Fredag formiddag blev den 31-årige sygeplejerske Christina Aistrup Hansen idømt fængsel på livstid for blandt andet at have dræbt tre mennesker og forsøgt at forgive en fjerde patient på Nykøbing Falster Sygehus.
Retten i Nykøbing Falster har lavet en grundig gennemgang af dommen, som TV ØST har fået adgang til.
Læs selv den 18 sider lange dom og begrundelsen for dommen herunder.
(TV ØST har valgt at undlade slette alle andre navne end eksperter i retten, den dømte samt de afdøde patienter i dokumentet).
Skyldkendelse
Ad forhold 1, 4, 5 og 6.
Disse forhold drejer sig om tiltaler for drab af 3 patienter og drabsforsøg over for en 4. patient, der alle var indlagt på Nykøbing F. sygehus.
Dødsårsager og årsagen til Maggi Margrethe Rasmussens respirationsstop
Arne Herskov blev ifølge hospitalsjournalen indlagt på sygehuset den 17. februar 2012 med et sygdomsbillede, der lignede lungebetændelse og væskemangel. Blodprøver viste, at han havde forhøjede infektionstal, forhøjede muskelenzymer og forhøjede levertal. Han blev indlagt på intensivafdelingen og senere overfort til afdeling M 130, hvor han kom i ernæringsterapi. Hans tilstand bedredes, og planen var den 4. marts 2012, at han skulle udskrives den følgende uge. Samme dag kl. 09.39 fandtes han uden respiration og puls. Der blev iværksat hjerte-/lungeredning, hvorunder han blev genoplivet og overført til intensivafdeling. Han afgik ved døden samme dag kl. 21.30.
Af en erklæring af 11. april 2012 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at der i en blodprøve udtaget i forbindelse med obduktionen blev målt 0,016 mg/kg morfin og 0,067 mg/kg diazepam, der er det aktive stof i Stesolid.
Af journalen og af en oversigt over medicin givet til Arne Herskov registreret i Opus Medicin og i sygeplejenoter fremgår, at der ikke var ordineret eller givet morfin eller Stesolid til Arne Herskov i ugerne op til respirationsstoppet. Af hospitalsjournalen, dateret den 4. marts 2012 kl. 21.00, fremgår, at der er en ordination af morfin, idet følgende er angivet:
Siu 75326
"rp. Morfin 5-10 mg iv pn, uden max. mod ubehag og smerter".
Ordinationen er givet af overlæge KC (navn udeladt red.), der som vidne har forklaret, at man ikke af ordinationen kan se, om der faktisk blev givet morfin, idet ordinationen er givet P.N. (en forkortelse for de latinske ord "pro necessitate", som betyder ved behov.)
Efter de af vidnerne AKH og BD (navne udeladt red.), der på intensivafdelingen begge plejede Arne Herskov efter respirationsstoppet, afgivne forklaringer ma. det lægges til grund, at Arne Herskov på intensivafdelingen hverken fik morfin eller Stesolid.
Det må endvidere efter vidnet læge KSs (navn udeladt red.) forklaring, der støttes af vidnet BDs (navne udeladt red.)forklaring, lægges til grund, at de på intensivafdelingen fik mistanke om, at Arne Herskov var blevet forgiftet, idet han havde små pupiller, hvorfor lægen gav ham modgift mod morfin, hvilket Arne Herskov reagerede positivt på. Han fik højere blodtryk, større pupiller, og han trak selv vejret i respiratoren. Efter vidnet KSs forklaring blev der endvidere ikke givet smertestillende medicin i forbindelse med intubering og indførsel af respirator.
Det må herefter lægges til grund, at den morfin og Stesolid, der er konstateret i Arne Herskovs blod, er indgivet forud for respirationsstoppet, og at dette ikke er sket i behandlingsmæssig eller smertelindrende øjemed.
Det fremgår endvidere af den supplerende obduktionserklæring af 7. marts 2012, at der ikke i Arne Herskovs blod er påvist spår af den medicin, som medpatienten på Arne Herskovs stue, fik. Det anføres endvidere i erklæringen, at dødsårsagen fortsat ikke er oplyst, men at det ikke kan udelukkes, at den påviste koncentration af morfin har haft indflydelse pa dødens indtræden hos den af kronisk lungesygdom og formentlig ondartede blodsygdom svækkede mand.
Af en erklæring af 18. juni 2015 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at det kvantum morfin pa 0,016 mg/kg, der er målt i Arne Herskovs blod, svarer til en morfinmængde i kroppen pa ca. 3 mg ved dødstidspunktet. Regnes med en halveringstid for omsætningen af morfin på 3 timer, svarer denne mængde til ca. 50 mg indgivet 12 timer tidligere, hvor Arne Herskov blev fundet livløs i sengen, og hvor der blev iværksat genoplivning. Det er endvidere anført, at injektion af en sådan mængde kan udløse en alvorlig, evt. dødeligt forløbende forgiftning.
Det fremgår endvidere af erklæringen, at det kvantum diazepam pa 0,067 mg/kg, der er målt i Arne Herskovs blod, svarer til en diazepammængde i kroppen på ca. 6 mg. Regnes med en halveringstid for omsætningen af diazepam på 24 timer, svarer denne mængde til ca. 8,5 mg indgivet 12 timer tidligere, hvilket svarer til en behandlingsmæssig dosis.
Det vurderes endvidere, at under de givne forudsætninger, indgift af morfin 12 timer før dødstidspunktet, kan dødsårsagen henføres til følgerne efter forgiftningstilstanden fremkaldt af den indgivne morfinmængde.
Vidnet Kristian Linnet, der er leder af Retskemisk Afdeling, har forklaret, at diazepam og morfin i de anførte mængder samlet medfører en dæmpende effekt af centralnervesystemet og vil dermed samlet føre til en større dæmpning af vejrtrækningssystemet, så man holder op med at trække vejret. Morfin og Stesolid i de mængder, der er angivet i erklæring af 18. juni 2015, der svarer til indholdet i Arne Herskov 12 timer før hans død, vil være en dødelig dosis. Det forhold, at Arne Herskov havde en skrumpelever, er ikke en dødsårsag. Man kan forestille sig, at den omstændighed, at Arne Herskov havde en skrumpelever, kunne føre til, at omsætningen af morfin var lidt langsommere hos ham end hos andre personer. Der kan for Arne Herskov ikke være nogen anden årsag til dødsfaldet end forgiftning med morfin og Stesolid. Arne Herskov døde, efter at man ophørte med den livsforlængende behandling, hvor Arne Herskov blev holdt kunstigt i live efter hjertestoppet. Arne Herskov havde blodmangel i et vist omfang som følge af en ikke diagnostiseret blodsygdom, men det vil man heller ikke i sig selv anse for en umiddelbar dødsårsag.
