Forsvarer skal afhøre drabstiltalt sygeplejerske

Mandag skal forsvarer Jørgen Lange afhøre den drabstiltalte sygeplejerske i retten i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I sidste uge udspurrgte anklager Michael Boolsen den tiltalte 31–årige sygeplejerske om de forhold, hun er anklaget for.

I dag er det så forsvarer Jørgen Langes tur.

Ved afhøringerne i sidste uge kom det blandt andet frem, at den drabsanklagede sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus mener, at hun blev udsat socialt, fordi hun i weekenderne festede med kolleger.

I følge sygeplejersken var der dårlig stemning og klikedannelser mellem de ansatte på Nykøbing Falster Sygehus.

Én gruppe unge festede i weekenderne meget med hinanden og eksempelvis Falck-reddere. Og en anden gruppe tog stærkt afstand fra det.

- Billeder og kommentarer blev ofte delt op de sociale medier, og det var med til at forstærke en gruppeopdeling på afdelingen, fortæller den drabssigtede sygeplejerske, der er omfattet af navneforbud.

Scorede venindes kæreste

Hun fortalte, at problemerne især eskalerede, efter hun efter en 30-års fødselsdag inviterede en venindes kæreste med hjem.

Det var noget, der gav stor opmærksomhed blandt kollegerne, og hun følte, at hun blev stemplet fagligt på grund af det, der skete i fritiden.

Hun fortalte i retten, at de godt kunne arbejde sammen med medarbejdere fra andre kliker på afdelingen, men at de ikke så hinanden privat.

Tirsdag skal der afhøres flere vidner. Blandt andet tiltaltes kæreste og far.


Nyhedsoverblik