Stevns godkender aftale om nyt beredskabssamarbejde

Stevns Kommune har onsdag aften godkendt samarbejdsaftalen om et nyt beredskabssamarbejde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra årsskiftet træder en ny aftale i kraft om et beredskabssamarbejde mellem Stevns, Solrød og Køge kommuner.

Det har kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune onsdag aften godkendt, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

quote Jeg er meget tryg ved den nye aftale på stevnsborgernes vegne

Anette Mortensen (V), borgmester

- Det har været en givende og meningsfuld proces at løbe det nye beredskabssamarbejde i gang, og vi er nu tre nabokommuner, som løser en meget vigtig opgave sammen. Jeg er meget tryg ved den nye aftale på stevnsborgernes vegne, lyder det fra borgmester Anette Mortensen (V).

Får base i Køge

Det nye beredskabssamarbejde får base i Køge. Beredskabet kommer til at bestå af cirka 200 personer, som udover Falcks brandfolk og indsatsledere i Køge, kommer til at bestå af blandt andre frivillige indsatsfolk og nødbehandlere fra Stevns.

110528ae_falck_brandbil_lolland_brandvaesen.jpg
Læs også
Aftale om nyt beredskab på Stevns på plads
110528ae_falck_brandbil_lolland_brandvaesen.jpg
Læs også
Aftale om nyt beredskab på Stevns på plads

Stevns Kommune kommer sammen med Solrød til at købe beredskabsydelsen hos Køge Kommune, som står for den daglige drift.

Hver kommune skal nedsætte sin egen beredskabskommission. I Stevns Kommune kommer den til at bestå af fem medlemmer.

Her er den nye beredskabskommission:

  • Borgmesteren: Anette Mortensen
  • Tre medlemmer udpeget af Økonomiudvalget: Steen S. Hansen, Bjarne Nielsen og Jørgen Larsen
  • Én repræsentant fra politiet: Udpeges senere
  • Én medarbejderrepræsentant som observatør for de frivillige indsatsfolk: Klaus Stevns Madsen

Tidligere blev brandene i Stevns Kommune slukket at Østsjællands Beredskab. Men uenighed om økonomien første til, at flere af de otte kommuner, der var en del af beredskabet, valgte at trække sig.

Hvad der så har skulle ske med beredskabet på Stevns, har i lang tid været uvist. Men nu er der altså faldet en aftale endeligt på plads.


    Nyhedsoverblik