Når nævningesagen imod den drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster går i gang den 11. marts i år, skal nævningene se bort fra alt, de har læst og hørt om sagen og udelukkende fokusere på de beviser og indicier, der bliver fremlagt i retten.
De skal tage stilling i en sag, der enten er en af de største drabssager i Danmarkshistorien i nyere tid, eller en række af tilfældigheder, der har ført til at en uskyldig 31-årig kvinde på 12. måned sidder varetægtsfængslet.
Men den opgave kan blive vanskelig, mener familien til den drabstiltalte sygeplejerske. De frygter, at anklagemyndighedens håndtering af sagen påvirker nævningene.
Kollega har mistanke
Sagen starter efter at sygeplejersken har været på vagt på Nykøbing Falster Sygehus natten mellem den 28. og 1. marts. Der har været tre dødsfald i løbet af vagten. En fjerde patient er tæt på at dø, men bliver reddet.
En relativt nyuddannet kollega til den nu tiltalte sygeplejerske har igennem noget tid ment, at der er noget mistænkeligt ved den 31-åriges adfærd, og at hun - sagt ligeud - slår patienter ihjel. Hun taler med sin kæreste, der er overlæge på sygehuset.
Imens den nu tiltalte sygeplejerske efter nattevagten sammen med resten af sin familie tager til sin dengang 7-årige datters gymnastikopvisning, henvender overlægen sig til politiet. Derefter går der ikke mange timer, før den nu 31-årige sygeplejerske bliver anholdt og kørt til arresten i Nykøbing Falster.
Anklager udskiftet
At politiet har dømt sygeplejersken på forhånd, får familien tidligt en fornemmelse af, da den første anklager i sagen, Jeanette Wincentz Andersen i tv efter det første åbne retsmøde fortæller, at der er statistik, der viser, at der er påfaldende mange dødsfald på de afdelinger, hvor sygeplejersken arbejder. Derfor vil politiet undersøge yderligere 10 dødsfald for at se, om der er noget mistænkeligt at finde. “Hvordan påfaldende og hvad tænker du”, spørger journalisten fra TV Øst. “Det er noget, der giver anledning til at vi efterforsker, om hun har flere drab på samvittigheden”, svarer anklageren på TV.
- Underforstået, at anklageren mener, at min kæreste i hvert fald har slået tre ihjel. Det er da virkeligt langt ude, at hun allerede dømmer hende der, siger sygeplejerskens kæreste til TV Øst.
Det er da virkeligt langt ude, at hun allerede dømmer hende der, siger sygeplejerskens kæreste.
Anklager Jeanette Wincentz Andersen bliver efterfølgende skiftet ud som anklager i sagen, blandt andet fordi hun til TV2 udtaler, at “det er jo ikke usædvanligt, at sygeplejersker kan finde på at tage livet af patienter”. Herefter hedder anklageren i sagen Michael Boolsen. Han ønsker ikke at kommentere sin forgængers udtalelser.
Anklager spænder ben
Men selvom anklageren er udskiftet, er politi og anklagemyndighed langt fra uvildige, mener sygeplejerskens mor og far.
Da den beskikkede forsvarer Jørgen Lange anmodede at få en ekstra forsvarer på sagen, satte anklageren sig imod. Dommeren i byretten var ellers enig i, at sagen var stor nok til en ekstra forsvarer, men anklageren ankede til Landsretten, der gav ham medhold i, at sygeplejersken ikke skulle have to forsvarere beskikket. Så advokat Henrik Stagetorn blev pillet af igen.
Underlagt besøgs- og brevkontrol
- Hun må i en time om ugen have besøg af sin datter.
- En time om ugen, får hun på skift besøg af sin kæreste, mor, far, bror og veninder.
- Hun har i over 11 måneder været varetægtsfængslet, fordi hun, ifølge politiet, kan påvirke efterforskningen.
- Hun må ikke tale om sagen, og først under retssagen vil offentligheden - og hendes nærmeste - kunne høre hendes forklaring.
