Sygeplejerskesagen: Kronvidne forklarede sig

- Jeg tænker, at det er tiltalte, der har givet ham stesolid, fortæller vidnet i retten. Hun bliver nu udspurgt om nattevagten op til anmeldelsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er i dag den 10. retsdag i sagen mod den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster.

Et af de primære vidner på dagens retsmøde er en sygeplejerske, som var på vagt med den tiltalte natten mellem den 28. februar og den 1. marts 2015. 

Hun bor sammen med den overlæge, der meldte sagen til politiet.  En anmeldelse, der skete på baggrund af kvindens mistanke om, at den tiltalte slog patienter ihjel.

Overlægen vidnede selv i sagen den 13. april, hvor han blandt andet fortalte om en SMS-korrespondance, som han havde med sin kæreste, inden han valgte at anmelde den 31-årige sygeplejerske:

Klokken 19.52 får han en sms fra kæresten, som skriver, at tiltalte har den første mors (død patient, red.)

Klokken 21.00 skriver hun: "Nr. 2. Og jeg er ikke længere i tvivl"

Klokken 06.21 får han endnu en besked: "Nummer 4...". Han svarer 06.41: "Jeg er på vej. Vent på mit kontor. Klæd ikke om".

Klokken 07.05 skriver kæresten: "Hun er ikke gået endnu.. Pas på".

I dag er det så sygeplejerskens tur til at forklare sig i vidneskranken. Følg retsmødet her fra klokken 9.30.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik