Tilfreds borgmester: Det ligger jo et vist politisk pres

Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) er godt tilfreds med, at Folketingets Ombudsmand interesserer sig for de 39 afviste unge fra Stevns og Faxe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De 39 unge fra Stevns og Faxe, der har fået afslag fra Køge Gymnasium, får måske en hjælpende hånd fra Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen.

Og det glæder borgmesteren på Stevns:

- Jeg synes, det er vigtigt, at ombudsmanden interesserer sig for sagen, og det ligger jo selvfølgelig et vist pres på det politiske niveau, siger Mogens Haugaard Nielsen (nyt Stevns). 

Køge Gymnasium
Læs også
Ombudsmand overvejer at hjælpe unge fra Stevns og Faxe
Køge Gymnasium
Læs også
Ombudsmand overvejer at hjælpe unge fra Stevns og Faxe

Spændte på ministerens svar

Ombudsmanden har bedt Undervisningsministeriet om at udlevere alle relevante dokumenter i sagen om de afviste ansøgere.

quote Vi er rigtig spændte på, hvad ministeren vil svare ombudsmanden på de spørgsmål.

 Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns), Borgmester, Stevns

Han har også bedt om en underretning om, hvad ministeriet gør i sagen - både når det gælder spørgsmålet om ændring af optagelsesbekendtgørelsen og de elever fra Stevns og Faxe Kommune, som i år har fået afslag på optagelse på Køge Gymnasium.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er rigtig spændte på, hvad ministeren vil svare ombudsmanden på de spørgsmål, siger Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns).

Borgmester: Det er forskelsbehandling

Køge Gymnasium er det gymnasium, der ligger tættest på Stevns-borgerne, og derfor kom det som lidt af et chok, at ti unge havde fået afslag på deres ansøgning om at begynde på gymnasiet til august.

Det er et nyt afstandskriterium, der gør, at gymnasierne skal optage de ansøgere, der bor tættest på gymnasiet. Det betyder, at unge fra Solrød, Greve og Ishøj er blevet optaget foran unge fra Stevns og Faxe.

quote Jeg har mailet til ministeren og bedt om en personlig samtale i den her sag,

Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns), Borgmester, Stevns

- Jeg synes sagen er vigtig, for jeg synes, det er en forskelsbehandling, når ansøgere fra Greve, Solrød og ishøj kan skubbe stevns-ansøgere væk fra Køge Gymnasium, som er vores nærmeste gymnasium, og for dem som bor syd på i kommunen, de har relativt langt bare til Køge, så derfor synes vi, det er en form for forskelsbehandling, siger Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns).

Borgmesteren forsøger også selv, at få undervisningsminister, Merete Riisager (LA) i tale:

- Jeg har mailet til ministeren og bedt om en personlig samtale i den her sag, for der forlyder mange ting fra de politiske ordførere om, at man sætter noget i værk, og jeg kunne godt tænke mig at høre fra ministerens egen mund, hvad det er man forestillede sig, siger borgmesteren.

Merete Riisager
Læs også
Minister om afviste unge: Ikke nemt at lave nye regler
Merete Riisager
Læs også
Minister om afviste unge: Ikke nemt at lave nye regler
Læs også
Mikkel fik afslag fra nærmeste gymnasium: Jeg havde ikke set det komme
Læs også
Mikkel fik afslag fra nærmeste gymnasium: Jeg havde ikke set det komme

Nyhedsoverblik