I aften skifter Storebæltsbroen farve - markerer én måned til Tour de France

I dag er der præcis en måned til, verdens største cykelløb passerer Storebæltsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er præcis én måned til, at de professionelle cykelryttere på anden etape af verdens største cykelløb kæmper om at komme først over målstregen i Nyborg. 

Men inden cykelrytterne kan strække benene og slappe af i Nyborg, skal de først lige passere den knapt 17 kilometer lange Storebæltsbro. 

I den anledning vil Storebæltsbroens 254 meter høje pyloner torsdag aften lyse op i gult i tidsrummet fra klokken 22 til klokken 04, det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

quote Vi gør et stort arbejde for at informere vores kunder om, at forbindelsen vil være lukket i fem timer

Lene Gebauer Thomsen, kommunikationschef, Sund & Bælt

Efterfølgende vil trafikanter, der krydser Storebæltsbroen, kunne møde synet at de gule pyloner alle nætter i weekenderne frem mod Tour de France, og det er der er en grund til:

- Storebæltsbroen er en vigtig livsnerve for trafikken på tværs af Danmark, og derfor gør vi et stort arbejde for at informere vores kunder om, at forbindelsen vil være lukket i fem timer, når Tour de France passerer broen 2. juli. Her vil de lysende gule pyloner indgå som en meget synligt påmindelse til bilisterne, siger Lene Gebauer Thomsen, der er kommunikationschef i Sund & Bælt.

Sådan  så det ud, da Storebæltsbroen testede den nye LED-belysning.
Sådan så det ud, da Storebæltsbroen testede den nye LED-belysning. Foto: Frederikke Dammark - TV2 ØST

Den nyeste LED-armatur teknologi

Henover foråret er konstruktionsbelysningen på broen udskiftet med den nyeste LED-armatur teknologi. Udskiftningen giver en energibesparelse på omkring 3,3 GW i løbet af den estimerede levetid. Det svarer til cirka 2.100 personers elforbrug i et år.

Læs også
Voldsom brand og utænkelig oversvømmelse udskød indvielsen - Storebæltstunnelen runder 25 år
Læs også
Voldsom brand og utænkelig oversvømmelse udskød indvielsen - Storebæltstunnelen runder 25 år

De nye LED-lysrør har en brændetid på 100.000 timer, mens den tidligere belysning havde en brændetid på 70.000 timer.

I alt udskiftes 396 lamper på Østbroens pyloner og ankerblokke.

TV2 ØST var med, da lamperne på Storebæltsbroen blev udskiftet. Med den nye belysning kan broen lyse i alverdens farver alt efter anledningen.

Fra fredag den 24. juni og frem til Tour de France løber af stablen vil pylonerne lyse gult hver aften for at byde cykelløbet velkommen over broen.

På selve løbsdagen, lørdag den 2. juli, vil Storebæltsbroen være lukket i tidsrummet fra klokken 13 til klokken 18. 




Nyhedsoverblik