¨

25 graders varme kan vente torsdag

Foto: Lis Hoffmann‎

Inden et regnvejr nærmer sig landet torsdag, kan temperaturen nå 25 grader visse steder.

I samarbejde med tv2.dk

Hvis man ikke har nydt det pæne onsdagsvejr, kan man fortsat nå at mærke august-solen varme torsdag, hvor varm luft blæser op over landet fra syd og sydøst på forsiden af en front.

Det betyder, at temperaturerne i dagens løb stiger til mellem 18 og 23 grader mange steder - køligst ved sydøstvendte kyster, men især i det sydlige Jylland, på Midtsjælland og på Lolland kan temperaturen måske nå 25 graders varme torsdag eftermiddag.

Sker det, så kan vi igen torsdag få en meteorologisk sommerdag - det vil i så fald være den tredje i augst og den tolvte i år.

Dagen ender med regn

Desværre varer sommervarmen ikke ved, for samtidigt med at temperaturen stiger, nærmer en front sig landet fra Nordsøen. 

  Foto: Lis Hoffmann‎

Læs også Svanefamilie stoppede al trafik: Se redningsaktion midt på motortrafikvej

Den vil fra først på aftenen give regn i Jylland, og senere breder regnvejret sig til resten af landet vestfra. Lokalt kan regnen blive kraftig, men der er intet, der tyder på, at det bliver i samme omfang, som hvad vi oplevede tirsdag.

SOMMERDAGE I 2017

18. maj: 25,5 grader
19. maj: 26,4 grader
26. maj: 25,2 grader
27. maj: 26,8 grader
28. maj: 26,1 grader
18. juni: 26,1 grader
19. juni: 28,4 grader
30. juli: 26,4 grader
31. juli: 25,1 grader
8. august: 25,2 grader
15. august: 26,6 grader

I alt: 11

 

I samarbejde med tv2.dk
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App