Det fremgår endvidere af vidnets forklaring, at Retskemisk Afdeling har lavet nogle tilbageregninger ud fra det, man ved om, hvordan disse stoffer omsættes. Det er rigtigt, at der er en spredning fra person til person med hensyn til omsætningen, så der er ved beregningen taget højde for en gennemsnitssituation. Det, der er beregnet, er sket ud fra, hvad der er mest sandsynligt, og ud fra farmakologiske parametre for stofferne. Usikkerheden for den beregnede mængde af indgivet stof er +/- 50 %. I øvrigt kan man også bruge almindelig logisk sans. Morfin har en forholdsvis kort halveringstid på ca. tre timer. Hvis man så tolv timer senere måler en koncentration af morfin, der er i behandlingsmæssigt niveau, så kan man slutte sig til, at koncentrationen tolv timer forinden har været over det behandlingsmæssigt niveau. Endvidere er det sådan, at man ved normal behandling med morfin indgiver det kontinuerligt for at holde koncentrationen i blodet. Det er derfor samlet hans opfattelse, at man kan anvende tilbageregning, ikke for at fastlægge den specifikke værdi, men for at fastslå størrelsesordenen af det niveau, hvori stoffet er indgivet. Uanset denne usikkerhed fastholder vidnet, at der for Arne Herskovs vedkommende ikke kan være nogen anden årsag til dødsfaldet end forgiftning med morfin og Stesolid.
På denne baggrund finder retten det ubetænkeligt at anse for godtgjort, at Arne Herskov er død som følge af, at han blev indgivet en dosis diazepam og en overdosis morfin.
Under hensyn til den betydelige mængde morfin, der er indgivet Arne Herskov, må det udelukkes, at det er sket på grund af en fejl.
Anna Lise Poulsen, der var en 86-årig dement plejehjemspatient, blev ifølge hospitalsjournalen indlagt på sygehuset den 28. februar 2015 på grund af åndenød og med blålig misfarvning af læberne. Den første journaltilførsel er foretaget kl. 13.56. Ifølge journalen fik Anna Lise Poulsen ved indlæggelsen taget et røntgenbillede af lungerne, der viste mulige betændelsesinfiltrater på begge lunger, og det vurderedes, at der var væske på lungerne. Der blev givet antibiotika og vanddrivende medicin. Efter samtale med de pårørende indstilledes behandlingen. Anna Lise Poulsen blev erklæret død samme dag kl. 20.37.
Af en erklæring af 10. april 2015 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at der i en blodprøve udtaget i forbindelse med obduktionen blev målt 0,34 mg/kg morfin, hvilket svarer til en morfinmængde i kroppen på ca. 45 mg. Der blev endvidere i blodet målt 1,2 mg/kg tramadol, der svarer til en tramadolmængde i kroppen på ca. 140 mg, og 0,19 mg/kg diazepam, hvilket svarer til en diazepammængde i kroppen på ca. 12 mg.
Under indlæggelsen blev der kl. 13.43 udtaget en blodprøve, der er blevet analyseret på Retskemisk Afdeling. Af en retskemisk erklæring af 5. marts 2015 fremgår, at der ikke er påvist morfin eller diazepam i blodprøven. Der blev påvist Tramadol, der er et smertestillende middel og indholdsstof i præparatet Tradolan, i en størrelsesorden, der ses ved behandling med Tramadol.
Det fremgår af journalen, at Anna Lise Poulsen forud for indlæggelsen var ordineret bl.a. Tradolan i tabletform og Norspan, der er et depotplaster på 10 mikrogram, som skulle gives en gang hver time. Der blev ved indlæggelsen ordineret 2,5 mg Stesolid intravenøst, der kunne gentages til i alt 5 mg. Af journaltilførelse kl. 14.49 fremgår, at planen nu var kærlig pleje, hvilket betød, at der ikke skulle foretages hjerte-/lungeredning, at der ikke skulle foretages aktiv behandling, og at der blev ordineret smertebehandling/ angstbehandling i form af Stesolid 2,5 mg P.N. og morfin 2,5 mg P.N. (ved behov).
Af en oversigt over medicin givet til Anna Lise Poulsen registreret i Opus medicin og i sygeplejenoter fremgår, at der kl. 14.15 blev indgivet 2,5 mg Stesolid intravenøst. Det fremgår ikke, at der blev givet morfin, andre smertestillende præparater eller yderligere Stesolid inden dødsfaldet.
Vidnet ME (navn udeladt red.), der var den sygeplejerske, der havde ansvaret for plejen af Anna Lise Poulsen på akutafdelingen fra kl. 15.00, har forklaret, at hun ikke på noget tidspunkt har givet Anna Lise Poulsen medicin inden dødens indtræden, idet hun ikke fandt, at Anna Lise Poulsen havde behov for medicin, heller ikke i smertelindrende øjemed. Hun førte løbende tilsyn med Anna Lise Poulsen, og hun kender ikke til, at andre skulle have givet Anna Lise Poulsen medicin. Heller ingen af de øvrige vidner, der var på vagt fra tidspunktet for Anna Lise Poulsens indlæggelse og til dødens indtræden, har forklaret, at de har givet Anna Lise Poulsen medicin.
Det må herefter lægges til grund, at Anna Lise Poulsen ikke har fået morfin i behandlingsmæssig eller smertelindrende øjemed hverken forud for eller under indlæggelsen, og at hun alene ved indlæggelsen har fået 2,5 mg Stesolid.
Det fremgår af en supplerende obduktionserklæring af 10. marts 2015 og af en retskemisk erklæring af samme dato, at der i blodprøven udtaget i forbindelse med obduktionen påvistes morfin i blodet i en koncentration, der kan forårsage en alvorlig, eventuelt en dødelig forgiftning, og at det smertestillende medikament Tramadol påvistes i en koncentration svarende til en let forgiftning. Det konkluderes i en supplerende obduktionserklæring af 20. april 2015, at dødsårsagen må antages at være morfinforgiftning hos den af svær lungebetændelse lidende kvinde.
Forsvareren og anklageren har stillet spørgsmål vedrørende dødsårsagen til Retsmedicinsk Institut, hvilket er besvaret af vicestatsobducent, professor, ph.d Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling, Afdelingsleder, professor dr.med. Kristian Linnet, Retskemisk Afdeling, og overlæge, ph.d. Christina Jacobsen i en erklæring af 13.januar 2016.
