Borgmester glad for flytning af kriminelle udlændinge til ø

Udvisningsdømte kriminelle udlændinge flytter fra Kærshovedgård i Bording til ø i Stege Bugt.

Tema: Skal Lindholm være udrejsecenter?
uniE095 Mere om tema
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ikast-Brandes borgmester er en tilfreds mand.

Som et led i en parallelaftale med finansloven skal kriminelle, udviste udlændinge fremover bo på øen Lindholm, der ligger i Stege Bugt.

Hidtil har de boet sammen med de afviste ikke-kriminelle asylansøgere på udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast-Brande Kommune.

quote Det her løser de problemer, som vi har påpeget

Ib Boye Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune

- Jeg synes rent faktisk, at det her løser de problemer, som vi har påpeget, så på den måde er jeg faktisk godt tilfreds, siger borgmester Ib Boye Lauritsen (V) til TV 2.

Ingen stigning i kriminaliteten

Kærshovedgård skal fortsat huse de ikke-kriminelle afviste asylansøgere, men det er borgmesteren fint tilfreds med.

- Det er klart, at når vi nu får denne her afklaring af, at dem, der bor der, er afviste asylansøgere og ikke kriminelle mennesker, så vil det lægge en dæmper på bekymringerne, siger han.

Selv om der ikke har været øget kriminalitet i området, har det særligt været centrets udvisningsdømte beboere på tålt ophold, der har vakt bekymring blandt de lokale.

Artiklen fortsætter under indslaget.

Den lille ø i Stege Bugt skal fremover huse et nyt udrejsecenter for afviste asylansøgere.

- Man har oplevet nogle episoder, og så har de lokale handlende oplevet, at de var belastet af personer, der kom og begik tyverier, men at det ligefrem har belastet med kriminalitet, det kan man ikke tillade sig at sige, og det tror jeg, at man kan tilskrive politiets tilstedeværelse på centret, siger borgmesteren.

Utrygheden flytter

Omvendt var det en skuffet borgmester i Vordingborg Kommune, der fredag kunne konstatere, at opgaven med at huse de udvisningsdømte nu havner på hans bord.

Artiklen fortæstter under billedet.

Lindholm i Stege Bugt.
Lindholm i Stege Bugt.
Foto: TV ØST

- Man løser ikke problemstillingen. De kriminelle, der skal flytte, vil stadig kunne færdes frit i lokalområdet, så den utryghed, der har været i Jylland, flytter man bare til et andet sted i provins-Danmark, siger Mikael Smed (S), der er borgmester i Vordingborg Kommune.

ETABLERINGEN FORVENTES AT SKE I FØLGENDE ETAPER

Og han får fuld forståelse fra sin jyske kollega i Ikast-Brande.

- Selvfølgelig vil de føle, at nu får de problemet. Dengang, vi fik Kærshovedgård som udrejsecenter, havde vi præcis den samme følelse, siger Ib Boye Lauritsen.

Det nye center på øen Lindholm får kapacitet til at huse 100 udvisningsdømte, kriminelle udlændinge på tålt ophold.

Øens nye beboere vil ikke blive spærret inde på øen, de vil frit kunne tage færgen ind til Kalvehave, men de vil være tvunget til at overnatte på centret. Ligesom på Kærshovedgård vil der være konstant tilstedeværelse af politi på øen.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere