Vild cykelforlystelse er klar - nu kan du cykle 10 meter over jorden

Forberedelserne til Tour de France er i fuld gang. Nu er vild cykelforlystelse på Tuse Næs klar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tør du cykle på en 50 meter lang wire 10 meter over jordens overflade?

Det har du i hvert fald muligheden for nu.

På Tuse Næs på en græsmark lidt udenfor Mårsø er Tour de France-forberedelserne i fuld gang. Her skal der afholdes folkefest, hvor man kan se tour-feltet køre forbi i første række. 

Der bliver både madboder, morgenmad og en lang række aktiviteter for både børn og voksne.

Læs også
Pattegris, jazz og vild cykelforlystelse - i Tuse Næs gør de klar til Tour de France-fest
Læs også
Pattegris, jazz og vild cykelforlystelse - i Tuse Næs gør de klar til Tour de France-fest

Én af de aktiviteter er altså en cykelforlystelse, hvor man kan cykle på en wire oppe i luften. Den har været lang tid undervejs, men nu er den klar til den store cykelfest. 

- Det er en wire, der er spændt ud mod to stolper, cirka 50 meter lang i otte meters højde. Dem, der kommer og prøver det kan få fornøjelsen af at sidde på en cykel i fri luft og får fornemmelsen af, at man kan styre det selv. Man kan cykle, man kan bremse, man kan stoppe op, og man kan se på feltet kører forbi, siger Jon Sohl Eriksen, direktør i GoAdventure.

Sådan her ser cykelforlystelsen ud. Der er god udsigt, hvis man vil se Tour de France-feltet.
Sådan her ser cykelforlystelsen ud. Der er god udsigt, hvis man vil se Tour de France-feltet. Foto: Michael Johannessen

Danmarks første cykel i luften 

Det er første gang, at man kan prøve en sådan forlystelse i Danmark.

Det er firmaet GoAdventure, der står bag. De står også bag flere klatreparker, der går under navnet GoMonkey. De er derfor vant til at lave forlystelser i højden, men det er alligevel lidt specielt at være en del af Tour de France-festen.

- Vi er ekstremt glade for at vise, hvad vi kan. Særligt til en festplads, der forhåbentligt bliver fuldstændig pakket med mennesker, som er vilde med at se cykling og sport. Så det er vi rigtig glade for, siger Jon Sohl Eriksen.

De tre første etaper af dette års Tour de France køres i Danmark. Anden etape den 2. juli kører igennem vores område og kommer blandet andet igennem Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Slagelse Kommuner.

Der er otte meter ned fra cyklen. Tør du kigge ned?
Der er otte meter ned fra cyklen. Tør du kigge ned? Foto: Michael Johannessen

Nyhedsoverblik