Tema
Skal Lindholm være udrejsecenter?

30. november 2018 præsenterede regeringen finanslovaftalen for 2019. En aftale, som har skabt voldsom debat landet over - ikke mindst på Sydsjælland. Blandt de mest opsigtsvækkende elementer finder man nemlig planerne om et udrejsecenter på øen Lindholm i Stegebugt. Øen har hidtil hørt under Danmarks Tekniske Universitet, som har brugt den til forskning i husdyrsygdomme, men regeringens ønske er, at den fra 2021 skal rumme 100-125 kriminelle, udviste udlændinge.