Udenlandske gæster gør rent på Stevns Klint

For andet år i træk inviterer Stevns Kommune på workcamp til ære for Stevns Klint og verdensarven.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt er det ikke skøn natur og god stemning ikke det, man forbinder med ordet "arbejdslejr". Men sådan er det ikke ved Stevns Klint i disse dage.

15 unge fra 12 forskellige lande er nemlig taget til "workcamp" på Stevns, og mandag var hele holdet i Holtug Kridtbrud mødt op for at indsamle affald - og arbejdsmoralen var god.

- Jeg nyder virkelig at være her. Det er en fornøjelse. Jeg har det virkelig sjovt, siger Simon Verboomen fra Belgien.

Det er Mellemfolkeligt Samvirke og Stevns Kommune som står bag. Stevns Klint er kategoriseret som UNESCO-verdensarv, og meningen med de unges oprydning er at holde den unikke naturarv flot og tilgængelig, så folk fra hele verden kan have glæde af den. 

Alle skal have det godt

Ifølge lederen af arbejdscampen Natacha Kølby Pedersen er projektet ikke kun et spørgsmål om at knokle fra morgen til aften.

- Vores unge skal også have det hyggeligt. Og vi er her for at sørge for, at alle har det godt.

Primært handler det om at gøre noget godt for verdensarven og Stevns Klint.

- Klinten skal gøres mere tilgængelig for turisterne. Mange steder er det groet fuldstændigt til, så man over flere hundrede meter hverken kan se vand eller klint. Vi skal have lavet nogle huller, så folk kan se ud og ned langs klinten, siger miljømedarbejder i Stevns Kommune, Bo Gyldenkærne. 


Nyhedsoverblik