Tre påvirkede mænd nægtede at stå bag trafikuheld - nu er den skyldige fundet

Politiet måtte sigte tre mænd for at have kørt i spirituspåvirket tilstand på Stevns, fordi ingen af dem ville tage skylden ved et trafikuheld.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre spirituspåvirkede polske mænd kørte natten til lørdag galt i en bil på Stevns, hvorefter bilen brød i brand.

quote Da vi kom frem til stedet, løb de i alle retninger

Michael Sehested, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi

Ingen af dem ville dog tage skylden for uheldet, og derfor måtte politiet sigtet alle tre for at have kørt i spirituspåvirket tilstand. Men nu har en af de sigtede erklæret sig skyldig.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Trafikuheldet fandt sted klokken 01.16 på Elverhøjvej syd for Hårlev, hvor politiet fandt de tre mænd fra Polen i nærheden af bilen, som var havnet ude på marken og brudt i brand.

Bilbrand i Ringsted
Læs også
Tre polakker sigtet for spritkørsel - bil totalt udbrændt
Bilbrand i Ringsted
Læs også
Tre polakker sigtet for spritkørsel - bil totalt udbrændt

- De kom kørende og påkørte et eller andet, hvilket gør, at de slog hul på benzintanken, og der kom gnister. Bilen brød i brand, og de forulykkede, men ingen af dem kom til skade. Da vi kom frem til stedet, løb de i alle retninger, men vi fik fat på dem. Ingen af dem ville dog fortælle os, hvem der havde kørt bilen, siger Michael Sehested, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

- Men nu har vi fået klarlagt sagen, fordi en af dem har erkendt at have kørt bilen. Derfor er de alle tre blevet løsladt igen. Ham som erkendte at have kørt bilen skal dog ind til yderlig afhøring mandag, tilføjer vagtchefen.

Havde lånt bilen af chefen

Den skyldige, der bor i Karise på Sydsjælland, straffes ifølge politiet med en bøde.

- Det kan også få konsekvenser for hans kørekort, som han få en betinget frakendelse af, siger Michael Sehested.

Ulykke Asnæs
Læs også
Spritbilist dræbte kvinde i overhaling - tidligere straffet for spirituskørsel
Ulykke Asnæs
Læs også
Spritbilist dræbte kvinde i overhaling - tidligere straffet for spirituskørsel

De tre mænd havde ifølge politiet lånt bilen, som efter trafikuheldet udbrændte totalt, af deres arbejdsgiver.

- Så der bliver lige lidt at snakke om der, noterer Michael Sehested

Ingen andre personer kom ifølge politiet til skade ved trafikuheldet.


Nyhedsoverblik