Tage Pedersen står foran de nærmest endeløse rækker af tomme minkbure på en af hans farme i det midtjyske. Han er formand for Danske Minkavlere.
- Det er slut. Jeg skal ikke være minkavler igen, siger han.
Mens han går ned ad stien mellem de rengjorte minkstalde, taler han mest om de manglende udbetalinger af den milliardstore erstatning, som staten har lovet minkavlerne.
Op mod 19 milliarder i alt.
Det er meget rarere at miste sit erhverv med den rigtige begrundelse
Men siden statsminister Mette Frederiksen 4. november sidste år på et pressemøde meddelte, at alle mink skulle aflives, har ét spørgsmål trængt sig på hos Tage Pedersen:
- Hvad skete der i den sorte boks mellem 2. og 4. november sidste år?, spørger han.
Den sorte boks er Tage Pedersens metafor for den lukkede proces, der foregik i dagene op til pressemødet.
Undren efter møde med Mølbak
Grundlæggende accepterer han regeringens overordnede grundlag bag beslutningen: hensynet til folkesundheden.
Men Tage Pedersen mangler stadig svar på, hvorfor regeringen valgte at slå alle mink ihjel i stedet for at bevare branchens avlsdyr, så erhvervet kunne genoptages senere hen.
- Det er meget rarere at miste sit erhverv med den rigtige begrundelse, end hvis begrundelsen er forkert. Så gør det endnu mere ondt i maven, siger Tage Pedersen.
Hans undren skyldes især et overraskende møde, han havde med Kåre Mølbak, SSI’s daværende faglige direktør, 2. november - to dage før Mette Frederiksens pressemøde.
Torsdag den 7. oktober begynder afhøringerne i den såkaldte Mink-kommission.
Dens overordnede formål er at undersøge, om der var lovhjemmel bag regeringens ordre om at slå alle mink ihjel, og om ministrene - herunder statsministeren - kendte til oplysningerne om, at der ikke var lovhjemmel bag beslutningen.
Minkkommissionen:
- Kommissionen skal undersøge forløbet op til og omkring regeringens pressemøde 4. november, hvor Mette Frederiksen meddelte, at alle mink skulle aflives. Herunder en vurdering af følgende:
- Var der lovhjemmel bag beslutningen?
- Hvilke ministre – herunder statsministeren – blev gjort bekendt med, at der muligvis ikke var lovhjemmel bag beslutningen?
- Hvordan reagerede de pågældende ministre eventuelt på oplysninger om, at der muligvis ikke var lovhjemmel bag den påtænkte beslutning?
- Frem mod december skal 61 vidner afhøres.
- Mette Frederiksen afhøres 9. december.
Men i løbet af de 33 afhøringsdage skal kommissionen også grave sig ned i processerne bag regeringens beslutning.
Det er i denne del af undersøgelsen, at Tage Pedersen håber at få svar.
Branchens ønske om lempelser hældt af brættet
I dagene op til den 2. november 2020 spidsede situationen til i den danske minkbranche.
Myndighederne havde indført risikozoner, der betød, at alle mink inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm skulle aflives.
Mens myndighederne havde travlt med aflivningerne, spredte smitten sig som en steppebrand på minkfarmene fra Nordjylland mod det sydlige Jylland - og ingen havde en god forklaring på, hvordan det kunne ske.
Jeg troede, panikken drejede sig om Kåre Mølbaks værste scenarie
Tage Pedersen havde på vegne af Danske Minkavlere og Kopenhagen Fur bedt daværende faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, samt Fødevarestyrelsen om et statusmøde denne dag.
Minkbranchen håbede, at myndighederne - trods smitteudviklingen - ville drøfte muligheden for på sigt at lempe risikozonerne.
Minkavlerne var bekymrede for, at zonerne medførte for mange unødvendige aflivninger og dermed truede erhvervets eksistens.
- Men vores ønske blev forholdsvis hurtigt hældt ned ad brættet, fortæller Tage Pedersen.
Kåre Mølbak havde nemlig dårligt nyt med til minkavlerne.
Panik i ministeriet?
