Årets største meteorstorm – her kan du se stjerneskud i aften

De næste to dage er meteorsværmen Perseiderne allermest aktiv, og der er rig mulighed for at se stjerneskud og ildkugler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man vil mandag aften kunne se stjerneskud mange steder i landet, og i de østlige egne vil der være frit udsyn til de mellem 50 og 100 stjerneskud hver time. Man kan også se såkaldte ildkugler, der er kraftige stjerneskud, der trækker et langt spor hen over himlen.

f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c.jpg
Læs også
Fuldmånen skinner om kap med storm af stjerneskud
f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c.jpg
Læs også
Fuldmånen skinner om kap med storm af stjerneskud

Solen går ned klokken 20.40 i Nexø på Østbornholm og klokken 21.15 i Thyborøn i Vestjylland. Fra omkring klokken 22 er det mørkt nok til, at man kan se stjerneskud, hvis man kigger mod nord/nordøst.

Prognose af skydække og regnbyger i aften klokken 22. 
Prognose af skydække og regnbyger i aften klokken 22.  Foto: TV2 Vejret / Grafik

Mellem klokken 22 og 23 er der næsten skyfrit i Østdanmark, mens det er ret skyet i store dele af Jylland. Det tætteste skydække løber gennem den centrale del af Jylland, så både i Sydjylland og Nordjylland vil der også være huller i skydækket.

Prognose af skydække ved midnat mellem mandag og tirsdag.
Prognose af skydække ved midnat mellem mandag og tirsdag. Foto: TV2 Vejret / Grafik

Omkring midnat vil skyer drille på Vestfyn, og skydækket i Østjylland er også taget til, men ellers er det bedre at se stjerneskud ved midnat end klokken 22, fordi solen er længere nede under horisonten, og det derfor er mørkere.

Lysforurening fra byer og fuldmåne

De bedste vilkår for at se stjerneskud er at komme væk fra byer, som laver såkaldt lysforurening. Månen vil også lyse op, da den er næsten fuld - 96 procent - og først går ned omkring klokken tre natten til tirsdag.

f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c_1.jpg
Læs også
Kig op, når mørket falder på - i næste uge kommer op mod 120 stjerneskud i timen
f0cf8ae5-01b2-4fa9-abda-dbf3bf4d538c_1.jpg
Læs også
Kig op, når mørket falder på - i næste uge kommer op mod 120 stjerneskud i timen

vis man hellere vil stå tidligt op og se stjerneskud, kan man undgå lysforureningen fra månen, men til gengæld er der generelt flere skyer.

Især på Sjælland kan det vise sig at være en dårlig idé at vente til tirsdag morgen, fordi skyer breder sig fra vest. De bedste vilkår for at se stjerneskud tirsdag tidlig morgen findes ifølge nedenstående grafik på Østsjælland og i Nordøstjylland. Solen står op mellem 05.30 og 05.50, og så er der lukket for stjerneskud frem til tirsdag aften.

Prognose af skydække og byger i nat klokken 4.
Prognose af skydække og byger i nat klokken 4. Foto: TV2 Vejret / Grafik

Tirsdag aften vil der generelt være flere skyer, men i Nordjylland og Nordsjælland er der mulighed for at se stjerneskud.

Stjerneskud fra Perseiderne er aktive frem til 24. august, men er mest aktive mandag og tirsdag.


Nyhedsoverblik