelle anbefalinger, siger Michael Bang Petersen.
Opmærksomhed på hygiejne
Truslen nogen føler
Der kan ifølge Michael Bang Petersen være flere årsager til, hvorfor der er sket en så stor ændring i forhold til vores smitteforebyggende adfærd.
Den ene er, at alle coronarestriktionerne er ophævede, og danskerne fra 10. september igen kunne bevæge sit frit og bruge byerne. Den anden er vaccinerne.
- Med vaccinerne fik vi mulighed for at bevæge os, som før pandemien startede, og samtidig har mange fået en følelse af, at de faktisk ikke kan blive syge med coronavirus, siger professoren.
Selvom særligt de yngre borgere opfører sig som i tiden før pandemien, er der stadig en gruppe på mere end 40 procent, der føler, at coronaepidemien udgør en trussel for dem.
- Nogle føler måske, at vi er tilbage i 2019, men der er mange, som føler sig truede, og som mener, at der er store omkostninger forbundet med anbefalingerne, siger Michael Bang Petersen.
Trusselsfølelsen
Er du en af dem, der lidt har glemt, hvilke regler og anbefalinger - og måske symptomer - der gør sig gældende, kan du læse med nedenfor.
Symptomer - og hvornår man skal blive hjemme?
Symptomerne er ligeledes de samme som ved forkølelse og influenza, så det er nok nogen, mange af os vil opleve i løbet af de næste måneder.
Med coronavirus skal man således være opmærksom på følgende:
- Feber
- Tør hoste
- Tab af smags- og lugtesansen
- Vejrtrækningsbesvær
- Træthed
- Muskelsmerter
- Ondt i halsen
Men når mange af os vil ramme ind i en eller flere af symptomerne i den kommende tid, hvornår skal vi så blive hjemme?
Helt generelt bør man jo blive hjemme, når man er syg. Det er trods alt ikke kun coronavirus, man kan fejle.
I forhold til coronavirus oplyser Sundhedsstyrelsen, at har man feber og er snottet, er det gode markører.
Hvordan smitter coronavirus?
Coronavirus overføres på samme måde som forkølelse og influenza enten via dråbesmitte eller kontaktsmitte.
Dråbesmitte sker ved, at en smittet person ved eksempelvis at nyse, hoste eller råbe sprede dråber, der indeholder virus. Disse dråber kan så indåndes af en anden person, der kan blive smittet derved.
Dråberne menes dog hurtigt at falde til jorden, og det er også derfor, myndighederne fortsat anbefaler, at man holder afstand.
Ved kontaktsmitte kan virus overføres ved, at man eksempelvis hoster eller tørrer snot af med sin hånd og giver hånd til en anden. Men det kan også ske via håndtag, stikkontakter, bestik eller andre overflader.
Hvad med test?
I oktober lukkede de private klinikker, hvor man kunne blive testet for coronavirus. I stedet foregår nu både lyn- og pcr-test i de offentlige centre. Dem er der på nuværende tidspunkt 147 af i landet, og du kan se et kort med deres placering, hvis du klikker her.
Der er ikke længere et testkrav, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får taget en pcr-test, hvis man er nærkontakt til en smittet. Det skal ske tidligst på den fjerde dag efter kontakten og igen to dage senere.
Nærkontakt, vaccination og isolation
Som nærkontakt kan man ikke vide, om man er smittet, før man har fået en test. Og selvom man er fuldt vaccineret, kan man godt blive smittet og smitte andre med coronavirus, så der er god grund til at følge anbefalingerne, hvis man har været nærkontakt.
Overordnet anbefaler Sundhedsstyrelsen følgende:
Gå i selvisolation, hvis du ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet inden for de sidste 12 måneder.
Vær særligt opmærksom på hygiejne og rengøring.
Sørg for at blive testet med en PCR-test - som udgangspunkt to gange.
Hvis du er fuldt vaccineret, bør du lade dig teste to gange, men du behøver ikke gå i isolation, medmindre du får symptomer.
Hvor skal du benytte mundbind?
Det er ikke længere et krav at bruge mundbind, men der er dog stadig en række situationer, hvor myndighederne anbefaler, at man bruger mundbind. Det gælder blandt andet følgende:
Hvis du er smittet med ny coronavirus, har symptomer eller er nærkontakt og undtagelsesvist er nødt til at bryde selvisolation og bevæge dig ud.
- Når du skal testes for coronavirus.
- Når du er hos lægen.
- Hvis du deltager i større begivenheder.
- Hvis du skal besøge en person i øget risiko, som du ikke deler husstand med, og som ikke er færdigvaccineret.
- Hvis man har svært nedsat immunforsvar og visse primære immundefekter, kan man have nedsat effekt af vaccinen, og mundbind kan fungere som en ekstra beskyttelse.