Benzinprisen kan stige med fire kroner per liter - her er Klimarådets anbefalinger

Planen for et mere klimavenligt Danmark lægger op til en grundlæggende omlægning af samfundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis Danmark skal leve op til målet om 70 procents CO2-reduktion på klimaområdet i 2030, så kan danskere se frem til langt flere elbiler på vejene, højere benzinpriser og en total udfasning af kul til el og varme. Samtidig skal landbruget i langt højere grad bidrage til den samlede reduktion af C02-udledning.

Sådan lyder anbefalingerne fra Klimarådet, der mandag formiddag har fremlagt en større rapport med forslag, som Folketinget har forpligtet sig til at lytte til.

quote Danmark vil kunne bane vejen for, at andre lande tilsvarende kan hæve deres ambitionsniveau

Klimarådet

- Danmark vil kunne bane vejen for, at andre lande tilsvarende kan hæve deres ambitionsniveau, skriver rådet i rapporten.

I december indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny klimalov for Danmark, der har som målsætning at gøre Danmark klimaneutral senest i 2050.

Det er første gang, der bliver sat konkrete mål på klimaområdet ved lov. I første omgang er målet at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan, som rådgiver staten, skal fungere som klimapolitisk vagthund og løbende vurdere, om regeringen lever op til målene.

For virksomheder opfordrer Klimarådet til en ensartet drivhusafgift på tværs af sektorer, som bygger på princippet om, at forureneren betaler. Denne afgift vil også komme til at omfatte landbruget, som, ifølge rapporten, i dag ikke betaler nok for drivhusudledninger.

Her er Klimarådets anbefalinger:

Drivhusafgift:

Kuludfasning:

Elbiler:

Affald:

Grøn strøm:

Grøn varme:

Lavbundsjorder:

Energieffektivisering:

Biogas:

Offentlige beslutninger:

Forskning, udvikling og ændrede vaner:

Omkostningerne truer ikke dansk velstand

Klimarådet lægger ikke skjul på, at det kommer til at koste det danske samfund en del, hvis 70-procentsmålet skal opnås. Men samtidig understreger de, at hvis det gøres fornuftigt, så ”kommer det næppe til at slå bunden ud af dansk økonomi”.

Ifølge deres beregninger vil omkostninger samlet set ende på mellem 15 og 20 milliarder kroner i 2030, hvilket svarer til under én procent af Danmarks BNP.

Rådet tilføjer, at beregningerne er forbundet med "betydelig usikkerhed", men understreger, at det under alle omstændigheder ikke vil være et beløb, der truer den danske velstand.

Rådet foreslår en grøn afgiftsreform, der ikke forventes at ramme alle borgere og virksomheder ens. De understreger, at de fattigste borgere ikke vil blive ramt hårdt.

Det vil dog især kunne mærkes på ”almindelige” borgere ved en stigning på benzin og diesel frem til 2030. Sammenlignet med prisniveauet i dag, så kan man se frem til en stigning på over fire kroner per liter.

For at klimaloven ikke skal ramme socialt ulige, så nævnes det, at personer, som bliver ramt uretfærdigt af den kommende klimapolitik, kan blive kompenseret i form forhøjet grøn check.

Ændrede vaner og ny teknologi er vejen frem

Rapporten lægger op til, at der skal arbejdes i to forskellige spor for at opfylde klimamålene. I første omgang fokuserer de på en skærpet indsats mod de vaner og teknologier, som samfundet allerede kender til.

Her lægges der eksempelvis op til, at der skal køre en million elbiler på de danske veje og at næsten al gas til boliger og erhverv udskiftes med grøn gas, som er fuldstændig fossilfrit. Denne del svarer til 60 procent af reduktionen i 2030.

De resterende 10 procent vil man hente på den længere bane i form af forskning og udvikling af nye og mere ukendte teknologier, som med tiden vil ændre danskernes vaner og forbrug i en såkaldt ”gennemgribende klimavenlig retning”.

På den helt korte bane lægger Klimarådet op til, at en række tiltag igangsættes med det samme i form af en akutpakke. Her anbefales en række punkter, som de mener, der kræver en politisk handling nu og her. Her er der blandt andet tale om en reduktion af elvarmeafgiften og en afskaffelse af naturgastvang for private boligejere.

Sidst er der også tale om en politisk konkretisering af stoppet for salg af benzin- og dieselbiler i 2030.