Brugernes reaktioner på dom: "Chokerende"

Fredag blev den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster dømt skyldig for tre drab. Dommen har overrasket mange af TV ØSTs brugere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har overrasket mange af TV ØSTs brugere, at den 31-årige sygeplejerske fredag blev dømt skyldig i at have begået tre drab og et drabsforsøg. 

Tove Jensen: "Det kan ikke være rigtigt, er chokeret. Få dommen anket, føler med hele familien og den tiltalte."

Lone Villadsen:" Nej, det kan ikke være rigtigt. Håber, at hun anker sagen."

Over 500 kommentarer på en time

Allerede halvanden time efter domsafsigelsen har over 500 skrevet en kommentar på TV ØSTs facebookside. En del af dem giver dog også udtryk for,  at dommen var retfærdig:

Lene Wiese Grabas: "Hun fortjener sin straf. Retssystemet fungerer. Man bliver ikke sigtet for så grove forbrydelser uden grund."

Mette Møller Nielsen: "Det er jo ikke rygter, men fakta, at der har været langt flere dødsfald på hendes vagter... Vågn dog op. Der er rygter og kliker alle vegne, og ingen vil beskylde et andet menneske for sådanne anklager uden, at de er sikre i deres sag."

Manglende beviser

Men det er netop de manglende fysiske beviser, der falder mange for brystet:

Mai-britt Rasmussen: "Jeg er rystet. Hvordan kan det gå til på så spinkelt et grundlag? Jeg kan slet ikke finde ord."

Jette Grube: "Det er jo chokerende, at man kan blive dømt på indicer. Ikke skyggen af bevis er de kommet med andet end SLADDER. Det er rystende at man kan blive dømt på det."

En svær sag

De fleste af brugerne er dog enige om, at der er lige så mange mennesker, som der er holdninger til den meget usædvanlige retssag, der startede d. 11. marts i år.

Lea Cramer Vincentsen: "Jeg er bare glad for, at det ikke er mig, der sidder som nævning. Tænk, at man skal sidde og afgøre et andet menneskes liv."

Hvad er din reaktion på dommen? Deltag i debatten i facebook-opslaget herunder:

 


Nyhedsoverblik