Ung mand kørte ind i vejtræ og fløjet til Rigshospitalet

En 18-årig mand fra Stevns kørte i nat ind i et vejtræ. Den unge mand blev fløjet til Rigshospitalet, og hans tilstand er endnu ukendt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var angiveligt kombinationen af for høj fart og et mistet herredømme, der endte i en trafikulykke i nat.

En ung mand fra Stevs kørte omkring klokken 02.20 i nat ind i et vejtræ, hvorefter nogle lokale slog alarm.

Både Østsjællands Beredskab og Midt- og Vestsjællands Politi var hurtigt på ulykkesstedet, hvor de kunne konstatere, at den 18-årige mand var bevidstløs.

Derfor blev der tilkaldt en lægehelikopter, som fløj den unge mand ind til Rigshospitalet i København. Mandens tilstand er endnu ukendt. 

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi kørte den 18-årige formentligt for hurtigt og mistede herredømmet over bilen, som derefter ramte vejtræet.

Der var ingen andre i bilen, og forældrene til den unge mand er underrettet. 


Nyhedsoverblik