Sygeplejeskesagen: Anklageren har sit sidste ord

Torsdag indleder anklager Michael Boolsen sin procedure i sygeplejerskesagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har den 31-årige sygeplejerske dræbt tre personer, og også forsøgt at forgivet en fjerde?

Det spørgsmål skal anklager Michael Boolsen torsdag skære ud i pap i den afsluttende fase af retssagen mod den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus.

Anklageren ventes at lægge vægt på de statistiske beviser og den personlighedsforstyrrelse, som sygeplejersken har fået som diagnose ved en retspsykiatrisk undersøgelse, fortæller vores reporter Jessica Skovmose, der har fulgt hele retssagen.

- Jeg er spændt på, hvordan anklager Michael Boolsen vil vægte de forskellige vidner og beviser i sagen. Der er meget, der ikke er givet på forhånd, siger hun.

Anklagerens procedure er sammen med forsvarenes efterfølgende svar det sidste formelle skridt i retssagen, før der skal fældes dom. Dommen ventes at falde den 27. juni.

Du kan følge vores liveblog fra retssagen herunder.

 


Nyhedsoverblik