Sagsbunkerne vokser i kommunerne: Vi er sat langt tilbage

Borgmestre glæder sig til at få flere medarbejdere tilbage på rådhuset, hvor de trods corona-restriktioner kan arbejde mere effektivt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Din byggesag eller afgørelse om dagpenge tårner sig i coronakrisens skær lige nu op på rådhusenes skriveborde sammen med et væld af andre opgaver. 

De ligger klar til at blive gransket, når kommunale medarbejdere atter får lov til at møde på arbejde. Og det må ikke gå for langsomt, mener Stevns Kommunes borgmester Anette Mortensen (V). 

- Der er ingen tvivl om, at vi er sat langt tilbage. Både det offentlige og det private skal i gang hurtigst muligt, siger hun.

quote Der er ingen tvivl om, at vi er sat langt tilbage. Både det offentlige og det private skal i gang hurtigst muligt

Anette Mortensen (V), borgmester, Stevns Kommune

Det er regeringen og Folketingets partier da også klar over. I sidste uge lød det således i en plan for de næste faser af genåbningen, at der i fase 3 den 8. juni kan åbnes for dele af den offentlige sektor “der er særligt udsat for sagspukler.” 

På Stevns har Anette Mortensen bedt sin forvaltning om at finde ud af, “hvor det er mest kritisk,” og hvilke medarbejdere, der dermed skal kaldes ind først.

Det er blandt andet på arbejdsmarkedsområdet, oplyser borgmesteren. 

- Der er sagspukler, og medarbejderne vil rigtig gerne tilbage på kontoret og arbejde. Men vi kan også se, at der er mange ting, der kan løses hjemmefra - og heldigvis for det da, siger Anette Mortensen. 

Mere effektivt arbejde på rådhuset

I Dragør Kommune vil halvdelen af rådhusets medarbejdere være tilbage på kontoret, oplyser borgmester Eik Dahl Bidstrup (V). Det vil kunne mærkes.

- Det er jo ikke, fordi folk ikke har arbejdet, men det er klart, at man er mere effektiv, når man sidder ved siden af hinanden på et kontor, siger borgmesteren. 

Særlig vogn
Læs også
Kommuner gør klar til at isolere smittede borgere
Særlig vogn
Læs også
Kommuner gør klar til at isolere smittede borgere

Han mener selv, at Dragør Rådhus helt konkret er godt rustet til at følge sundhedsmyndighedernes krav for at undgå smitte, da der eksempelvis ikke er lavet nogle storrumskontorer i bygningen. 

Vi har planen klar

I Allerød Kommune håber borgmester Karsten Längerich (V) også på snart at få flere medarbejdere tilbage - og især udvalgte nøglemedarbejdere, der skal gnave sig igennem de voksende sagspukler. 

- Vi har siddet i sidste uge på rådhuset og lavet en plan for, hvad der skal åbne i det sekund, vi får lov til det. Den plan ligger nu i skuffen, og så er vi klar til næste fase.

Det vides endnu ikke, hvornår yderligere dele af den offentlige sektor vil have mulighed for at møde på arbejde.


Nyhedsoverblik