Vidner efterlyses: Tyve stjæler 3 geværer under indbrud

Avanceret diskoteksudstyr, 3 jagtgeværer og noget værktøj blev udbyttet, da indbrudstyve natten til mandag brød ind i værksted i Varpelev ved Hårlev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Diskoteksudstyr til at fornøje en større fest, elektronisk værktøj og 3 jagtvåben blev udbygget, da indbrudstyve natten til lørdag brød ind i et værksted og et hus i på Varpelev Bygade i Varpelev ved Hårlev.

Mest opsigtsvækkende er tyveriet af 2 haglgeværer og en jagtriffel, der er stjålet sammen med et våbenskab fra husets kælder.

Jagtskabet var skruet fast i både væg og gulv, men det lykkedes alligevel tyvene at få skabet op og ud fra stedet.

Efterlyser bil

Politiet formoder, at tyvene er kørt fra stedet i en større bil.

- Både våbenskabet og diskoteksudstyret er ret omfangsrigt, så vi tror at de er kørt fra stedet i en varebil eller måske en lille lastbil, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han håber, at folk i området, der har set en mistænkelig bil i området natten til mandag vil kontakte politiet.

- Vi vil meget gerne høre fra alle, der har set noget udsædvaneligt natten til mandag – og så vil vi meget gerne høre, hvad de har set. Om bilerne har haft en reklame på siderne eller måske en speciel nummerplade. Hvis der ikke er nogen forbindelse til indbruddene, så skal vi nok finde ud af det hurtigt, siger han til TV2 ØST.

Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik