¨

Danmark kommer atter til at svede - tæt på 30 grader frem mod weekenden

Arkivfoto. Foto: Line Strand - TV ØST

Efter køligt pust vender sommervarmen stærkt tilbage.

I samarbejde med tv2.dk

Grundlovsdag nåede temperaturen for første gang i otte dage akkurat ikke over 25 grader - men det var en enlig svale.

Sommervarmen vender nemlig de kommende dage tilbage med fornyet styrke og flere sommerdage.

Efter et køligt pust gav os et lille afbræk i sommervarmen og koldere luft strømmede ned fra nordøst, vil vinden atter gå i øst og sydøst.

Det giver os frem mod og i starten af weekenden atter varmere vejr, hvor temperaturen flere steder vil nå op mellem 25 og 28 grader.

Det kan ikke udelukkes, at vi fredag eller lørdag lokalt kan nå de 'magiske' 30 grader, og vi således kan have udsigt til årets hidtil varmeste dage.

Årets foreløbigt varmeste dag havde vi lørdag, hvor temperaturen nåede 29,8 grader i Isenvad i Midtjylland.

Herunder er TV 2 VEJRETs temperaturprognose for de kommende dage.

Temperaturer onsdag 

Prognose: Så varmt bliver det onsdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperaturer​ torsdag 

Prognose: Så varmt bliver det på torsdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperaturer​ fredag 

Prognose: Så varmt bliver det på fredag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Temperaturer lørdag 

Prognose: Så varmt bliver det på lørdag. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App