Stevns får tildelt tocifret millionbeløb til projekt mod underernærede ældre

Stevns Kommune får tildelt 2,7 millioner kroner til et projekt, der skal afhjælpe underernærede ældre borgere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det skal være slut med underernærede ældre.

Derfor har regeringen og satspuljepartierne fordelt 13,2 millioner kroner til fem projekter fordelt over hele landet. Og et af projekter, der har fået en pose penge, er på Stevns.

Stevns Kommune har derfor fået godt 2,7 millioner kroner til at gå forrest i kampen mod uplanlagte vægttab blandt de ældre.

quote Alt for mange ældre oplever desværre at blive underernæret eller taber sig uplanlagt

Thyra Frank (LA), ældreminister

- Maden og måltidet er så utroligt vigtigt for os alle sammen, siger Thyra Frank (LA), der er ældreminister, i en pressemeddelelse.

- Men alt for mange ældre oplever desværre at blive underernæret eller taber sig uplanlagt. Det kan der være mange årsager til, og derfor er det helt afgørende, at alle omkring den ældre har fokus på problemstillingen. Det har afgørende betydning for, at man kan leve det liv, man ønsker, og ikke sygner hen, at man ikke bliver underernæret. Derfor er jeg rigtig glad for, at vores engagerede medarbejdere i ældreplejen med denne pulje får mulighed for at udvikle deres gode idéer endnu mere.

Styrelsen modtag i alt 37 ansøgninger

De 13,2 millioner kroner går til initiativet Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab.

Puljen skal afhjælpe underernæring og uplanlagt vægttab blandt ældre i plejebolig eller eget hjem gennem et kommunalt tværfagligt samarbejde om ernæring.

Sundhedsstyrelsen modtog i alt 37 ansøgninger fra kommunerne til et samlet beløb på 77,1 millioner kroner. Derefter er der blevet foretaget en faglig vurdering af ansøgningerne, og på baggrund af den, er der blevet fordelt de 13,2 millioner til fem projekter.

Styrket ernæringsindsats i Stevns Kommune

Projektet har til formål at sikre borgeren tilbud, der skal styrke ernæringstilstanden og funktionsevnen hos underernærede ældre og ældre med uplanlagt vægttab. Det tværfaglige samarbejde skal medføre en helhedsorienteret og styrket indsats, hvor de forskellige fagligheder sikrer det mest hensigtsmæssige forløb for borgeren. Målgruppen er ældre borgere i eget hjem.


Projektet går ud på, at:

  • Ældre borgere, der vurderes at have behov for en ernæringsindsats opspores og henvises til et tværfagligt team bestående af en klinisk diætist, ergoterapeut, sygeplejerske og fysioterapeut.
     
  • Teamet udarbejder en tværfaglig handle- og forløbsplan for borgeren, som følges løbende i det eksisterende rehabiliteringsteam i tæt kontakt med hjemmepleje eller sygepleje.

 

 


Nyhedsoverblik