Af erklæringen fremgår følgende:
Der er stillet følgende spørgsmål:
1. Vil behandling med Norspan forstærke virkningen af Morfin?
2. Med henvisning til patientens almene tilstand ved og under indlæggelsen bedes tillige vurderet, om organsvigt kan være årsag eller medvirkende årsag til dødsfaldet.
3. Hvis man lægger til grund, at patienten var tilvænnet, ønskes dødsårsagen så vidt muligt fastslået.
Svar:
1. Ja, Norspan indeholder et morfinlignende stof Buprenorphin, som forstærker virkningen af Morfin. Stoffet er dog kun en såkaldt partiel opioidagonist i forhold til Morfin, som er en fuld agonist (agonist betyder fysiologisk aktivt stof) og maksimalvirkningen af stof for smerter er derfor mindre end af Morfin. Stoffet er dog ikke påvist i nu afdødes blodprøver, hvilket kan skyldes, at den angivne dosis (10 mikrogram per time fra plaster) har været for lille til at frembringe en påviselig koncentration i blodet (den forventede blodkoncentration er omkring den nedre målegrænse).
2. Med hensyn til den endelige dødsårsag henvises til den samlede supplerende erklæring af 20-04-2015. Det konkluderes, at dødsårsagen må antages at være forgiftning med Morfin hos denne af svær lungebetændelse lidende kvinde. Der er ved obduktionen ikke påvist organforandringer tydende på generelt organsvigt og om nu afdødes helbredstilstand i øvrigt var oplyst demens, skævhed af ryggen, tidligere krampeanfald og aktuelt op mod dødsfaldet lungebetændelse. Den påviste lungebetændelse, hvorfor afdøde blev sat i penicillin behandling, har formentlig besværliggjort nu afdødes vejrtrækning og iltningsevne og det kan ikke afgøres om den i sig selv ville have medført døden, hvorimod det findes sandsynligt at døden indtrådte som en følge af forgiftning med morfin.
3. Norspan findes i 3 dosisvarianter (5, 10 og 20 mikrogram Buprenorphin per time) og vurderes at kunne give en svag tilvænning til morfinlignende stoffer (opioider) og dermed også Morfin. Imidlertid er den påviste morfinkoncentration på 0,34 mg per kilo i obduktionsblodet adskillige gange højere end det niveau, der almindeligvis anses for at kunne være dødeligt (0,05 mg per kilo) hos ikke tilvænnede, og må derfor anses for meget vel at have været dødeligt hos nu afdøde. Som tidligere beregnet svarer denne koncentration til 45 mg Morfin i kroppen, hvilket langt overstiger den ordinerede efter behov dosis (2,5 mg Morfin intravenøst) knapt 20 gange.
Vidnet Kristian Linnet har forklaret, at Norspan er tilført, men det er ikke påvist i Anna Lise Poulsens blodprøve. Det kan heraf konkluderes, at Norspan ikke har nogen væsentlig indflydelse på virkningen af den indgivne morfin. Norspan er påvist i maveindholdet på grund af oparbejdelse fra et plaster. Der er imidlertid kun givet en lille mængde af stoffet. Man kan af besvarelsen af spørgsmål 3 udlede, at Anna Lise Poulsen ikke var tilvænnet, og at dette derfor er uden betydning ved vurderingen af dødsårsagen. Hvor meget, en person kan tåle af morfin og Stesolid, varierer afhængig af personens individuelle følsomhed over for stofferne, eventuelle tilvænning og eventuelle sygdomme. Personerne omhandlet i nærværende sag er ældre, svækkede patienter med sygdomme i form af lungebetændelse og en vis grad af hjertesvigt. Sådanne patienter kan ikke tåle ret meget morfin og bør kun gives op til 2,5 mg morfin eller lignende. Herefter må man vente i en rimelig periode svarende til morfinens omsætning, og så vil man kunne gentage indgivelsen og på den måde opnå en tilstrækkelig behandlingsmæssig koncentration. Den koncentration, der fremkommer ved en sådan behandling, er af en størrelsesorden svarende til en tiendedel af koncentrationerne målt i Anna Lise Poulsen.
På denne baggrund finder retten ubetænkeligt at anse for godtgjort, at Anna Lise Poulsen er død som følge af, at hun blev indgivet en dosis diazepam og en overdosis morfin.
Under hensyn til den betydelige mængde morfin, der er indgivet Anna Lise Poulsen, må det udelukkes, at det er sket på grund af en fejl.
Viggo Holm Petersen, der var 66 år og tidligere behandlet for kræft i urinblæren, blev ifølge hospitalsjournalen indlagt på sygehuset den 28. februar 2015 kl. 16.09 på grund af mistanke om lungebetændelse. Han blev på grund af sin kræftlidelse ved indlæggelsen ikke vurderet egnet til intensiv terapi, ligesom man ikke fandt, at han var kandidat til forsøg på genoplivning ved hjerte- eller respirationsstop. Han blev erklæret død samme dag kl. 20.30.
Af en erklæring af 10. april 2015 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at der i en blodprøve udtaget ved obduktionen blev målt 0,20 mg/kg morfin, hvilket svarer til en morfinmængde i kroppen på ca. 40 mg, og 0,067 mg/kg diazepam, der svarer til en diazepammængde i kroppen pa ca. 7 mg.
Af en erklæring af 4. marts 2015 fra Retspatologisk Afdeling fremgår, at der i en blodprøve udtaget under indlæggelsen kl. 16.13 er påvist ingen eller højst spor af diazepam og morfin.
Af journalen fremgår, at Viggo Holm Petersen forud for indlæggelsen bl.a. var ordineret morfin og Malfintabletter, der er et depotmorfinpræparat.
Af en oversigt over medicin givet til Viggo Holm Petersen registreret i Opus medicin og i sygeplejenoter fremgår ikke, at der under indlæggelsen er givet morfin eller Stesolid.
Vidnerne VP (navn udeladt red.), der som sygeplejerske plejede Viggo Holm Petersen indtil kl. 19.00, PKL (navn udeladt red.), der var den sygeplejerske, der havde ansvaret for plejen af Viggo Holm Petersen fra kl. 19.00, og AKM (navn udeladt red.), der var KBU-læge (læge uden basisuddannelse), læge MA (navn udeladt red.) og overlæge AP (navn udeladt red.) har alle bekræftet, at der ikke blev ordineret morfin og Stesolid til Viggo Holm Petersen, og at de heller ikke har givet ham disse præparater.
