¨

Sygeplejersken idømmes fængsel på livstid

00:59

00:39

1 af 3

Den 31-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing F. Sygehus får fængsel på livstid. Forsvarer Jørgen Lange anker på stedet.

Alle dommere og nævninge var enige dommen mod den 31-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen fra Nykøbing F. Sygehus, der har fået fængsel på livstid. 

Anklager Michael Boolsen ønsker, at den dømte fortsat skal sidde varetægtsfængslet, så hun ikke kan påvirke sagen.

Forsvarer Jørgen Lange ankede dommen på stedet. Herefter fi kden dømte sygeplejerske et lille knus af Jørgen Lange, inden hun blev fulgt ud. 

Sygeplejersken Christina Aistrup Hansen skal betale sagsomkostninger og skal også betale erstatning.

Anklager: En koldblodig morder

Tidligere i dag sagde anklager Michael Boolsen i retten, at sygeplejersken skal idømmes fængsel på livstid. Han ser ingen formildende omstændigheder, kun skærpende.

Michael Boolsen beder nævningene om at sætte sig i den situation, at patienter kommer på sygehuset for at få pleje men i stedet blev slået ihjel.

- Patienterne blev statister i et skuespil om liv og død. Hun har gjort sig selv til en koldblodig morder, siger Michael Boolsen.

Anklageren vil ikke bruge så lang tid på at referere andre domme, da der ikke findes noget lignende.

Enkelte familiemedlemmer udstødte et suk ved Michael Boolsens snak om livstid og er tydeligt bevægede.

Forsvarer er chokeret og overrasket

Forsvarer Jørgen Langes mener, at dommen er overraskende og chokerende.

Han er ikke uenig i, at med en dom for tre drab og et drabsforsøg så "er vi helt oppe at ringe", når man skal udmåle straffen. Han mener dog modsat anklageren, at der er tale om formildende omstændigheder.

Jørgen Lange mener, at dødsårsagen for Arne Herskov var uklar, og at han ikke ønskede at leve længere.

- Det I skal tage med i overvejelserne er grovheden. Selvfølgelig skal man kunne forvente en god behandling, når man bliver indlagt. Men hvordan er det foregået? - Ved intravenøst injektion. Og ifølge Jørgen Lange er det sket på en nænsom måde.

Han anbefaler, at straffen bliver 12-14 år.

Dommen kan ankes til Landsretten.

 

 

 

 

 

 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App