Vil skyde sæler

Fiskere fra Stevns vil have tilladelse til at skyde sæler. Ifølge fiskerne spiser gråsælerne store dele af deres indfangne torsk og laks.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fiskerne på Stevns er godt trætte af sæler. Formand for Danmarks Fiskeriforenings lokale afdeling i Rødvig på Stevns, Elo Olsen mener, at op til 70 procent af de torsk og laks, der går i fiskernes garn, bliver ædt af sæler. Det skriver P4 Sjællandske.


Fiskerne vil derfor have myndighedernes tilladelse til at skyde gråsæler i Østersøen. Sælerne har været fredet i Danmark siden 1970´erne, men Elo Olsen mener nu, at hans medlemmer skal have lov at skyde sælerne på ynglepladsen, eller når sælerne nærmer sig fiskernes garn.


 


Kræver tilladelse fra Polen og Tyskland


Før der kan blive en ophævelse af fredningen på gråsæler i Østersøen, kræver det, at de omkringliggende lande er enige. Men i Tyskland og Polen er man glæde for gråsælerne. Derfor vil de ikke støtte en regulering af sælbestanden, siger Naturstyrelsen til P4 Sjælland.


Hos Danmarks Naturfredningsforening peger de på, at en smartere løsning vil være at sørge for, at fiskeredskaberne er indrettet sådan, at sælerne ikke kan komme ind til fiskene.


Nyhedsoverblik