Vidneforklaringer: Kollega mistænkte sygeplejerske

En kollega gik til leder, fordi hun mistænkte den tiltalte for at slå patienter ihjel. En anden oplevede flere hjertestop, når hun var på vagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere af den 31-årige drabssigtede sygeplejerske satte sig i dag i vidneskranken i Retten i Nykøbing Falster.

En af dem fortalte om en mistanke mod den tiltalte på afdelingen, allerede inden hun blev anholdt og sigtet for at stå bag tre drab og et drabsforsøg på patienter.

- Jeg siger, at jeg tror, tiltalte slår patienterne ihjel

Den mest konkrete mistanke kom fra en sygeplejerske, der arbejde sammen med den tiltalte på Nykøbing Falster Sygehus' medicinske afdeling i 2012 i perioden omkring patienten Arne Herskovs død.

Hun forklarede i retten, at hun og den tiltalte i begyndelsen havde et godt forhold, og at de privat blandt andet til tider gik i byen sammen.

Forholdet ændrede sig dog, da kollegaen luftede en mistanke over for deres afdelingssygeplejerske efter Arne Herskovs død den 4. marts 2012.

- Nattevagten efter (den 4. marts red. )får jeg at vide, at han var dårlig og ikke var der mere. Jeg syntes, at det var stærkt ubehageligt, at politiet dukkede op. Bagefter snakker jeg med en kollega. Jeg siger, at jeg tror, tiltalte slår patienterne ihjel, sagde hun i retten og forklarede yderligere:

- Tiltalte var en respekteret kollega, så det var svært at sige, selv om jeg nok har spekuleret på det noget tid. Jeg siger det til afdelingssygeplejersken. Jeg kigger kort på mors-listen (listen over dødsfald red.) og der er tiltaltes signatur på 22 på et år. Det er ret mange, og det forelægger jeg afdelingssygeplejersken, siger hun.

Læs alle vidneforklaringer fra dagens retsmøde her

Anden kollega: Flere hjertestop på hendes vagter

Et andet vidne fra dagens retsmøde var ligeledes en sygeplejerske, der også arbejde sammen med den tiltalte på den medicinske afdeling.

Ligesom det fornævnte vidne havde hun også et godt forhold til den tiltalte, og også de gik på et tidspunkt en del i byen sammen. Hun arbejdede sammen med den tiltalte, indtil hun skiftede til akutafdelingen på sygehuset.

Hun fortæller, at hun begynder at fatte mistanke efter en samtale med en kollega.

- En kollega kommer ind på en teori om, at flere patienter var blevet dårligere på grund af tiltalte. Det får mig til at tænke over tendensen om, at der umiddelbart var flere hjertestop, når tiltalte var på vagt, forklarer hun og fortæller videre:

- Flere måneder efter tiltalte var skiftet, tænkte jeg over, at patienterne ikke var lige så dårlige, og jeg vil mene, at der var et fald i antallet af hjertestop. Jeg har kun oplevet 2-3 hjertestop fra efteråret 2012 til februar 2015, mens det næsten var et om ugen før.

Kollega: Patienter var dårlige, når tiltalte var på vagt

En social- og sundhedsassistent fortæller en ligenede historie om, at den tiltale var en, hun svingede godt med, og hun beskrev sig selv og den tiltalte som værende vendinder. Hun forklarer, at hun fra andre kolleger hørte om episoder, der skete. når den tiltalte var på vagt.

- Jeg hørte tit fra kolleger om patienter, der var dårlige, og det var sket, mens tiltalte var på vagt.

En episode har også hængt  ved:

- Jeg undrede mig over, at hun havde venflon og en elastik, man kan spænde om armen i sin taske. Hun forklarede, at det var til at hjælpe til, hvis der skulle ske noget til en fodboldkamp.

Social- og sundhedsassistenten beskriver ligesom flere af de andre vidner hende samtidig som værende meget kompetent til sit arbejde. 

- Hun er meget dygtig som sygeplejerske og altid et skridt foran, og hun har tit et forslag til, hvordan man hjælper en patient videre.

Sagen fortsætter fredag, hvor sygeplejerskens datters forklaring skal gives.

 


Nyhedsoverblik