Det må herefter lægges til grund, at Viggo Holm Petersen ikke har fået morfin eller Stesolid i behandlingsmæssig eller smertelindrende øjemed under indlæggelsen.
Vidnet social- og sundhedshjælper TH (navn udeladt red.), der var Viggo Holm Petersens samlever, har forklaret, at han kom hjem fra sygehuset efter en tidligere indlæggelse i slutningen af januar 2015. Han havde da fået ordineret morfinpiller samt sine sædvanlige gigtpiller mod psoriasisgigt. Da Viggo Holm Petersen havde været hjemme i ca. en uge, ville han ikke længere tage sine morfintabletter. Han sagde, at han kunne undvære dem. I samråd med egen læge trappede han derfor ud af morfinbehandlingen. Han tog derfor kun en morfinpille en gang imellem. Han havde ikke taget morfin overhovedet den sidste uge eller halvanden, inden han blev indlagt på Nykøbing Falster Sygehus. Hun er sikker herpå, da det var hende, der styrede hans medicin.
Det må efter denne forklaring, der støttes af analysen af den blodprøve, der blev udtaget under indlæggelsen, lægges til grund, at Viggo Holm Petersen ikke havde taget morfin i hvert fald en uge inden indlæggelsen den 28. februar 2015.
Af en supplerende obduktionserklæring af 4. juni 2015 fremgår, at dødsårsagen snarest må antages at være forgiftning med Morfin, i kombination med Amitriptylin og Kinin hos den af hjertelungelidelse og blærecancer i forvejen svækkede mand. Det er endvidere anført, at der ingen holdepunkter er for, at lægemidlerne er indtaget peroralt (gennem munden) inden dødens indtræden.
Anklagemyndigheden har på foranledning af forsvareren stillet spørgsmal til Retsmedicinsk Institut, hvilket er besvaret af vicestatsobducent, professor, ph.d Jytte Banner, Retspatologisk Afdeling, Afdelingsleder, professor dr.med. Kristian Linnet, Retskemisk Afdeling, og overlæge, ph.d. Christina Jacobsen i en erklæring af 25. januar 2016.
Af erklæringen fremgår bl.a. følgende:
Spørgsmål:
1. Hvis man lægger til grund, at patienten var tilvænnet, ønskes dødsårsagen så vidt muligt fastslået.
2. Med henvisning til patientens almene tilstand ved og under indlæggelsen bedes tillige vurderet, om organsvigt kan være årsag eller medvirkende årsag til dødsfaldet.
Svar:
1. Ifølge journalmaterialet var VHP ved indlæggelsen bl.a. i behandling med morfin givet som 2 x 10 mg. Malfintabletter (depotmorfinpræparat) morgen plus 2 x 10 mg Malfin aften og herudover almindelige morfintabletter 10 mg ved behov, dog højst 6 dagligt. Ifølge produktresumeet for Malfin anbefales det ved morfinkrævende smerter, at man indleder behandling med 10-30 mg Malfin morgen og aften. Herudover kan suppleres med almindelige morfintabletter. Dosis kan senere øges om nødvendigt. I indlæggelsesblodprøven blev der ikke påvist morfin, hvilket viser, at han op til indlæggelsen ikke har modtaget den ordinerede behandling. Det kan skønnes, at der ikke er indgivet almindelige morfintabletter inden for de seneste 8 timer inden indlæggelsen og ikke depotformen inden for ca. 2 døgn for indlæggelsen. Der tegner sig således et billede af en patient, som har haft ordineret en forholdsvis moderat daglig morfindosis og som ydermere ikke har modtaget medicinen op til indlæggelsen. Der er i den medicinske journal ikke anført tilstedeværelse af morfin abstinenssymptomer. Dette peger samlet på højst lettere tilvænning. Den målte morfinkoncentration i blodprøven udtaget ved obduktionen (0,20 mg/kg), som er flere gange højere end det niveau, der almindeligvis anses for at kunne være d0deligt (0,05 mg/kg) hos ikke-tilvænnede, må derfor anses for meget vel at kunne have været dødeligt.
2. Med hensyn til den endelige dødsårsag henvises til den samlede supplerende erklæring fra den 04-06-2015. Det konkluderes, at dødsårsagen snarest må antages at være en forgiftning med Morfin, i kombination med Amitriptylin og Kinin hos den af hjertelungelidelse og blærecancer i forvejen svækkede mand. Der er ved obduktionen ikke påvist organforandringer tydende pa generelt organsvigt. Om nu afdødes helbredstilstand i øvrigt var oplyst, at han var kendt med sukkersyge type II, fremskreden blærekræft og tidligere kræft i mandlerne. Det fremgår, at nu afdødes sukkersyge type II, var velreguleret og ved obduktionen var den påviste blærekræft uden spredning til andre organsystemer eller gennemvækst af blærvæggen. Der var svære forkalkningsforandringer af hjertets kranspulsårer, men ingen følger efter akut iltmangeltilstand i hjertemuskulaturen. De påviste lungeforandringer, hvorfor nu afdøde blev sat i penicillin behandling har formentlig besværliggjort nu afdødes vejrtrækning og iltningsevne og det kan ikke afgøres om de i sig selv ville have medført døden, hvorimod det findes sandsynligt, at døden indtrådte som en følge af forgiftning med morfin.
Vidnet Kristian Linnet har forklaret, at Amitriptylin og Kinin ikke er relevante for fastsættelsen af dødsårsagen. Viggo Holm Petersen var højst lettere tilvænnet, og derfor har spørgsmålet om tilvænning ikke har nogen betydning for dødsårsagen. Heller ikke indholdet af M6G eller oplysningerne om, at Viggo Holm Petersen havde moderat nedsat nyrefunktion har efter vidnets opfattelse nogen betydning for dødsårsagen. Der er således intet af det, som vidnet er foreholdt under den seneste afhøring, der giver ham anledning til at ændre de tidligere udtalelser om denne.
På baggrund af de anførte erklæringer sammenholdt med Kristian Linnets forklaring finder retten det ubetænkeligt at anse for godtgjort, at Viggo Holm Petersen er død som følge af, at han blev indgivet en dosis diazepam og en overdosis morfin.
Under hensyn til den betydelige mængde morfin, der er indgivet Viggo Holm Petersen, må det udelukkes, at det er sket på grund af en fejl.