For mandag den 2. november 2020 var det slet ikke tid til at se på lempelser. Tværtimod. Kåre Mølbak opridsede ifølge Tage Pedersen to sandsynlige scenarier for fremtiden:
- Enten skulle restriktionerne på minkerhvervet fortsætte.
- Eller også ville minkavlerne blive pålagt at aflive alle mink - inklusiv de raske - med undtagelse af avlsdyrene. Et såkaldt dvaleår i 2021 med henblik på at starte produktionen op igen i 2022, når faren fra corona-pandemien forhåbentlig var drevet over.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kåre Mølbak har ikke ønsket at deltage i interview til denne artikel. men har over for TV 2 tidligere bekræftet, at det var disse to scenarier, som blev drøftet på mødet.
Tage Pedersen var chokeret, men tog den nye udvikling til efterretning.
Minkformand: Ingen nævner nedlukning af erhvervet
Senere samme aften og dagen efter - den 3. november - talte Tage Pedersen med embedsfolk fra det daværende Miljø- og Fødevareministerium. Minkavlerne ønskede også at drøfte muligheden for lempelser med ministeriet.
- Men vi fornemmer, der er en voldsom panik i fødevaredepartementet og omkring ministeren (Mogens Jensen, red.). Vi får hele tiden at vide, at det hele er en meget vanskelig situation, og de kan ikke svare på noget som helst.
Heller ikke ministeriet ønskede at tale om lempelser.
I stedet spurgte departementet ifølge Tage Pedersen, hvordan avlerne kunne være behjælpelige med at aflive så mange mink så hurtigt som muligt.
- Så er jeg godt klar over, at det ser svært ud for os. Men jeg troede, panikken drejede sig om Kåre Mølbaks værste scenarie - dvalescenariet. Og det var jo også slemt nok, siger han.
Men på intet tidspunkt nævnte Kåre Mølbak eller ministeriet ifølge Tage Pedersen, at en total nedlukning af minkerhvervet var på tale.
Hvordan opstod idéen om aflivning af alle mink?
2. november - samme dag som mødet mellem Tage Pedersen og Kåre Mølbak - fremsendte SSI de foreløbige “foruroligende” resultater fra et nyt forsøg med den nye mink-variant cluster 5 til Sundhedsministeriet.
Cluster 5
- En muteret variant af SARS-CoV-2 (coronavirus).
- Opdaget i Nordjylland og menes at være spredt fra mink til mennesker.
- Undersøgelser fra SSI viste, at mutationerne i cluster 5 muligvis betød, at antistoffer fra tidligere smittede mennesker havde dårligere effekt på virus.
- Danske og internationale forskere mente dog ikke, SSI's undersøgelser var bekymrende.
- Cluster 5 er sandsynligvis uddød og blev sidst registreret i september 2020.
Og dagen efter - 3. november - udgav SSI sin skærpede risikovurdering, der konkluderede, at “fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden.”
SSI’s begrundelser lød, at det trods en række tiltag ikke var lykkes at stoppe smitten til flere farme, at mink med coronavirus udgjorde et risikabelt reservoir af virus, og at der var risiko for, at cluster 5-varianten var mere modstandsdygtig over for antistoffer sammenlignet med andre varianter.
SSI vurderede således, at Nordjylland var i risiko for at blive centrum for en ny pandemi med en variant, som kommende vacciner virkede dårligere imod.
Det undrer mig meget, at det tog sådan en voldsom acceleration i løbet af ganske kort tid
I en redegørelse udgivet af Miljø- og Fødevareministeriet fremgår det, at der den 3. november på tværs af ministerierne blev forberedt lovmateriale til at bakke to mulige scenarier op for minkerhvervets fremtid:
- Dvalemodellen, der forudsætter en “opretholdelse af et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske minkbesætninger i dvale indtil primo 2023”.
- Nedlukning af hele erhvervet.
Materialet dannede grundlag for drøftelserne i regeringens koordinationsudvalgsmøde, hvor den endelige beslutning om minkbranchens skæbne blev afgjort om aftenen 3. november.
Regeringens Koordinationsudvalg:
Behandler større væsentlige initiativer og sager fra regeringen, herunder blandt andet større regeringsudspil og lovforslag.
Mødes normalt en gang om ugen.