- Vores datter har siddet varetægtsfængslet i knap et år. Hver gang, der har været fristforlængelse, har anklageren henvist til sagens store omfang for at retfærdiggøre den lange varetægtsfængslingstid. Der er afsat 32 retsdage til sagen. Der er afhørt over 100 vidner. Men når forsvareren gerne vil have hjælp, er sagen pludselig ikke særligt omfangsrig. Jeg tror, at det handler om, at anklageren er bange for at tabe sagen, hvis der kommer mere forsvar på. Hvis hans sag var stærk nok, så burde det vel ikke være problematisk, at der kommer en forsvarer mere på, siger sygeplejerskens mor til TV Øst.
Der er afsat 32 retsdage til sagen. Der er afhørt over 100 vidner. Men når forsvareren gerne vil have hjælp, er sagen pludselig ikke særligt omfangsrig, siger sygeplejerskens mor.
Anklager Michael Boolsen afviser, at det handler, om hvorvidt sagen er stærk nok eller ikke.
-Min opgave i retten er blandt andet at medvirke til, at sager behandles lige. Vi fandt, at sagen her ganske enkelt ikke er af en størrelse, der berettiger til to beskikkede forsvarere. Og det gav dommerne i Landsretten mig medhold i, siger Michael Boolsen til TV Øst.
Tilsværtning i pressen
At sygeplejersken ikke får to forsvarere i sagen er dog langt fra det eneste problem, mener familien:
- De kører en reel tilsværtning af vores datter, siger sygeplejerskens far, og henviser til de mange historier, der bliver præsenteret for pressen og kørt op til overskrifter. “Undersøger yderligere 10 dødsfald som drab”. “Gemte døde patienters journaler”, “Gav sin 7-årige datter stærk sovemedicin”. “Sygeplejersken med alle de døde patienter” osv. Der står ikke efterfølgende på forsiden af aviserne, at de 10 dødsfald ikke gav anledning til at rejse sigtelse, fordi politiet intet mistænkeligt fandt. Der står heller ikke, at vores datter havde patientjournaler liggende sammen med sit uddannelsesmateriale, fordi hun skulle have cases i forbindelse med sin uddannelse til akutsygeplejerske. Eller at man ikke kan se ud fra hårprøver, hvem der har givet vores barnebarn sovemedicin og i hvilke doser. Man kan se på undersøgelserne af hendes hår, at sovemedicinen er givet til hende i en periode på 3 måneder, hvoraf vores datter har siddet varetægtsfængslet i langt den overvejende del. Men det kommer jo ikke frem, ligesom det heller ikke kommer frem, at antallet af dødsfald på afdelingen faldt, samtidig med at der blev nedlagt sengepladser, og ikke fordi min datter skiftede afdeling, siger faren, og fortsætter:
De kører en reel tilsværtning af vores datter, siger sygeplejerskens far.
- Politiet mistænkeliggør hende og puster til alt, hvad de kan. Og den eneste, der ikke må udtale sig i sagen er vores datter. Så den brede befolkning hører udelukkende al den tilsværtning af hende. De hører ikke, at hun er en helt almindelig, velfungerende sød, sjov og kvik pige, der tilmed altid har været en dygtig og ansvarsfuld sygeplejerske, siger faren og tilføjer stille:
- Der findes ikke et eneste bevis. Der er ikke fingeraftryk eller dna, der kobler min datter til sprøjter eller andet, der kan vise, at hun har slået nogen ihjel. Der er ikke et motiv. Der er ingen, der har set hende give noget medicin til patienterne, og sygehusapoteket melder, at der ikke mangler de mængder medicin, som hun, ifølge politiet, skulle have givet patienterne. Det er derfor, de har brug for at sværte hende til.