Maggi Margrethe Rasmussen blev ifølge hospitalsjournalen indlagt på sygehuset den 28. februar 2015 kl. 10.37 på grund af svimmelhed og mulig besvimelse. Ved indlæggelsen fandtes hun stabil i blodtryk og vejrtrækning. Ved udredning fandtes hjerterytmeforstyrrelse i form af atrieflimmer. Maggi Rasmussen blev behandlet med hjertestabiliserende medicin i form af Digoxin samt blodfortyndende medicin. Ifølge journaltilførsel den 1. marts 2015 kl. 06.56 fik hun omkring kl. 05 pludselig respirationsstop. Der blev iværksat hjerte-/lungeredning. Det nøjagtige tidspunkt for respirationsstoppet er ikke anført, men efter forklaringerne må det lægges til grund, at det skete ca. kl. 05.30.
Vidnet overlæge WC (navn udeladt red.) har forklaret, at at der på grund af mistanke om morfinforgiftning blev givet Naloxone, der er modgift mod morfin. Maggi Margrethe Rasmussen reagerede lidt herpå og fik lidt respiration. Hun blev herefter sendt til CT-scanning. Vidnet fik af intensivteamet at vide, at der var tegn på en cerebral katastrofe, og at Maggi Rasmussen skulle tilbage til akutafdelingen, hvor behandlingen ville blive indstillet, da man vidste, at chancen for overlevelse var ringe. Vidnet så på scanningsbillederne, hvorefter han alligevel ikke mente at kunne konstatere en cerebral katastrofe, hvorfor han besluttede, at hun skulle til intensivafdelingen.
Af journaltilførsel kl. 07.48 fremgår, at Maggi Margrethe Rasmussen fik Flumazenil, der er modgift mod Stesolid, hvorefter hun vågnede op og svarede relevant.
Af en erklæring af 10. april 2015 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at der i en blodprøve fra Maggi Margrethe Rasmussen udtaget den 1. marts 2015 kl.
11.00 er målt 0,057 mg/kg morfin, hvilket svarer til en morfinmængde i kroppen pa ca. 15 mg, og 0,11 mg/kg diazepam, der svarer til en diazepammængde i kroppen pa ca. 15 mg. Af en retskemisk erklæring af 10. marts 2015 fremgår, at der i blodprøven tillige er målt 1,8 mg/kg Amiodaron, der er indholdsstoffet i Cordarone.
Af en retskemisk erklæring af 10. marts 2015 fremgår, at der i en blodprøve udtaget den 28. februar 2015 kl. 10.27 hverken var påvist morfin eller Stesolid.
Af en retskemisk erklæring af 14. august 2015 fremgår, at spørgsmålet om, hvilket kvantum Morfin (antal ampuller) Maggi Rasmussen har fået, såfremt det er injiceret umiddelbart forinden kl. 05.35, er besvaret således: " Størrelsesordenen er 5 ampuller, estimeret ud fra en halveringstid pa 3 timer for morfin. Der kan dog være betydelig variation i halveringstid fra person til person, og der således tale om et skøn." Samme spørgsmal med hensyn til diazepam er besvaret således: "Størrelsesordenen er 1 1/2 - 2 ampuller, estimeret ud fra en halveringstid på 24 timer.
Vidnet Kristian Linnet har forklaret vedrørende besvarelsen af spørgsmål 1, at de anførte 5 ampuller er ampuller á 2 ml med en koncentration på 5 mg pr. ml, således at de samlet svarer til indgivelse af 50 mg morfin. Når det i besvarelsen anføres, at der kan være betydelig variation i halveringstiden af morfin fra person til person, skyldes det, at der altid vil være en variation, men at man primært skal hæfte sig ved, om skønnet går på, at der er tale om en normal dosis eller en overdosis. Han skønner, at halveringstiden fra person til person kan svinge med +/- 50 %. Selv hvis man går væsentligt ned i halveringstid, vil der fortsat være tale om en dødelig dosis morfin, hvis morfin er indgivet umiddelbart inden hjertestoppet. Heri indgår de øvrige omstændigheder, herunder om patienten var påvirket af sygdom. Dårlig hjertefunktion vil ikke specifikt påvirke halveringstiden.
Vedrørende besvarelsen af spørgsmal 2 har vidnet forklaret, at 1 1/2 - 2 ampuller vil svare til 15-20 mg diazepam. Normale doser for diazepam er op til 10 mg. Hvis det gives intravenøst, har det en relativ kraftig virkning i begyndelsen, hvor koncentrationen er høj, hvorefter det flader ud, og det vil så afhænge af situationen, om man vil indgive det igen.
Det må herefter lægges til grund, at Maggi Margrethe Rasmussen har fået indgivet doser af Stesolid og Cordarone og en betydelig overdosis morfin.
Af en oversigt over medicin givet til Maggi Margrethe Rasmussen registreret i Opus medicin og sygeplejenoter fremgår, at der den 1. marts 2015 kl. 05.04 og kl. 06.24 er oprettet to noter af tiltalte, hvoraf fremgår, at hun har givet Maggi Margrethe Rasmussen 2,5 mg morfin ca kl. 05.05. Det fremgår ikke af oversigten, at der skulle være givet Maggi Margrethe Rasmussen Cordarone.
Af en journaltilførsel den 1. marts 2015 kl. 09.19 foretaget af læge MA (navn udeladt red.) fremgår bl.a. følgende: "Mod smerter: rp. Morfin 10 mg, Nitrospray sublingualt. Mod kvalme: Emperal 5 mg i.v."
Vidnet MA (navn udeladt red.) har forklaret, at hun har noteret det i journalen, fordi hun af tiltalte havde fået at vide, at tiltalte havde givet dette til Maggi Margrethe Rasmussen omkring kl. 04.50. Hun er usikker pa mængden af morfin, som tiltalte oplyste at have givet Maggi Margrethe Rasmussen. Hun hørte tiltalte to gange fortælle, hvor meget morfin hun havde givet. Hun har endvidere forklaret, at der er byttet om på mængderne angivet for morfin og Emperal.
Efter de af vidnerne CSI og DHL (navne udeladt red.), der på intensivafdelingen deltog i plejen af Maggi Margrethe Rasmussen, afgivne forklaringer må det lægges til grund, at Maggi Margrethe Rasmussen på intensivafdelingen hverken fik morfin eller Stesolid.
Retten finder pa denne baggrund at måtte lægge til grund, at Maggi Margrethe Rasmussen i behandlingsmæssigt eller smertelindrende øjemed højst har fået indgivet 2,5 mg morfin og hverken Stesolid eller Cordarone.
Under hensyn til den store mængde morfin, der er indgivet Maggi Margrethe Rasmussen, må det udelukkes, at det er sket på grund af en fejl.
