¨

Ung mand kørte ind i vejtræ: Er nu uden for livsfare

Foto: Anna Marin Schram

Den 18-årige mand, der natten til torsdag påkørte et vejtræ ved Klippinge på Stevns, er nu uden for livsfare.

RETTELSE: Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at den 18-årige var alene i bilen, da den forulykkede. Midt- og Vestsjællands Politi har siden oplyst til TV ØST, at en 15-årig dreng var passager. Drengen slap med småskrammer. 

En 18-årig mand måtte flyves med lægehelikopter til Rigshospitalet efter at være kørt ind i et vejtræ ved Klippinge på Stevns.

Politiet mente, at solouheldet skete på grund af en kombination af for høj fart og et mistet herredømme af bilen.

Den 18-årige var bevidstløs, da han blev fløjet til behandling. Men seneste melding om hans tilstand er positiv.

- Vi har fået at vide fra Rigshospitalet, at han er vågnet op, og at han nu er uden for livsfare, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Thomas Jørgensen.

En 15-årig dreng var med i bilen, da den forulykkede. Han slap med småskrammer.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App