Støvede, gamle mænd fylder mest

Kommunalpolitik tænder åbenbart ikke de unge. Gennemsnitsalderen for en borgmesterkandidat er oppe over 55 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunalpolitik er for mænd - og mest af alt for gamle mænd. Det viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4.

Siden sidste valg er gennemsnitsalderen for en borgmesterkandidat steget med halvandet år. I 2005 var gennemsnitsalderen således på godt 54 år, mens den nu er oppe på 55,6 år.

Samtidig er langt den overvejende del af kandidaterne mænd. En af dem, er 65-årige Poul Arne Nielsen (V).

- Jeg synes, at det er ærgerligt, at vi ikke afspejler den brede befolkning igennem kommunalbestyrelsen. Det gør vi ikke, og det synes jeg er et problem, siger borgmester i Stevns Kommune Poul Arne Nielsen (V)

Lene Madsen Milner er en af dem, der bryder normen. Hun er medlem af kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune for Venstre, hun er kvinde - og så er hun kun 33 år.

- Det (alderen, red.) betyder jo, at der er nogle holdninger og værdier, som ikke bliver repræsenteret, siger Lene Madsen Milner og fortsætter:

- Det er jo klart, at det, man oplever, er anderledes, hvis man er 21 eller 33 som jeg, med et lille barn, eller man er 65 år. 


Nyhedsoverblik