Lighedspunkter mellem de 4 forhold
Der er en række lighedspunkter mellem de 4 forhold. Arne Herskov, Anna Lise Poulsen, Viggo Holm Petersen og Maggi Margrethe Rasmussen var alle ældre, svagelige patienter. Alle de afdøde og Maggi Margrethe Rasmussen var indgivet såvel morfin som diazepam. Mængden af indgivet morfin er hos dem alle beregnet til at være mellem ca. 40-50 mg, mens mængden af diazepam er beregnet til ca. 6-15 mg. Det må endvidere lægges til grund, at morfin og diazepam er indgivet intravenøst, altså direkte i venen eller via et venekateter (også kaldet en Venflon). Et yderligere lighedspunkt er, at den eller de personer, der har indgivet stofferne, må have haft adgang til medicinrummene og må have været vant til at indgive præparater intravenøst, og må derfor antages at have sygeplejemæssig baggrund.
Ad forhold 1
I relation til de enkelte forhold bemærkes yderligere vedrørende forhold 1, at tiltalte var på vagt på det pågældende tidspunkt. Vidnet PB (navn udeladt red.) har forklaret, at han fra personalestuen så tiltalte komme fra medicinrummet med en sprøjte med en klar væske. Det undrede ham, at tiltalte havde en sprøjte, idet der lige var delt medicin ud, og da smertestillende/beroligende midler normalt gives i et drop. Han så hende dreje skarpt til venstre ned mod 30-gangen, hvor Arne Herskovs stue lå. Kort efter lød hjertestopalarmen. Vidnet LH (navn udeladt red.) har forklaret, at hun husker meget klart, at tiltalte som den eneste af dem, der var på vagt, ikke var til stede i personalerummet op til, alarmen gik.
Vidnet Kristian Linnet har forklaret, at intravenøs indgivelse af morfin virker med det samme, og at der i tilfælde af overdosis som udgangspunkt kan forventes hjertestop inden for 5 minutter.
Tiltalte har forklaret, at hun var inde på Arne Herskovs stue, efter at hun havde delt medicin ud. Hun har ikke kunnet give en forklaring på, at hun gik ind på stuen, eller at hun skulle have haft en sprøjte. Hun slog alarm, da hun konstaterede, at Arne Herskov havde hjertestop.
Under disse omstændigheder findes det efter en samlet vurdering ubetænkeligt at forkaste muligheden af, at det skulle være en anden end tiltalte, der har indgivet Arne Herskov diazepam og morfin i den dødelige dosis.
Under hensyn til den betydelige mængde morfin, tiltaltes kendskab til Arne Herskovs svagelige tilstand og hendes generelle viden om virkningen og doseringen af stofferne findes det endvidere godtgjort, at tiltalte har anset det overvejende sandsynligt, at Arne Herskov ville dø som følge af hendes handling. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med forhold 1.
Ad forhold 4, 5 og 6
Alle forholdene er begået på aften/nattevagten den 28. februar til den 1. marts 2015. Under hensyn til de oven for anførte lighedspunkter mellem forholdene er det nærliggende at antage, at forholdene ikke er begået af flere forskellige, men af en og samme person.
Vidnet sygeplejerske MPL (navn udeladt red.) har forklaret, at tiltalte lidt efter kl.
19.00 kom ind på kontoret på Akut 2 og sagde lige ud i det blå: "Inden kl. 23 har vi tre mors".
Vidnet PKL (navn udeladt red.) har forklaret, at tiltalte kort efter kom ud fra Anna Lise Poulsens stue og bad hende og ME (navn udeladt red.) komme ind på stuen.
Tiltalte har forklaret, at hun fra døren kunne se, at Anna Lise Poulsens vejrtrækning var overfladisk. Retten finder at måtte forkaste denne forklaring og lægge til grund, at tiltalte har været inde på Anna Lise Poulsens stue, henset til vidnet PKLs forklaring ovenfor, og idet det efter vidnet embedslæge Troels Thomsens forklaring må lægges til grund, at det ikke kan vurderes, om patienten trækker vejret, alene ved at stå i døren, men at man skal hen til patienten og mærke puls og tjekke vejrtrækningen. Dette harmonerer med vidnet MEs forklaring om, at. det undrede hende, at tiltalte fra døren kunne se, at Anna Lise Poulsens vejrtrækning var overfladisk, og at hun ikke gik derind.
Vidnet PKL har forklaret, at Viggo Holm Petersen blev dårlig. Hans iltmætning faldt, og der lød derfor en alarm på kontoret. Hun gik ind på hans stue og konstaterede, at Viggo Holm Petersen i sit sidedrop på dropslangen havde et hvidt præparat, som hun antog var Stesolid, idet det er det eneste præparat, som de havde på akutafdeling, der var hvidt. Hun tog droppet ned og sikrede det.
Af en erklæring af 4. maj 2015 fra Retskemisk Afdeling fremgår, at man har undersøgt det anførte drop. Det fremgår heraf, at der ikke er påvist diazepam i droppet, men der blev set spor af et medikament, som var i for lav koncentration til, at det kunne identificeres sikkert. Det er endvidere anført, at det hermed ikke er udelukket, at det kunne være diazepam.
Under hensyn hertil og til de tidligere anførte analyser af Viggo Holm Petersens blod efter dødsfaldet (retskemisk erklæring af 10. april 2015), hvoraf fremgår, at der er fundet diazepam i en koncentration på 0,067 mg/ kg, sammenholdt med vidnets forklaring, må det lægges til grund, at en anden sygeplejerske har været inde på Viggo Holm Petersens stue og har givet ham Stesolid og morfin.
Det må endvidere lægges til grund, at PKL tilkaldte tiltalte for en "second opinion", og at de herefter konstaterede, at Viggo Holm Petersen var død. 10-15 minutter efter fik hun at vide, at Anna Lise Poulsen var død. Det må endvidere efter vidnets forklaring lægges til grund, at der ikke var andet personale til stede end hende og tiltalte, da Viggo Holm Petersen og Anna Lise Poulsen døde, idet ME var ved at modtage en patient på stue 30-1, der kort efter blev dårlig og afgik ved døden kl. 23.30.
