Barskt efterårsvejr - tirsdag bliver med vindstød af stærk storm

For anden gang på blot tre dage skal et kraftigt blæsevejr passere Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag blev vi ramt af det kraftigste blæsevejr i et halvt år - tirsdag er den gal igen.

Et nyt, kraftigt blæsevejr skal passere henover Danmark, og det kommer ikke til at gå helt stille for sig.

Min Hverdag: Gråt forår
Læs også
Efterårsvejr byder på blæst med kraftige vindstød og byger
Min Hverdag: Gråt forår
Læs også
Efterårsvejr byder på blæst med kraftige vindstød og byger

Allerede tirsdag morgen er der målt en middelvind på 17,9 meter per sekund ved Thyborøn, hvilket er hård kuling, mens vindstødene samme sted har nået stormende kuling med 23,9 meter per sekund. Storm starter ved 24,5 meter per sekund.

Flere andre steder langs kysterne har vindstødene været oppe på 20-21 meter per sekund, og vinden er ikke engang kulmineret endnu.

Stærk storm og vindstød af stormstyrke

Den kraftigste del af blæsevejret rammer den jyske vestkyst ud på formiddagen, og herefter vil det brede sig til store dele af landet, hvor man langs kysterne kan opleve vindstød af stormstyrke.

På strækningen mellem Thyborøn og Blåvandshuk ved den jyske vestkyst kan vindstødene endda nå stærk storm i perioder. Stærk storm begynder ved 28,5 meter per sekund.

Efterårsvejr
Læs også
Glem alt om en lun sensommer
Efterårsvejr
Læs også
Glem alt om en lun sensommer

Samtidigt kan middelvinden lokalt nå stormende kuling med cirka 21 meter per sekund.

Længere inde over land vil vindstødene nå hård- eller stormende kuling, men det er også nok til, at grene kan brækkes af træer og løse genstande kan løftes rundt.

Vindstød i forbindelse med byger

Det kraftige blæsevejr skyldes et lavtryk der udvikles over det østlige Sverige, og som samtidigt trækker betydeligt køligere efterårsluft ned over landet fra nordvest.

I den kølige luftstrøm er der talrige byger, og det er især i forbindelse med dem, at vindstødene kan blive kraftige.


Nyhedsoverblik