¨

Retssag mod sygeplejerske: Sprogvanskeligheder og underbemanding

Sygeplejersken fra Nykøbing Falster Sygehus udtaler sig i retten. Foto: Anne Gyrite Schütt

Den drabstiltalte sygeplejerske blev mandag igen afhørt i retten i Nykøbing Falster. Hun fortalte om en travl og presset afdeling på Nykøbing Falster sygehus, der i høj grad var præget af underbemanding og overbelægning.

- Der må være 26 patienter i afdelingen, men ofte var vi oppe at runde 30 patienter. De lå på gangen. 

Det fortalte dem tiltalte sygeplejerske, der på retssagens tredje dag igen blev afhørt, først af sin forsvarer Jørgen Lange, og derefter af anklager Michael Boolsen. 

Sygeplejersken forklarede i retten, at da hun blev ansat på den medicinske afdeling M130, burde de have været 20 sygeplejersker ansat, men der var kun 13. Det betød ifølge sygeplejersken både overarbejde og et hektisk arbejdsmiljø. 

- Det var ikke kun sygeplejersker, der ikke var nok af. Vi manglede også læger, sagde sygeplejersken mandag i retten. Hun forklarede, at underbemandingen sammenholdt med overbelægninger betød, at der blev holdt flere møder, hvor ledelsen på sygehuset var nødt til at forholde sig til, at personalet ganske enkelt ikke kunne holde til arbejdspresset.

Noterede ikke medicin i journalen

Manglen på både læger og sygeplejersker betød, at der måtte prioriteres. Både i forhold til, hvad der skulle med på stuegang og i forhold til den personlige pleje. 

- Det betød for eksempel, at vi nogle gange måtte udskyde et bad, eller udskyde at skifte en ble. Det var meget utilfredsstillende, både for patienterne, for de pårørende og også for os som fagpersoner, forklarede sygeplejersken i retten i Nykøbing Falster mandag. 

Det store arbejdspres var ligeledes årsagen til, at sygeplejersker og læger, ifølge den tiltalte, ikke altid fik noteret i journalen, når der blev udleveret medicin til en patient. 

- Det bør ikke ske, men det kan godt ske, at man ikke får kvitteret for medicinen, eller for at man har givet noget medicin, sagde sygeplejersken i retten mandag. 

Det stemmer godt overens med en vidneforklaring, anklageren i forbindelse med et tidligere retsmøde har læst op fra. Her har en reservelæge forklaret, at det på grund af travlhed nogle gange sker, at en ordination på medicin ikke bliver skrevet i journalen. 

Udenlandske læger skaber sprogproblemer

En del af personalemanglen blev klaret ved, at der blev ansat en række udenlandske læger. Men dette var ifølge sygeplejersken ikke uproblematisk. 

- Der er en del læger, der har en vis sprogbarriere. Nogle gange er det også et problem i forhold til samarbejdet, at vi sygeplejersker ikke forstår, hvad lægen siger. Og patienterne forstår heller ikke, hvad der bliver sagt. 

Ifølge sygeplejersken kunne de fleste læger tale et rimeligt forståeligt engelsk, men når der var travlt, og der også blev anvendt en del latinske betegnelser, kunne det være svært at forstå præcis, hvad der blev sagt. Det kunne ifølge sygeplejersken godt ske, at patienter blev fejlbehandlede og for eksempel fik forkert medicin, fordi lægen havde sprogproblemer. Nogle gange, fortalte sygeplejersken, måtte hun nærmest mundaflæse for at forstå lægen. 

Læge skal afhøres med tolk

En af de læger, der skal vidne i sagen mod sygeplejersken, er russer. Lægen var på nattevagt sammen med den tiltalte sygeplejerske natten mellem den 28. februar og den 1. marts 2015, hvor sygeplejersken ifølge anklageskriftet slog to patienter ihjel og forsøgte at dræbe en tredje. Ifølge den tiltalte sygeplejerske var den russiske læge netop en af de kollegaer, der var svær at forstå. 

Lægen bliver, ifølge anklager Michael Boolsen, afhørt ved hjælp af en tolk, således at man er helt sikker på, at der ikke opstår misforståelser i forbindelse med vidneforklaringen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App