I relation til Maggi Margrethe Rasmussen har vidnet PKL forklaret, at hun fra kontoret holdt øje med Maggi Margrethe Rasmussens værdier på en skærm. Hun kunne se, at Maggi Margrethe Rasmussens alarm blev pauseret. Hun var derfor klar over, at der var en inde pa Maggi Margrethe Rasmussens stue. Vidnet gik herefter til stuen, hvor hun stillede sig i døråbningen. Hun så tiltalte stå med ryggen til bøjet over Maggi Margrethe Rasmussen, der lå i sengen. Tiltalte stod bøjet over den grønne Venflon lagt i albuebøjningen. Vidnet stod på en afstand af 1 1/2 - 2 meter fra tiltalte. Hun tænkte på, hvad tiltalte var ved at give Maggi Margrethe Rasmussen, eller hvad tiltalte lavede. Hun så, at tiltalte var ved at færdiggøre det, hun gjorde ved Maggi Margrethe Rasmussens grønne Venflon. Hun så tydeligt, at tiltalte stod ved Venflonen, og at tiltalte havde sine fingre ved albuebøjningen, hvor Venflonen sad. Hun kunne ikke se nogen grund til, at hun skulle røre ved albuebøjningen. Hun spurgte, om der var noget, hun kunne hjælpe tiltalte med. Tiltalte fik "fumlet sig færdig" med det, hun var i gang med at gøre ved Venflonen. Vidnet blev stående og så, at tiltalte havde to sprøjter, som hun tænkte, tiltalte havde haft gang i. Tiltalte holdt sprøjterne i sin venstre hånd, hvorefter tiltalte skjulte dem under sit højre bryst, som hun lagde sin højre arm over for at skjule sprøjterne. Vidnet har endvidere forklaret, at begge sprøjter var indgivet, idet hun kunne se, at stemplerne var trykket i bund.
Tiltalte har bekræftet, at hun stod med to sprøjter i hånden på Maggi Margrethe Rasmussens stue. De indeholdt dels Stesolid til patienten på stue 37, HFJ (navn udeladt red.), og dels antibiotika til patienten på stue 33, DA (navn udeladt red.). Hun havde netop hentet medicinen til de to, da hun var blevet forstyrret af en alarm hos Maggi Margrethe Rasmussen. Tiltalte har endvidere under afhøringen i retten den 14. marts 2016 forklaret, at hun muligvis gav HFJ Stesolid, lige før hun lagde sig til at sove kl. 01.30. Hun har under afhøringen i retten den 21. marts 2016 forklaret, at hun flere gange under denne vagt gav HFJ Stesolid. Tiltalte har endvidere forklaret, at hun ikke nåede at give antibiotikummet til patienten på stue 33. Det blev skudt ind i en pose med 100 ml saltvand, der blev sat op, vist nok af sygeplejerske CH M. (navn udeladt red.)
Retten finder imidlertid at måtte forkaste denne forklaring,
For så vidt angår sprøjten til HFJ må det lægges til grund efter sygeplejenoterne, at HFJ blev indlagt pa sygehuset den 28. februar 2015, idet han havde indtaget noget forkert epilepsimedicin. Han havde kraftige rystelser i højre ben, men det var ikke egentlige kramper, selv om han var kendt med epilepsi, men formentlig fremkaldt af den indtagne medicin. Vidnet DB (navn udeladt red.), der var på vagt pa Akut 2 den dag fra kl. 15.00 til kl. 23.00 har forklaret, at hun af tiltalte var blevet bedt om at hjælpe på Akut 3, hvorfor hun tog imod HFJ, da han blev indlagt. Hun gav ham efter samråd med og ordination fra en læge 5 mg Stesolid og hans sædvanlige epilepsimedicin. Efter 2-3 minutter faldt han helt til ro. Efter hendes vagt var sluttet, gik hun ca. kl. 23.30 ind for at sige farvel til HFJ, der stadig havde det godt.
Efter vidnet PRA (navn udeladt red.) forklaring må det lægges til grund, at hun ca. kl. 23.30 kørte HFJ ind på stue 37. HFJ lå med overvågningsudstyr tilsluttet hele natten. Overvågningen ville registrere, hvis han fik et krampeanfald, og en alarm så ville lyde højt. Der gik på intet tidspunkt en alarm hos HFJ. Han havde det fint og var rolig. Han havde ingen klager. Hun var tit inde pa hans stue, og hun talte ofte med ham. Hun er sikker på, at HFJ ikke havde krampeanfald. Hun ville have vidst det, hvis Stesolid var blevet givet pga. kramper. Hvis Stesolid gives, skal patienten observeres efterfølgende, og det blev HFJ ikke. Vidnet har endvidere tilføjet, at man som sygeplejerske ikke står med Stesolid hos en anden patient end den, der skal have Stesoliden. Hvis en patient har kramper og derfor har brug for Stesolid, så er der tale om en akutbehandling, og man går direkte til patienten og giver
det. Man star ikke i en sådan situation inde hos en anden patient. Foreholdt,
at tiltalte har forklaret, at Maggi Margrethe Rasmussens alarm var begyndt at larme, eventuelt fordi saturationsmåleren var faldet af hendes finger, og at tiltalte derfor var gået ind pa Maggi Margrethe Rasmussens stue, hvor tiltalte stod med sprøjterne, har vidnet forklaret, at kun et eventuelt hjertestop vil kunne begrunde, at man ikke går direkte ind til en patient, der har brug for Stesolid mod kramper. Tiltaltes forklaring om, at det skyldtes noget teknisk, at hun gik ind til Maggi Margrethe Rasmussen med en sprøjte med Stesolid, holder ikke.
For så vidt angår sprøjten til DA (navn udeladt red.) må det efter Opus Medicin og sygeplejenoterne samt vidnet oversygeplejerske THs (navn udeladt red.) forklaring lægges til grund, at hun skulle have antibiotika som infusionsvæske, og at det ville være i strid med ordinationen, hvis det blev givet ved injektion.
Det må efter PKLs forklaring lægges til grund, at hun senere på vagten, efter at Maggi Margrethe Rasmussen havde fået hjertestop, af tiltalte blev bedt om at blande antibiotikum til DA på stue 33, hvilket hun gjorde. Det skulle stå lidt, for det blev opløst. Det var CHM, der kom fra Akut 1 for at hjælpe, der hængte antibiotikummet op.
Vidnet CHM har bekræftet, at PKL gav hende infusionsposen, og at hun satte antibiotikummet op.
Tiltaltes forklaring om, hvem indholdet af disse to sprøjter var tiltænkt, må derfor som nævnt tilsidesættes som usandfærdig.
Det må endvidere lægges til grund, at politiet blandt det undersøgte affald fra akutafdeling fandt to sprøjter, og at der i den ene er konstateret spor af morfin, diazepam og amiodaron, der er det aktive stof i Cordarone, og i den anden er konstateret spor af diazepam og amiodaron. Det må efter vidnet embedslæge Troels Thomsens forklaring yderligere lægges til grund, at det er helt udelukket, at der i behandlingsmæssig øjemed gives mere end et af de tre stoffer ad gangen i samme sprøjte.
