Sygeplejerskesagen kommer ikke for Højesteret

Anklagemyndigheden får ikke lov til at tage sygeplejerskesagen til Højesteret. Sagen er ikke principiel nok.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det sidste punktum er sat i sygeplejerskesagen.

Sagen er nemlig ikke så principiel, at den kan komme for Højesteret, vurderer Rigsadvokaten ifølge Ritzau.

Derfor opgiver anklagemyndigheden at ansøge om at få lov til at tage sagen videre. 

sygeplejerske_i_retten_1.jpg
Læs også
Professor: Tænkeligt at sygeplejerske skal i Højesteret
sygeplejerske_i_retten_1.jpg
Læs også
Professor: Tænkeligt at sygeplejerske skal i Højesteret

Heller ikke sygeplejersken selv og hendes forsvarer, Michael Juul Eriksen, ønsker at søge om at få sagen for Højesteret.

- Jeg har talt med min klient, og vi kan begge ånde lettet op. Vi havde frygtet, at vi skulle igennem det hele igen. Det havde været meget hårdt, men nu er det i stedet et mere overskueligt forløb for hende, siger forsvareren til Ritzau.

12 års fængsel

Den 32-årige sygeplejerske blev i maj dømt for fire drabsforsøg ved Østre Landsret. Landsretten omstødte dommen fra byretten, som ellers sagde, at sygeplejersken var skyldig i tre drab og et enkelt drabsforsøg.

Landsretten fandt det nemlig ikke endeligt bevist, at patienterne var døde af en overdosis morfin og Stesolid, som anklagemyndigheden ellers påstod. Retten mente dog stadig, at sygeplejersken havde givet medicin velvidende, at det kunne slå de ældre og syge patienter ihjel.

Ved landsretten blev sygeplejersken dømt til fængsel i 12 år.

Læs også
Forsvarer: For stor risiko at gå videre til Højesteret
Læs også
Forsvarer: For stor risiko at gå videre til Højesteret

Nyhedsoverblik