¨

Drabssigtet sygeplejerske lider af personlighedsforstyrrelse

Foto: TV ØST

Sygeplejersken fra Nykøbing Falster Sygehus, der er sigtet for fire drab og et drabsforsøg lider af en personlighedsforstyrrelse, viser en undersøgelse fra Retspsykiatrisk klinik.

Manglende tanke for andre og vedholdende søgen efter spænding i tilværelsen. Det er i Retten i Nykøbing Falster tirsdag kommet frem, at den sigtede sygeplejerske lider af histrionisk personlighedsforstyrrelse. Det betyder blandt andet, at hun har en vedholdende søgen efter at opnå spænding i tilværelsen, manglende tanke for andre og er egocentrisk.

Det er kommet frem ved Retten i Nykøbing Falster på baggrund af en undersøgelse fra Retspsykiatrisk Klinik, fortæller anklager Michael Boolsen ved retsmøde tirsdag.

På trods af personlighedsforstyrrelsen vurderes det, at sygeplejersken er egnet til straf.

Sygeplejersken var i retten tirsdag, hvor der skulle tages stilling til, om hun fortsat skulle varetægtsfængsles.

Dommeren valgte at fængsle hende i fire uger endnu engang frem til 8. december, fordi hun mener, at sygeplejersken kan påvirke vidner ved at være løsladt, og at der fortsat er mistankegrundlag i sagen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App