Vild oplevelse på gåtur - to havørne var oppe at slås og måtte hives fra hinanden

Et ægtepar fra Store Heddinge fik sig en sand naturoplevelse, da de på en gåtur så to havørne slås. Ifølge DOF beskytter de deres territorium.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Tirsdag, da min mand og jeg var ude at gå tur, havde vi noget af en oplevelse, fortæller Ebba Christensen fra Store Heddinge til TV2 ØST.

Ægteparret så nemlig to havørne, der var oppe at slås, og var faldet til jorden.

- De er godt nok store, siger Ebba Christensen fra Store Heddinge.

quote De har været helt fantastisk heldige at kunne se det og få lavet sådan en film

Bo Kayser, formand for DOF Storstrøm

Almindeligt fænomen at havørne går i kamp

En mand på knallert var standset og havde set hele optrinnet. Han og Ebbas mand, Ole Christensen, nærmede sig havørnene, og det lykkedes at tage fat i dem.

- Den ene havde boret sine kløer meget dybt ned i låret på den anden, fortæller Ebba Christensen.

TV2 ØST har talt med Dansk Ornitologisk Forening Storstrøm, som fortæller, at det ikke er et usædvanligt fænomen med to havørne, der er oppe at slås:

83800856_2754036757985520_1156166013096558592_n.jpg
Læs også
Kendt ørnepar lægger første æg: - Det er helt fantastisk
83800856_2754036757985520_1156166013096558592_n.jpg
Læs også
Kendt ørnepar lægger første æg: - Det er helt fantastisk

- I øjeblikket oplever vi, at de havørnepar, som har rede og har ruget siden sidst i februar og snart skal klække: De beskytter deres territorium, siger Bo Kayser, formand for DOF Storstrøm.

- Det er et almindeligt fænomen, at de virkelig går i kamp - og de har nogle forfærdelige næb.

Om havørnen:

Havørnen er Nordeuropas største rovfugl, og med sit gigantiske vingefang er fuglen imponerende at skue.

 

Blandt ornitologer er den kendt som "den flyvende dør" på grund af de stive, brede, rektangulære vinger og den korte, kileformede hale, som er hvid hos udvoksede fugle.

 

Næbbet er kraftigt og dolkformet og hos de voksne fugle lysende gult, mens ungfuglenes næbfarve er grålig. En udfarvet, voksen havørn er også karakteriseret ved et lyst hoved, mens ungfuglenes fjerdragt er ensfarvet brun. På vingernes underside har unge havørne dog ofte lyse tegninger, der kan ses på nært hold.

 

Vingefang: 200-245 cm
Længde: 70-90 cm
Vægt han: 3.100-5.500 g
Vægt hun: 4.100-7.000 g
Ynglealder: 5 år
Kuldstørrelse: 2 æg
Antal kuld: 1
Rugetid: 35-36 dage
Ungetid: 70-90 dage


 

Kilde: DOF

Ægteparret var heldige at se scenariet tæt på

Ifølge formanden for DOF Storstrøm har ægteparret - og den forbipasserende mand på knallert - været ualmindeligt heldige.

- De har været helt fantastisk heldige at kunne se det og få lavet sådan en film. Men på den anden side: Ikke bare havørne, men dyr, der er i territoriekampe, er uopmærksomme på resten af verden. Der skal simpelthen bare kæmpes. Så er man i nærheden, kan man komme meget tæt på, siger Bo Kayser.

quote Naturen, inklusiv os selv, er jo forfærdelig barsk en gang imellem

Bo Kayser, formand for DOF Storstrøm

Han fortæller, at det er højsæson for aggresive havørne for tiden:

- Det er, fordi havørnene har æg i øjeblikket og skal beskytte deres territorium. Så skal fremmede jages væk, siger Bo Kayser.

Fik revet havørnene fra hinanden

Efter cika en halv times tid lykkes det de to mænd at få fuglene fri. De store fugle sværmede rundt et stykke tid, og så angreb de hinanden igen, og den ene faldt ned.

En tredje havørn - hunnen - kom flyvende og fløj væk med den ørn, der stadig var i luften. Lidt efter lettede den anden også og fløj.

oern1.jpg
Læs også
Spionkamera afslører ny viden om havørnens hemmelige liv
oern1.jpg
Læs også
Spionkamera afslører ny viden om havørnens hemmelige liv

Gjorde de to mænd det rigtige ved at blande sig i naturens gang?

- Jeg ville lade naturen passe sig selv. Men det kommer jo an på, hvordan man har det med det. Naturen, inklusiv os selv, er jo forfærdelig barsk en gang imellem, siger formanden for DOF Storstrøm.

- Men det er en rørende historie, at de rent faktisk går ind og river ørnene fra hinanden, så der ikke er nogen af dem, der får sår eller dør af det.

Ifølge formanden for DOF Storstrøm er det udover ynglesæson sjældent, at dyr bruger deres farligste våben:

- Inden for biologi siger man, at jo farligere våben, dyr har, jo mere sjældent er det, at de bruger dem. Jo spidsere gevir hjorte har, jo mere sjældent er det, at de bruger dem til at stange hinanden. Tilsvarende med store rovdyr – de kæmper stort set aldrig, hvor de bruger tænderne.

I 2017 fangede ornitolog Henrik Dahl de her billeder af en havørn ved Knudshoved nord for Vordingborg. Fuglen kunne sandsynligvis ikke flyve endnu, hvorfor ornitologen kunne komme helt tæt på den.

 
  Foto: Henrik Dahl
 
  Foto: Henrik Dahl

Nyhedsoverblik