Medlemmer:
- Statsministeren (formand)
- Finansministeren
- Udenrigsministeren
- Justitsministeren
- Skatteministeren
Kilde: Statsministeriet
Redegørelse nævner ikke hvorfor regeringen valgte nedlukning
Regeringen stod øjensynligt med et valg mellem to løsninger, men valgte den sidste - alle mink i Danmark skulle aflives.
- Det gælder desværre også avlsdyrene, lød det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet 4. november.
Når Tage Pedersen kigger tilbage på forløbet, undrer han sig over, hvor nedluknings-scenariet kom fra. For Kåre Mølbak havde ikke nævnt det på mødet 2. november.
Derfor står Tage Pedersen tilbage med spørgsmålet: Hvordan opstod idéen om at slå alle mink ihjel i løbet af de 48 timer?
- Jeg håber, idéen kom fra nogen med den rette faglighed, for ellers er det noget, man selv har fundet på, siger Tage Pedersen.
I regeringens egen redegørelse af forløbet er det umiddelbart ikke beskrevet, hvorfor regeringen valgte nedluknings-modellen i stedet for dvale-modellen.
Der står blot, at regeringen traf beslutning om aflivning af alle mink i forlængelse af SSI’s risikovurdering.
Vil regeringen bevare avlsdyr eller ej?
TV 2 har talt med professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der gennem det meste af corona-pandemien har været en vigtig rådgiver for myndighederne.
Heller ikke han kender til de nærmere omstændigheder, der gik forud for regeringens endelige beslutning.
- Men det undrer mig meget, at det tog sådan en voldsom acceleration i løbet af ganske kort tid, siger Jens Lundgren.
Vi foreslog, om man ikke lige skulle holde vejret og se, om vi kunne beholde avlsdyrene
For problemstillingen med coronasmitte på minkfarmene var i begyndelsen af november velkendt - og da Jens Lundgren læste SSI’s risikovurdering, var der ikke umiddelbart noget, der fik alarmklokkerne til at ringe.
- Det var ikke særligt tydeligt, hvad der egentlig var problemet, siger han.
Derfor forstod han heller ikke, hvad der lå til grund for regeringens og SSI’s udmelding på pressemødet 4. november, hvor Kåre Mølbak sagde, at worst case-scenariet var, at en ny pandemi kunne starte forfra med udgangspunkt i Danmark.
- Det virkede voldsomt og overraskende på mig. Specielt fordi jeg faktisk ikke forstod præcist, hvad det var, der var den faglige grund til, at man rykkede op i krisekommunikationen, siger Jens Lundgren.
Artiklen fortsætter under billedet.
I dagene efter regeringens beslutning opstod der forvirring om, hvorvidt regeringen alligevel ville forsøge at bevare en del af de danske avlsmink.
Flere medier skrev, at regeringen havde bestilt en risikovurdering for bevarelse af avlsdyr på en sundhedsfaglig forsvarlig måde.
Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), der rådgiver ministeriet i sådanne spørgsmål, udarbejdede herpå en teoretisk vurdering, som 10. november viste, at man kunne bevare 56.000 avlsdyr under særlige forhold.
Der var slet ingen slinger i valsen hos regeringen. Det var en definitiv beslutning
Samme dag sagde daværende fødevare- og miljøminister, Mogens Jensen, at regeringen undersøgte muligheden for at bevare avlsdyr.
Men to dage senere forklarede ministeren, at der var tale om en misforståelse. Det var oppositionen, der havde bedt ministeriet undersøge muligheden for avlsdyr, og regeringen havde ikke ændret holdning, lød det.
Minkbranchen kunne heller ikke bruge de 56.000 avlsdyr til noget, hvis erhvervet skulle have en chance for at starte op igen.
- Vi har tre millioner avlsdyr i dag. Hvis vi kan starte med 56.000 avlsdyr om et år, vil det tage 20 eller 30 år at komme tilbage, sagde Tage Pedersen dengang.
Et pressemøde med voldsom retorik
Gennemgående for perioden op til og efter den 4. november, var ifølge Tage Pedersen, at regeringen generelt ikke tog minkerhvervet med på råd.
Ifølge minkformanden forsøgte han også i dagene efter beslutningen at kommunikere med regeringen - uden held.
