Blæst og byger rammer regionen - her kommer der stormstød i dag

Hele landet får blæst og kraftige byger, men i bestemte områder bliver det ekstra hårdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De første dage i den nye uge byder på samme vejrtype som i weekenden.

Der er varslet vindstød af stormstyrke i Nordjylland fra klokken 12 til 23.

Som det fremgår af ovenstående varselskort, kan der komme vindstød af stormende kuling ved de øvrige vestvendte kyster.

Artiklen fortsætter under kortet.

Varselskort: Stormstød er 24,5 - 28,4 m/s. Kraftige vindstød er vindstød af stormende kuling 20,8 - 24,4 m/s
Varselskort: Stormstød er 24,5 - 28,4 m/s. Kraftige vindstød er vindstød af stormende kuling 20,8 - 24,4 m/s Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Dagens blæsevejr skyldes et dybt lavtryk, som ses over Sverige på ovenstående kort. Lavtrykket løber mod øst, og det kraftigste blæsefelt vil passere lige ind over Danmark.

Artiklen fortsætter under kortet.

Prognose af vindstød klokken 14.
Prognose af vindstød klokken 14. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

I løbet af formiddagen tiltager vinden, og i eftermiddag bliver det især barskt ved Jammerbugten. De kraftige vindstød kan rive telte itu og sende havemøbler eller trampoliner på en flyvetur.

Artiklen fortsætter under kortet.

Prognose af vejret klokken 14.
Prognose af vejret klokken 14. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Også langt fra kysterne

Selvom de mest voldsomme vindstød kan forventes ved vestvendte kyster, så kan der også komme kraftige vindstød langt fra kysterne.

design_uden_navn.jpg
Læs også
For første gang i Danmark - ny dyreart fundet på Falster
design_uden_navn.jpg
Læs også
For første gang i Danmark - ny dyreart fundet på Falster

Det er primært i forbindelse med kraftige byger, som dagen byder på.

Lokalt vil bygerne være med hagl og torden. Man kan følge bygerne på radaren her.

Artiklen fortsætter under kortet.

Vindstød i have ved Herfølge ødelagde i weekenden denne pavillion.
Vindstød i have ved Herfølge ødelagde i weekenden denne pavillion. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

Der kommer flest byger i den nordlige halvdel af Jylland, og en overgang vil de være ret langvarige. I de øvrige landsdele vil vejret og skydækket veksle mere, så der også bliver perioder med sol.

Artiklen fortsætter under kortet.

Prognose af vindstød klokken 20.
Prognose af vindstød klokken 20. Foto: GRAFIK / TV 2 VEJRET

I aften vil det kraftige blæsevejr have fat i en større del af Danmark. Som det ses af ovenstående vindstødskort, vil der fortsat være stormstød i Nordjylland, mens den øvrige del af Vestkysten, Kattegatøerne og Nordsjælland får vindstød af stormende kuling.


Nyhedsoverblik