7 grader koldere end i går: I dag kommer det store vejrskifte

Det første af tre større omslag i vejret i løbet af ugen og påskedagene sker i dag, når en koldfront passerer landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går kunne man nyde det flotteste forårsvejr og over 17 graders varme. I dag passerer en koldfront - og vi får ikke meget over 8-10 grader.

Det er det første af tre vejromslag, vi skal igennem i den kommende uges tid - og hen over påsken.

Forårsvarmen, som søndag lå over Danmark, tvinges mod øst, og når koldfronten i dagens løb passerer med skyer, lidt regn og blæsende vejr, så vil koldere oprindelig polarluft strømme ind over Danmark fra nordvest og vest.

Mandagens temperaturer kommer til at stå i skarp kontrast til søndagens lune forårsvejr, hvor temperaturen nåede hele 17,7 grader i København. 

udklip.jpg
Læs også
Iskolde prognoser: Sne og kulde kan ramme Danmark i påsken
udklip.jpg
Læs også
Iskolde prognoser: Sne og kulde kan ramme Danmark i påsken

I dag vil man i store dele af Jylland ikke få meget over 7-9 grader, mens man i den østlige del af landet lige akkurat kan nå 10-11 graders varme.

Dermed vil man mange steder i landet opleve mandagen omtrent 7 grader koldere end den flotte og solrige søndag.

Der venter en kold nat: Måske sne

Når koldfronten er passeret, venter en kold nat med temperaturer nær frysepunktet - og lokalt kan der måske komme en enkelt sludbyge.

Herefter vil næste lavtryk nærme sig med regn tirsdag, byger onsdag og en ny portion kold luft, som strømmer ned over Danmark Skærtorsdag, inden der Påskedag ser ud til at strømme yderligere kold skandinavisk kulde mod Danmark.

Det kan betyde, at vi, inden påsken er omme, flere steder kan have fået sne.


Nyhedsoverblik