Vred forsvarer
Et eksempel er ifølge familien, da anklager Michael Boolsen i forbindelse med et aflyst retsmøde d. 5. januar fortæller, at politiet efterforsker yderligere to dødsfald som drab og drabsforsøg. Historien kommer ud via Ritzau, og derefter vil anklageren gerne bekræfte men ikke kommentere yderligere. På daværende tidspunkt siger en synligt vred forsvarer Jørgen Lange til TV Øst:
Opbakning fra kollegaer
- Hver gang der har været retsmøde om varetægtsfængslingen, dukker adskillige kollegaer fra sygehuset i Nykøbing Falster op.
- Flere er afhørt som vidner i sagen og må ikke overvære retsmøderne, men de møder op for at vise den tiltalte sygeplejerske, at de støtter hende og tror på hendes uskyld.
- Nej tak, jeg vil ikke kommentere det, og jeg finder det direkte upassende at anklagemyndigheden igen bruger pressen til at tilsværte min klient, der nu sidder varetægtsfængslet på 10. måned og ikke kan tage til genmæle. Jeg synes, at de ting, der skal siges, bør fremlægges i retten og ikke først i pressen.
Anklager Michael Boolsen afviser, at han kører en tilsværtningskampagne mod den tiltalte sygeplejerske
- Det gør jeg naturligvis ikke. Men det er sket flere gange i denne her sag, at journalister kontakter mig, fordi de fra tidligere retsmøder har nogle oplysninger i sagen, som de vil have bekræftet. I de tilfælde bekræfter jeg oplysningerne, hvis de er rigtige. Det er sådan, jeg arbejder, siger Michael Boolsen og understreger, at han ikke på noget tidspunkt selv har videregivet oplysninger til pressen.
- Der gælder ganske strenge regler for tavshedspligten, hvilket jeg som anklager er meget opmærksom på, siger Michael Boolsen.
Løse påstande
En del af oplysningerne kommer frem under fristforlængelserne, hvor dommeren skal vurdere, om sygeplejersken stadig skal sidde varetægtsfængslet. Her gennemgår anklageren politiets efterforskningstiltag og det er her, de store overskrifter ofte bliver skabt.
-Jeg forstår ikke, at der kommer alle de her løse påstande frem, siger sygeplejerskens mor.
- Hvorfor undersøger de ikke tingene til bunds, før de præsenterer, hvad de tror, hun har gjort. I stedet fremlægger anklageren alt muligt, politiet vil undersøge, som pressen kaster sig over, og bagefter viser det sig så, at der ikke var noget i sagen, men så har vores datter igen trukket de store overskrifter, siger sygeplejerskens mor.
Navneforbud
- Den drabstiltalte sygeplejerske er omfattet af et navneforbud,hvilket også betyder, at man ikke må kunne identificere hende på andre måder.
- Selvom de fleste i lokalområdet ved, hvem både hun og hendes pårørende er, må hverken hendes kæreste og hendes forældre optræde med navn i denne artikel. Deres navne er dog redaktionen bekendt.
Anklager Michael Boolsen afviser, at der foregår noget uregelmæssigt i sagen.
- Jeg kan forsikre om,, at den tiltalte ikke bliver behandlet anderledes end tiltalte i andre sager. Jeg fremlægger de efterforskningsmæssige tiltag, nogle er vi færdige med, andre skal vi arbejde videre med, og det er sådan, det foregår i alle sager. Det er mig, der skal vise dommeren, at sagen skrider frem, og at vi gør alt, hvad vi kan for at belyse sagen, siger anklageren.
Familien frygter dog, at det på baggrund af den store medieomtale kan blive svært at finde nævninge, der ikke allerede har taget stilling til skyldsspørgsmålet, inden de bliver præsenteret for sagen.
- Alle har jo set de overskrifter. Alle har set, hvad anklageren siger, og det er nok de færreste, der ikke har dannet sig en mening om hvorvidt vores datter er skyldig eller ej. Derfor kan vi godt være i tvivl om, hvorvidt hun får en fair retssag, siger de til TV Øst.
