2020 var det år med mindst frost i Danmark i 147 år

Antallet af frostdøgn var rekordlavt i 2020.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ligeså vinterlig 2021 er startet, ligeså mangelfuld på vintervejr var 2020.

Faktisk blev der sat flere rekorder i det forgangne år, når det kom til mangel på vintervejr. Således bød 2020 både på rekordfå døgn med snedække, samt et totalt fravær af isdøgn, hvilket er døgn, hvor temperaturen hele døgnet er under frysepunktet.

Som om det ikke var nok, så satte 2020 også endnu en anti-vinterlig rekord. Antallet af såkaldte frostdøgn blev nemlig rekordlavt.

Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, kommer under frysepunktet. Det er ofte sammenfaldende med det vi normalt kalder nattefrost, men det er også et frostdøgn, hvis temperaturen falder til under frysepunktet midt på dagen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udover at byde på rekordfå frostdøgn, så blev 2020 også det mest snefattige år - målt på døgn med snedække på jorden.
Udover at byde på rekordfå frostdøgn, så blev 2020 også det mest snefattige år - målt på døgn med snedække på jorden. Foto: Anne Lise / Privatfoto

Antallet af frostdøgn er en af de parametre, der er registreret siden 1874, hvor de landsdækkende meteorologiske målinger startede i Danmark. Derfor har vi nu 147 års vejrdata, der kaster lys over det danske klima.

De mange års vejrdata afslører, at 2020 er det år, hvor der er forekommet det laveste antal frostdøgn siden 1874.

På landsplan fik vi 29,8 frostdøgn, hvilket er 1,1 døgn mindre end den tidligere bundrekord fra 2014 på 30,9 døgn.

Når tallet angives med decimal, skyldes det, at tallet er et arealvægtet gennemsnit for hele landet.

Antallet af frostdøgn er faldende

Siden slutningen af 1800-tallet er klimaet i Danmark blevet over 1,5 grader varmere, og det afspejles på mange måder. Det er især i vintermånederne, vi har oplevet en temperaturstigning, og det er også i vintermånederne, at de fleste frostdøgn optræder.

Derfor har vi - i takt med de varmere vintre - også oplevet en markant nedgang i antallet af frostdøgn gennem de sidste årtier.

Artiklen fortsætter under billedet.

På trods af rekordfå døgn med frost, så oplevede vi den strengeste frost så sent på foråret i 25 år, natten til 13. maj, hvor der blev målt -3,3 grader i Tylstrup i Nordjylland. Den sidste forårsfrost indtraf 29. maj.
På trods af rekordfå døgn med frost, så oplevede vi den strengeste frost så sent på foråret i 25 år, natten til 13. maj, hvor der blev målt -3,3 grader i Tylstrup i Nordjylland. Den sidste forårsfrost indtraf 29. maj. Foto: Olaf Winther Andreasen / Privatfoto

Det normale antal frostdøgn i den 'gamle' normalperiode fra 1961-1990 var 84,8 døgn, mens den splinternye klimanormal, der dækker årene 1991-2020, viser, at det normale antal frostdøgn i Danmark er 67,7 døgn.

Med andre ord bød 2020 på 56 procent færre frostdøgn end normalen - og det laveste antal registreret siden 1874.

Derudover er otte ud af de ti kalenderår med laveste antal frostdøgn, forekommet i løbet af de sidste 30 år - siden 1990.


Nyhedsoverblik