Vidne skræmt væk af indbrudstyve

En mand overværede natten til søndag et tyveri fra en container og fulgte efter gerningsmændene. Det opdagede de og gik hen mod vidnet, der valgte at fordufte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til søndag observerede en mand nogle mørkklædte mænd i færd med at læsse øl fra en container ved Shell-tankstationen på Højerupvej i Store Heddinge. Containeren fungerer som lager, og hængelåsen var brudt op.

Mændene kørte efterfølgende fra stedet i en hvid varebil, og vidnet valgte at følge efter. Det syntes gerningsmændene tilsyneladende ikke var nogen god ide. I hvert fald stoppede varebilen, og to personer begyndte at gå hen imod ham. Derfor valgte han at køre fra stedet, mens gerningsmændene kørte videre i retning mod Rødvigvej.

Der er ikke noget signalement af mændene, udover at der var tale om mindst to personer i mørkt tøj med maskering foran ansigtet. Indbruddet skete omkring klokken 0.45.


Nyhedsoverblik