Stevns-borgere har flest penge

Borgerne i Stevns Kommune topper den regionale liste, når det handler om, hvem der har flest penge at spendere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

207.739 kroner om året.

Eller hvad der svarer til cirka 17.311 kroner om måneden. 

Så meget har hver borger i Stevns Kommune over 14 år i gennemsnit til sig selv, når skat og andre udgifter til staten er betalt. Dermed topper Stevns Kommune den regionale liste over kommuner, hvor indbyggerne har flest penge at spendere. 

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der sætter fokus på vores disponible indkomster.

Længst nede på den regionale liste finder vi Lolland Kommune, hvor borgerne i gennemsnit må klare sig for 178.638 kroner. Det svarer til cirka 14.886 kroner om måneden.

Dermed er der et kæmpe hop til den absolutte top på listen. Her finder vi Gentofte Kommune, hvor borgerne i gennemsnit har 363.825 kroner til sig selv om året - eller 30.318 kroner om måneden. 

Den regionale liste

TV ØST har kigget på tallene fra Danmarks Statistik, og vi har samlet en regional liste over, hvordan borgernes disponible indkomster ser ud i kommunerne i vores landsdel. Tallene er fra 2013: 

  1. Stevns: 207.739 kroner.
  2. Sorø: 207.072 kroner. 
  3. Ringsted: 206.886 kroner.
  4. Holbæk: 206.536 kroner.
  5. Næstved: 202.549 kroner.
  6. Kalundborg: 200.521 kroner.
  7. Faxe: 199.628 kroner.
  8. Slagelse: 195.571 kroner. 
  9. Vordingborg: 192.716 kroner. 
  10. Odsherred: 190.481 kroner.
  11. Guldborgsund: 187.256 kroner.
  12. Lolland: 178.638 kroner.

Nyhedsoverblik