Blå partier vil af med mundbind i hele samfundet

Krav om mundbind er løbende blevet genindført flere steder gennem efteråret og i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Samtlige oppositionspartier på Christiansborg er enige om, at det er tid til at afskaffe mundbindene igen. Det bekræfter de over for TV 2.

Partierne mener, det skal være slut med at bruge mundbind for eksempel offentlig transport, butikker og øvrige offentlige steder, hvor det har været et krav siden slutningen af november.

Fremover skal de enkelte institutioner i sundhedssektoren selv kunne bestemme, om de ansatte og pårørende skal bære mundbind eller ej.

Partierne har netop sendt deres forslag til Folketingets Epidemiudvalg.

- Vi skal ind i en periode nu, hvor vi ophæver restriktionerne, og der er mundbind en af dem. Derfor foreslår vi det nu, så vi kan komme i gang med at vende tilbage til en normal hverdag, siger formand i Liberal Alliance, Alex Vanopslagh, til TV 2.

Det er Venstre, de Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, der alle mener, det er tid til at afskaffe mundbindene.

Læs også
Høje smittetal presser skoler og daginstitutioner
Læs også
Høje smittetal presser skoler og daginstitutioner

Vil fjerne alle restriktioner om lidt

De nuværende coronarestriktioner i samfundet står til at udløbe om 11 dage - den. 31 januar.

Inden da skal Folketingets Epidemiudvalg tage stilling til, om nogle eller alle restriktioner skal videreføres eller ej. De Konservative er klar til at lade alle restriktioner løbe ud ved månedens udgang, siger partiets sundhedsordfører, Per Larsen.

- Vi vil gerne starte den her debat, inden vi når til den 31,. og her er mundbind en stor belastning for de mange mennesker, der skal arbejde med mundbind på i butikker og andre steder, siger Per Larsen.

Konservatives sundhedsordfører forventer ikke, at alle borgere vil smide mundbindet i det offentlige rum, lige når det afskaffes. Men han kalder det "dobbeltkonfekt", at der både er krav om coronapas og mundbind i dele af den offentlige transport.

Han peger samtidig på, at mundbind nok ikke har den afgørende effekt for samfundssmitten med den høje vaccinationstilslutning og en løbende større naturlig immunitet i befolkningen.

- Det skal være frit for folk, om de vil bære mundbind, når de for eksempel går ind og handler. Vi synes ikke, det skal være et krav længere. Jeg fornemmer, at der er et stort ønske i befolkningen om at komme af med det.

Min sundhed billede
Læs også
Ny funktion skal gøre det nemt at få fat i lægen på tværs af landet
Min sundhed billede
Læs også
Ny funktion skal gøre det nemt at få fat i lægen på tværs af landet

Professor vil vente lidt endnu

Kravet om mundbind i det offentlige rum er løbende indført og fjernet igen under coronapandemien herhjemme. I november blev der genindført krav om mundbind i den kollektive trafik og butikker. Siden fulgte også krav for gæster på restauranter og barer.

Med den nuværende situation, hvor Omikron-varianten har vist sig at være mildere, er det ikke længere belastningen af sygehusene, der er det største samfundsproblem, men i stedet hvordan det påvirker arbejdsstyrken. Det siger professor i infektionssygdomme Rigshospitalet Jens Lundgren, der fortsat ser fornuft i at beholde kravet om mundbind et stykke tid endnu.

- På nuværende tidspunkt giver det mening, at vi forsøger at bremse nogen af de smittekæder, der bliver genereret, når vi er sammen indenfor som i for eksempel den kollektive trafik eller andre steder, hvor vi klumper os sammen indenfor, siger Jens Lundgren om forslaget fra de borgerlige partier.


Nyhedsoverblik