Talent - Cirkusartist

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Merrylu Cassely er 7. generation cirkusbarn. Hun har boet i cirkus siden hun blev født og havde sin første optræden, da hun var blot 4. år. Kort efter fik hun øje på et kinesisk slangemenneske og så begyndte hun at træne i smug. En dag opdagede hendes mor talentet og da hun fyldte 5 år, havde hun sin første optræden som slangemenneske.

Som cirkusartist skal man træne 1-2 timer hver dag og hvis man har et nyt nummer på vej, går det ikke at holde ferie eller fridage. Skader kan heller ikke bremse den aktive cirkusartist. Hvis hun har en skade i foden, må hun jo bare lave et nummer på hænder.

Cirkus betyder alt i Merrylu Casselys liv og hun ville i ane, hvad hun skulle stille op i et almindeligt job. Hun rejser i hele verden og derfor er hendes liv aldrig kedeligt.

I 2012 vandt Merrylu Cassely og Cirkus Arena en guldklovn i Monte Carlo, hvor man dyster mod verdens bedste artister. Og den unge cirkusartist er ikke i tvivl. Hun vil fortsat være verdens bedste.


Nyhedsoverblik