Det ma endvidere efter vidnet PKL forklaring lægges til grund, at der alene gik 2-3 minutter, fra tiltalte stod bøjet over Maggi Margrethe Rasmussen, til hjertestopalarmen gik.
Samlet findes det herefter i relation til forholdene 4, 5 og 6 ubetænkeligt at lægge til grund, at det er tiltalte, der har indgivet såvel Anna Lise Poulsen som Viggo Holm Petersen diazepam og de dødelige doser af morfin samt under anvendelse af de nævnte sprøjter har indgivet Maggi Margrethe Rasmussen den dødelige mængde morfin, diazepam og Cordarone.
Under hensyn til de betydelige mængder af morfin, der blev indgivet de pågældende, tiltaltes kendskab til deres svagelige tilstand og hendes generelle viden om virkningen og doseringen af stofferne, findes det endvidere godtgjort, at tiltalte har anset det overvejende sandsynligt, at Anna Lise Poulsen, Viggo Holm Petersen og Maggi Margrethe Rasmussen ville dø, som følge af hendes handlinger, hvilket faktisk skete for de to førstnævnte.
Tiltalte findes derfor tillige skyldig i overensstemmelse med forhold 4, 5 og 6.
Ad forhold 2
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at politiet under ransagningen af tiltaltes bolig, opholdssted og personbil fandt forskellige tabletter, herunder 18 Ibuprofen i en pose, og helt eller delvist tomme blisterpakninger til tabletter. Disse blisterpakninger havde oprindeligt indeholdt 20 Morfintabletter á 10 mg, 14 og 50 Zopiclone Actavis tabletter á henholdvis 3,75 mg og 7,5 mg og 30 Oxapax Sandoz á 15 mg.
Tiltalte har forklaret, at Zopiclone og Oxapax tabletteme havde hun fået af en læge pa Nykøbing F. sygehus fra sygehusets medicinbeholdning. Sidstnævnte tabletter fik hun udleveret lige efter søsterens død i 2013. Hun har ikke villet forklare, hvem den pågældende læge er. Morfin og Ibuprofen tabletterne havde hun fået med hjem efter en indlæggelse pa Nykøbing F. sygehus i sommeren 2014.
Det fremgår af politiets efterforskning, at morfin, Oxapax og Zopiclone tablettern alle er indkøbt af sygehusapoteket i perioden fra den 10. december 2014 til den 27. februar 2015.
Vidnet embedslæge Troels Thomsen har forklaret, at en patient med menstruationssmerter, der typisk går over efter 2-3 dage, alene vil blive givet profen til 2-3 dage. Det ville være helt hen i vejret, at en patient skulle få udleveret op til 20 morfintabletter til at tage med hjem.
Pa denne baggrund findes tiltaltes forklaring at måtte forkastes. Tiltalte findes derfor skyldig i overensstemmelse med forhold 2.
Ad forhold 3
Af en retskemisk erklæring af 22. juni 2015 fremgår, at der er foretaget en undersøgelse for lægemidler og misbrugsstoffer i hår fra tiltaltes datter (navn udeladt red.). Det fremgår, at tre segmenter er analyseret af i alt 6,0 cm hår, og at zopiclon er påvist i segment 1 og 2, dvs. fra 0-3,5 cm svarende til perioden op til 3,5 måneder før hårprøveudtagningen den 23. april 2015.
På denne baggrund og under hensyn til at tiltalte har været i besiddelse af Zopiclone tabletter, findes det ubetænkeligt at anse for godtgjort, at det er tiltalte, der har givet sin datter disse tabletter.
Da zopiclon er receptpligtigt medicin, og derfor kun må anvendes efter ordination fra en læge, findes tiltalte skyldig i overtrædelse af autorisationslovens § 74, stk. 2 i overensstemmelse med forhold 3.
Ad forhold 7
Tiltalte har som oven for anført gjort sig skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 og forsøg herpå i forhold 1, 4, 5 og 6. Hendes handlinger har ikke været led i hendes sundhedsfaglige behandling af patienter, og de falder derfor uden for autorisationslovens anvendelsesområde. Tiltalte frifindes derfor for overtrædelse af autorisationslovens § 75. Derimod findes tiltalte, der har virket i offentlig tjeneste, at have misbrugt sin stilling ved at dræbe 3 patienter og forsøgt at dræbe en 4. patient.
Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 155, 1. pkt.
Ad forhold 8
Det må lægges til grund, at politiet under ransagningen som nævnt under forhold 2 dels pa tiltaltes bopæl og dels pa adressen (adresse udeladt red.), fandt 6 morfintabletter, 7 tabletter af mærket Zopiclone samt en injektionssprøjte, der havde indeholdt Stesolid.
Det må herefter lægges til grund, at tiltalte var og havde været i besiddelse af de nævnte præparater, og at dette ikke var i medicinsk øjemed, idet præparaterne ikke var ordineret af en læge.
Tiltalte findes herefter skyldig i overensstemmelse med forhold 8
Ad forhold 9
Ved bestemmelsen i straffelovens § 124, stk. 4, der blev indsat i loven ved lov nr. 527 af 6. juni 2006, er det gjort strafbart for anholdte og fængslede personer uretmæssigt at besidde bl.a. en mobiltelefon. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at besiddelse betyder, "at den pågældende skal have det omhandlede udstyr enten på sin person eller i sit opholdsrum, i sit skab på institutionens arbejdsplads eller andre steder, der er undergivet vedkommendes rådighed."
Da det ikke findes godtgjort, at tiltalte har været i besiddelse af mobiltelefonen, vil hun være at frifinde i dette forhold.
Thi bestemmes:
Tiltalte, Christina Aistrup Hansen, findes skyldig i manddrab efter straffelovens § 237 i forhold 1, 4 og 5 og i forsøg herpå i forhold 6, i overtrædelse af straffelovens § 155, 2. pkt. og i tyveri efter straffelovens § 276 i forhold 2, i overtrædelse af autorisationslovens § 74, stk. 2 i forhold 3, i overtrædelse af straffelovens § 155, 1. pkt. i forhold 7 og i overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 3, jf. liste B, nr. 161 og liste E, nr. 19 og nr. 62 i forhold 8.
Tiltalte frifindes for overtrædelse af autorisationslovens § 75 i forhold 7, og for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4 i forhold 9.
Henrik Linde
dommer