- Vi foreslog, om man ikke lige skulle holde vejret og se, om vi kunne beholde avlsdyrene. Hvis det så ikke kunne lade sig gøre, så kunne man aflive dem de sidste fire-fem dage og stadigvæk nå i mål med at få aflivet alle mink.
Der var ikke nogen, der vidste, hvad der foregik
På dette tidspunkt skulle alle mink være aflivet 16. november.
- Men der var slet ingen slinger i valsen hos regeringen. Det var en definitiv beslutning, og den blev ikke ændret, siger han.
Sundhedsminister: Cluster 5 var ikke hovedårsagen
Og Tage Pedersen er ikke den eneste, der sidder tilbage med et indtryk af, at regeringen var tilbageholdende med at søge råd og second opinions hos andre end SSI.
En række eksperter - herunder Jens Lundgren - kritiserede i ugen efter 4. november SSI’s risikovurdering og retorikken på pressemødet, der dannede grundlag for at slå alle mink ihjel.
Særligt SSI’s undersøgelser af cluster 5 viste sig ifølge internationale eksperter at være langt mindre alarmerende end først antaget - selvom flere mente, at det alligevel var den rigtige beslutning at aflive minkene for at bremse yderligere mutationer.
Jeg håber, at alle mine medlemmer får at vide, hvad der skete i den sorte boks
Men problemet var ifølge Jens Lundgren, at kun SSI selv nåede at studere resultaterne, før regeringen traf sin beslutning.
- Informationerne var ikke lagt ud på de internationale søgemaskiner (blandt forskere, red.), så der var ikke nogen, der vidste, hvad der foregik, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Særligt den bombastiske retorik på pressemøde undrede Jens Lundgren taget i betragtning af, at det er kutyme at få andre forskeres øjne på sine resultater, inden man konkluderer noget.
- Hvordan pokker kan man have et pressemøde med så voldsom retorik uden faktisk at have styr på sit faglige grundlag. Ikke alene er det problematisk, det er også ærgerligt, for lynhurtigt bliver det jo til spørgsmålet: hvad er det, der gør, at man ikke viser resultaterne?, siger han.
Efter kritikken udtalte sundhedsminister Magnus Heunicke til Berlingske:
- Det er meget vigtigt for mig at sige, at den tvivl, der er, og den videnskabelige diskussion, der vil være i lang tid om cluster 5, nok er en del af billedet, men det er ikke hovedbegrundelsen for myndighederne. Det er, at minksmitten skal væk, og at vi skal have minkvarianterne fjernet fra trusselbilledet i Danmark.
Minkformand: Vi har krav på at vide, hvad der skete
En række spørgsmål hober sig altså op forud for Mink-kommissionens afhøringer:
- Hvordan kom nedlukningen af hele erhvervet på tale, når Kåre Mølbak ikke nævnte det på mødet med minkavlerne?
- Hvorfor valgte regeringen ikke dvale-modellen frem for nedlukningen af hele minkerhvervet?
- Hvorfor rådførte regeringen sig ikke mere med minkbranchen og andre eksperter før og efter beslutningen?
- Hvorfor fik andre eksperter ikke til at se på SSI’s undersøgelser af cluster 5, inden beslutningen blev truffet?
Noget tyder på, at flere af spørgsmålene vil blive besvaret i løbet af de kommende måneder.
I en mail til TV 2 skriver Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri således, at spørgsmålet om, hvorfor regeringen valgte, som den gjorde, er omfattet af Mink-kommissionens undersøgelse:
- Ministeriet har derfor ikke mulighed for at kommentere på henvendelsen af principielle grunde, da dette vil blive inddraget eller belyst i forbindelse med kommissionsundersøgelsen.
Tilbage på sin minkfarm lukker Tage Pedersen porten ind til det indhegnede område, hvor staldene står.
For ham er dansk minkavl historie - men han forventer at få svar på sine spørgsmål. Han skal selv afhøres i Mink-kommissionen 18. november.
- Man udtaler sig jo under vidneansvar. Jeg håber, at alle mine medlemmer får at vide, hvad der skete i den sorte boks fra 2. til 4. november. Det synes jeg, vi har krav på at få at vide, siger Tage Pedersen.